Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/346

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
324
Haakon Magnusſøn.

arving, og ſaaſnart Efterretningen om Broderens Død kom til ham, ſandſynligviis i Oslo, ſkyndte han ſig derfor nord til Throndhjem med ſin unge Huſtru for at lade ſig hylde paa Ørething og umiddelbart derefter krone tilligemed hende i Chriſtkirken. Dette ſkede, ſom man ved at ſammenholde flere ſenere Brevſkaber kan ſee, ikke fuldt Maanedsdagen efter Kong Eriks Død, nemlig St. Laurentii Dag den 10de Auguſt[1], og det var førſte Gang at man paa denne Maade ſaa Hyldingen og Kroningen foregaa under eet. Den dobbelte Ceremoni gik for ſig med al den Pragt, man i Haſt kunde ſkaffe til Veje. Lige fra Øren, hvor Hyldingen var foregaaet, og til Chriſtkirken var Vejen og Gaden belagt med Duunklæder, Pell og Baldekin; det ſynes derfor, ſom om Kongen umiddelbart fra Hyldingen ude paa Øren begav ſig i Procesſion op til Chriſtkirken, hvor Dronningen rimeligviis allerede ventede ham, og hvor Erkebiſkop Jørund forrettede Kroningen. Alle de ypperſte Mænd i Norge og en Mængde Udlændinger, heder det, vare tilſtede, og man ſaa den ſtørſte Masſe Folk, der i Norden kunde tænkes ſamlet paa eet Sted: Kongen holdt ſiden et herligt Gjeſtebud og gav den hellige Kirke mange Privilegier og Retterbøder, ligeſom han ogſaa ſøgte at forlige Erkebiſkoppen og Chorsbrødrene, der nu atter vare blevne Uvenner, hvilket dog kun lykkedes ham for en ganſke kort Tid, thi ſaaſnart han havde forladt Byen, ſiges der, begyndte den ſamme Trætte paany[2]. Haakons Ophold i Throndhjem varede heller ikke mere end i det højeſte nogle faa Dage, da vi allerede den 24de Auguſt finde ham i Bergen, hvor han ſandſynligviis paa denne Dag (St. Bartholomæi Dag) ogſaa lod ſig hylde for Gulathinget, og hvor han, ſelvſamme Dag, under eet be-

  1. Se Lange, i Dipl. Norv. I. Indl. S. XXVII. hvor det viſes, at Dagen, fra hvilken han regnede ſin Regjering, altſaa Hyldingsdagen, var efter 9de Auguſt og før 12te Auguſt; da nu Hyldingen ſkulde foregaa paa en Søn- eller Feſtdag, og ingen ſaadan indtreffer mellem 9de og 12te Auguſt, uden St. Laurentii Dag, den 10de, bliver det ſaaledes paa denne, Hyldingen og Kroningen foregik. Vel ſiges der i Flatø-Annalerne, at Kroningen foregik paa Allehelgensdag, men dette er aabenbart urigtigt; Allehelgensdag var Haakon ikke engang i Nidaros, thi baade 16de Oct. og 24de Novbr. finde vi ham i Oslo (Norges gl. Love III, Rb. 12, og Dipl. Norv. II. 55). Det kgl. Haandſkrift af Annalerne nævner ingen Dag, men ſiger kun at han blev kronet paa ſamme Tid, ſom han fik Kongenavn. Heller ikke Laurentii Saga, der taler udførligt om Hyldingen og Kroningen, nævner Dagen. Den ſindrige Formodning, Keyſer har fremſat i en Note til S. 92 i „den norſke Kirkes Hiſtorie“ Vol. II., at allraheilagramessu kan være en gammel Læſefejl for á laurentius messu, forkortet, har viſt fuldkommen ſin Rigtighed.
  2. Laurentius Saga Cap. 13. Den Omſtændighed, at Vejen fra Øren til Kirken var belagt med Klæde, viſer netop at Kroningen foregik umiddelbart efter Hyldingen.