Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/323

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
301
1297. Kirkeſtriden paa Island endt. Erkebiſkop Jørund og hans Capitel.

biſkoppen og Biſkop Arne[1]. Saaledes endtes denne langvarige og heftige Strid, der havde beſkjeftiget den nidkjære Biſkop Arne i ſaa godt ſom hele hans Embedstid, og optaget hans bedſte Kræfter. Han overlevede heller ikke længe dette Forliig, thi han døde allerede den 17de April 1298 i Bergen, uden at gjenſee ſit Fædreland, i ſit 61de Aar[2]. Han blev begraven i Munkelivs Kloſter, hvor han under ſit Ophold i Bergen altid plejede at bo, og hvortil han allerede i 1280 havde ſkjenket Kirkebø Kirke paa Veſtmanna-Øerne ved Island[3].

Dette Forliig ſynes for det førſte at have gjenoprettet et Slags Rolighed paa Island, og der berettes i det mindſte ikke om nogen fremtrædende Tilkjendegivelſe af Misnøje paa Øen, i den korte Tid, Kong Erik levedel

86. Erkebiſkop Jørunds Stridigheder med ſit Domcapitel og Underkaſtelſe under Kronen ſom Jarl.


Det er allerede ovenfor omtalt, at Erkebiſkop Jørund ved Stridigheder med ſit eget Capitel hindredes fra at henvende ſaa megen Opmerkſomhed paa den islandſke Kirkeſag, ſom han ellers upaatvivleligt vilde have ofret den. Saaledes forholdt det ſig endnu om Vaaren 1297, da Forliget ſluttedes, og egentlig kan man vel ſige, at han i hele den Tid, hine Stridigheder ſtode paa, havde ſaa godt ſom tabt Interesſen for alt andet. Vi have ligeledes berørt, at ogſaa Kongen blev inddragen deri eller ſelv blandede ſig deri ſom Megler, hvortil han maatte føle ſig ſaa meget mere opfordret, ſom han derved fik den bedſte Lejlighed til at ſkaffe ſig en betydelig Overvegt over Erkebiſkoppen, og gjennem ham over Kirken i det hele taget.

Anledningen til Striden[4] laa vel nærmeſt deri, at den forfængelige

  1. Brevet er ſidſt og bedſt aftrykt i Lovſ. for Island, I. 23. Her er Dateringen udtrykkelig angiven til „Korsmesſe-Aften i vort 17de Riges Aar“; er dette Korsmesſe-Aften om Vaaren, bliver det 2den Mai 1297, er det Korsmesſe om Høſten, bliver det 13de Septbr. 1296. Da nu Arne neppe kom ſaa tidligt til Norge ſom i September 1296, og, om han nu var kommen, dog ikke i den Haſt kunde have ſluttet Overeenskomſten, maa det være Korsmesſe om Vaaren 1297, ſom her menes. Formodentlig var det de ſtavangerſke Capitel-Stridigheder, der kaldte Kongen og Erkebiſkoppen til Agvaldsnes paa den Tid, ſe nedenfor.
  2. Annalerne ved 1298.
  3. Munkelivsbogen S. 99.
  4. Jeg ſkildrer denne Strid her kun i al Korthed, fordi den allerede med en Udførlighed, Fuldſtændighed og Klarhed, ſom intet lader tilbage at ønſke, er fremſtillet i Keyſers „Den norſke Kirkes Hiſtorie under Katholicismen“, § 58 (II. S. 68—82).