sig som saadan, og som lader til at have nydt samme Hæder som om hun havde været hans egtefødde Datter[1].
Vi erfare af hvad der senere fandt Sted, at Kong Haakon allerede ved fin Tronbestigelse maa have foresat sig at bringe den Magt, Høvdingerne havde tiltaget sig under hans Broders Tid, især under Formynder-Regjeringen, inden de tilbørlige Skranker. Det lader ogsaa til, at han med megen Misfornøjelse fandt, og vel allerede længe stille havde harmet sig over, at mange af Magnaterne havde benyttet sig af Kong Eriks Svaghed til at skaffe sig Gaver eller Overdragelser af Jordegods, der hørte Kronen til, hvorved dennes Ejendomme og Indtægter forringedes; thi det vil i det følgende blive viist, at han foretog en formelig Reduction eller almindelig Tilbagekaldelse af bortskjenket Krongods, saavel som af alle Sysler og Forleninger. At Kongen ikke strax ved sin Tronbestigelse benyttede sig af den Lejlighed hertil, som frembød sig, da Syslernes og Jordegodsenes Indehavere efter gammel Vedtægt skulde melde sig til at faa Overdragelsen fornyet eller bekræftet, kommer vel deels af, at han ikke strax vovede at slaa et større Slag, men vilde vente, til han havde befæstet sig paa Tronen, deels ogsaa deraf, at han sandsynligviis forefandt saa meget, der uopsætteligt maatte udrettes, at han først maatte henvende al sin Opmerksomhed derpaa, førend han skred til nogen gjennemgribende Reform, og vel ogsaa frygtede for at sinke Forretningernes Gang, om han nu strax vilde have omgivet sig med et nyt Embedspersonale. Thi i flere af de Anordninger, han udgav i sine første Regjeringsaar, ytrer han udtrykkeligt, at han formedelst mangehaande Forretninger (sakir fjölskyldu) ikke har kunnet sætte sig saa nøje ind i den ham forelagte Sag, som fornødent til at treffe en ny Bestemmelse derom, men bestemmer derfor, at det indtil videre skal blive ved det Gamle, eller ved det ham forelagte Udkast[2]. Saaledes var Tilstanden i hans første Regjeringsaar saaatsige kun provisorisk eller midlertidig. De fleste Sysselmænd og højere Embedsmænd, med Undtagelse af Hr. Audun
- ↑ Agnes’s Alder kan ikke saa meget sluttes deraf at hun allerede 1302 blev bortfestet til Hafthor Jonssøn, da hun da – efter hvad der i den Tid hyppigt indtraf – gjerne kan have været et Barn, som af den Omstændighed, at hendes Sønner Jon og Sigurd Hafthorssønner maa antages at have været komne til Skjels Aar, da de i 1333 begyndte Stemplinger mod deres Fætter Kong Magnus. Dog kan Agnes nok være noget yngre end ovenfor er antaget.
- ↑ Saaledes f. Ex. i hans midlertidige Bekræftelsesbrev af 31te Mai 1305 paa det jemtelandske Regulativ for Tiende og Presterettigheder, se nedenfor; fremdeles i Indledningen til den store Reform-Retterbod af 1308 („skjønt vi formedelst Travlhed ej have saaledes efterseet som vi burde og ønskede, da vi overtoge Regjeringen“).
