kræftede alle de Retterbøder og Forordninger, hans afdøde Broder havde givet Bergen, ved derom at udstede et Brev, som han i Mangel af eget Rigs-Segl, der endnu ikke kunde være ferdigt, lod besegle med Kong Eriks Segl og sit eget Secret, udtrykkeligt tilføjende i Brevet, at Bekræftelsen ikke skulde gjelde længere end til han fandt for godt at give en ny Anordning[1]. I Bergen forblev han til sidst i Maaneden, da han endnu den 28de August derfra udstedte et Beskyttelsesbrev for Chorsbrødrene i Nidaros, som sandsynligviis havde sendt et Iilbud efter ham for at melde, at Trætten med Erkebiskoppen var udbrudt paa ny, og at de atter trængte til hans Værn[2]. Den tredie September finde vi ham paa Hvitingsø, udenfor Stavanger, altsaa paa Sø-Rejsen østover[3]; da Ryfylke og sandsynligviis ogsaa Egdafylke allerede hørte til hans Hertugdømme, behøvede han ikke at lade sig hylde der, ligesaa lidet som paa Oplandene og i Oslo-Syssel; kun Vestfold og den østre Deel af Viken stode endnu tilbage, eller Haugathing, Borgarthing og Elvebakkens Thing. Men her synes det, som om han har mødt nogen Modstand, idetmindste af Hr. Audun Hugleikssøn. Der fortælles nemlig kort og godt, uden videre Tillæg, at denne i Aaret 1299 efter Kong Haakons Thronbestigelse blev kastet i Fængsel[4] og tre Aar efter blev han henrettet, som det nedenfor nærmere skal fortælles; den Slutning ligger saaledes nær, at han som Fehirde i Tunsberg har gjort Vanskeligheder ved at opgive Kong Haakon Tunsberghuus, eller maaske endog, vel vidende at Haakon ikke var ham gunstig, har vægret sig ved at erkjende ham og søgt at hindre hans Hylding paa Haugathing, eller overhoved har traadt i Alf Erlingssøns Fodspor, skjønt forgjeves og til des større Skade for ham selv, saa at Kongen nu virkelig kunde give ham Landraadesag. Desværre nævnes der intet om Aarsagen til hans Fængsling, og der hersker en fuldkommen Taushed over hvad Kongen foretog sig, og hvor han ferdedes lige fra hiin 3die September, da han var paa Hvitingsø, indtil 16de October, da vi atter finde ham i Oslo. Vi vide saaledes ikke engang, om han kom saa langt som til Rigsgrændsen, for at lade sig hylde. Saa meget kan dog sees, at om Hr. Audun virkelig har vovet at byde ham Trods, var denne dog snart besejret, og ved Kongens Tilbagekomst til Oslo, sandsynligviis i de første Dage af October, kan han ansees at have været i ubestreden Besiddelse af Tronen.
