arving, og saasnart Efterretningen om Broderens Død kom til ham, sandsynligviis i Oslo, skyndte han sig derfor nord til Throndhjem med sin unge Hustru for at lade sig hylde paa Ørething og umiddelbart derefter krone tilligemed hende i Christkirken. Dette skede, som man ved at sammenholde flere senere Brevskaber kan see, ikke fuldt Maanedsdagen efter Kong Eriks Død, nemlig St. Laurentii Dag den 10de August[1], og det var første Gang at man paa denne Maade saa Hyldingen og Kroningen foregaa under eet. Den dobbelte Ceremoni gik for sig med al den Pragt, man i Hast kunde skaffe til Veje. Lige fra Øren, hvor Hyldingen var foregaaet, og til Christkirken var Vejen og Gaden belagt med Duunklæder, Pell og Baldekin; det synes derfor, som om Kongen umiddelbart fra Hyldingen ude paa Øren begav sig i Procession op til Christkirken, hvor Dronningen rimeligviis allerede ventede ham, og hvor Erkebiskop Jørund forrettede Kroningen. Alle de ypperste Mænd i Norge og en Mængde Udlændinger, heder det, vare tilstede, og man saa den største Masse Folk, der i Norden kunde tænkes samlet paa eet Sted: Kongen holdt siden et herligt Gjestebud og gav den hellige Kirke mange Privilegier og Retterbøder, ligesom han ogsaa søgte at forlige Erkebiskoppen og Chorsbrødrene, der nu atter vare blevne Uvenner, hvilket dog kun lykkedes ham for en ganske kort Tid, thi saasnart han havde forladt Byen, siges der, begyndte den samme Trætte paany[2]. Haakons Ophold i Throndhjem varede heller ikke mere end i det højeste nogle faa Dage, da vi allerede den 24de August finde ham i Bergen, hvor han sandsynligviis paa denne Dag (St. Bartholomæi Dag) ogsaa lod sig hylde for Gulathinget, og hvor han, selvsamme Dag, under eet be-
- ↑ Se Lange, i Dipl. Norv. I. Indl. S. XXVII. hvor det vises, at Dagen, fra hvilken han regnede sin Regjering, altsaa Hyldingsdagen, var efter 9de August og før 12te August; da nu Hyldingen skulde foregaa paa en Søn- eller Festdag, og ingen saadan indtreffer mellem 9de og 12te August, uden St. Laurentii Dag, den 10de, bliver det saaledes paa denne, Hyldingen og Kroningen foregik. Vel siges der i Flatø-Annalerne, at Kroningen foregik paa Allehelgensdag, men dette er aabenbart urigtigt; Allehelgensdag var Haakon ikke engang i Nidaros, thi baade 16de Oct. og 24de Novbr. finde vi ham i Oslo (Norges gl. Love III, Rb. 12, og Dipl. Norv. II. 55). Det kgl. Haandskrift af Annalerne nævner ingen Dag, men siger kun at han blev kronet paa samme Tid, som han fik Kongenavn. Heller ikke Laurentii Saga, der taler udførligt om Hyldingen og Kroningen, nævner Dagen. Den sindrige Formodning, Keyser har fremsat i en Note til S. 92 i „den norske Kirkes Historie“ Vol. II., at allraheilagramessu kan være en gammel Læsefejl for á laurentius messu, forkortet, har vist fuldkommen sin Rigtighed.
- ↑ Laurentius Saga Cap. 13. Den Omstændighed, at Vejen fra Øren til Kirken var belagt med Klæde, viser netop at Kroningen foregik umiddelbart efter Hyldingen.
