Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/349

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
327
1299. Kong Haakon Magnusſøns Tronbeſtigelſe.

ſig ſom ſaadan, og ſom lader til at have nydt ſamme Hæder ſom om hun havde været hans egtefødde Datter[1].

Vi erfare af hvad der ſenere fandt Sted, at Kong Haakon allerede ved fin Tronbeſtigelſe maa have foreſat ſig at bringe den Magt, Høvdingerne havde tiltaget ſig under hans Broders Tid, iſær under Formynder-Regjeringen, inden de tilbørlige Skranker. Det lader ogſaa til, at han med megen Misfornøjelſe fandt, og vel allerede længe ſtille havde harmet ſig over, at mange af Magnaterne havde benyttet ſig af Kong Eriks Svaghed til at ſkaffe ſig Gaver eller Overdragelſer af Jordegods, der hørte Kronen til, hvorved dennes Ejendomme og Indtægter forringedes; thi det vil i det følgende blive viiſt, at han foretog en formelig Reduction eller almindelig Tilbagekaldelſe af bortſkjenket Krongods, ſaavel ſom af alle Syſler og Forleninger. At Kongen ikke ſtrax ved ſin Tronbeſtigelſe benyttede ſig af den Lejlighed hertil, ſom frembød ſig, da Syſlernes og Jordegodſenes Indehavere efter gammel Vedtægt ſkulde melde ſig til at faa Overdragelſen fornyet eller bekræftet, kommer vel deels af, at han ikke ſtrax vovede at ſlaa et ſtørre Slag, men vilde vente, til han havde befæſtet ſig paa Tronen, deels ogſaa deraf, at han ſandſynligviis forefandt ſaa meget, der uopſætteligt maatte udrettes, at han førſt maatte henvende al ſin Opmerkſomhed derpaa, førend han ſkred til nogen gjennemgribende Reform, og vel ogſaa frygtede for at ſinke Forretningernes Gang, om han nu ſtrax vilde have omgivet ſig med et nyt Embedsperſonale. Thi i flere af de Anordninger, han udgav i ſine førſte Regjeringsaar, ytrer han udtrykkeligt, at han formedelſt mangehaande Forretninger (sakir fjölskyldu) ikke har kunnet ſætte ſig ſaa nøje ind i den ham forelagte Sag, ſom fornødent til at treffe en ny Beſtemmelſe derom, men beſtemmer derfor, at det indtil videre ſkal blive ved det Gamle, eller ved det ham forelagte Udkaſt[2]. Saaledes var Tilſtanden i hans førſte Regjeringsaar ſaaatſige kun proviſoriſk eller midlertidig. De fleſte Sysſelmænd og højere Embedsmænd, med Undtagelſe af Hr. Audun

  1. Agnes’s Alder kan ikke ſaa meget ſluttes deraf at hun allerede 1302 blev bortfeſtet til Hafthor Jonsſøn, da hun da — efter hvad der i den Tid hyppigt indtraf — gjerne kan have været et Barn, ſom af den Omſtændighed, at hendes Sønner Jon og Sigurd Hafthorsſønner maa antages at have været komne til Skjels Aar, da de i 1333 begyndte Stemplinger mod deres Fætter Kong Magnus. Dog kan Agnes nok være noget yngre end ovenfor er antaget.
  2. Saaledes f. Ex. i hans midlertidige Bekræftelſesbrev af 31te Mai 1305 paa det jemtelandſke Regulativ for Tiende og Preſterettigheder, ſe nedenfor; fremdeles i Indledningen til den ſtore Reform-Retterbod af 1308 („ſkjønt vi formedelſt Travlhed ej have ſaaledes efterſeet ſom vi burde og ønſkede, da vi overtoge Regjeringen“).