Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/323

301

1297. Kirkestriden paa Island endt. Erkebiskop Jørund og hans Capitel.

biskoppen og Biskop Arne^[1]. Saaledes endtes denne langvarige og heftige Strid, der havde beskjeftiget den nidkjære Biskop Arne i saa godt som hele hans Embedstid, og optaget hans bedste Kræfter. Han overlevede heller ikke længe dette Forliig, thi han døde allerede den 17de April 1298 i Bergen, uden at gjensee sit Fædreland, i sit 61de Aar^[2]. Han blev begraven i Munkelivs Kloster, hvor han under sit Ophold i Bergen altid plejede at bo, og hvortil han allerede i 1280 havde skjenket Kirkebø Kirke paa Vestmanna-Øerne ved Island^[3].

Dette Forliig synes for det første at have gjenoprettet et Slags Rolighed paa Island, og der berettes i det mindste ikke om nogen fremtrædende Tilkjendegivelse af Misnøje paa Øen, i den korte Tid, Kong Erik levedel

86. Erkebiskop Jørunds Stridigheder med sit Domcapitel og Underkastelse under Kronen som Jarl.

Det er allerede ovenfor omtalt, at Erkebiskop Jørund ved Stridigheder med sit eget Capitel hindredes fra at henvende saa megen Opmerksomhed paa den islandske Kirkesag, som han ellers upaatvivleligt vilde have ofret den. Saaledes forholdt det sig endnu om Vaaren 1297, da Forliget sluttedes, og egentlig kan man vel sige, at han i hele den Tid, hine Stridigheder stode paa, havde saa godt som tabt Interessen for alt andet. Vi have ligeledes berørt, at ogsaa Kongen blev inddragen deri eller selv blandede sig deri som Megler, hvortil han maatte føle sig saa meget mere opfordret, som han derved fik den bedste Lejlighed til at skaffe sig en betydelig Overvegt over Erkebiskoppen, og gjennem ham over Kirken i det hele taget.

Anledningen til Striden^[4] laa vel nærmest deri, at den forfængelige

1. Brevet er sidst og bedst aftrykt i Lovs. for Island, I. 23. Her er Dateringen udtrykkelig angiven til „Korsmesse-Aften i vort 17de Riges Aar“; er dette Korsmesse-Aften om Vaaren, bliver det 2den Mai 1297, er det Korsmesse om Høsten, bliver det 13de Septbr. 1296. Da nu Arne neppe kom saa tidligt til Norge som i September 1296, og, om han nu var kommen, dog ikke i den Hast kunde have sluttet Overeenskomsten, maa det være Korsmesse om Vaaren 1297, som her menes. Formodentlig var det de stavangerske Capitel-Stridigheder, der kaldte Kongen og Erkebiskoppen til Agvaldsnes paa den Tid, se nedenfor.
2. Annalerne ved 1298.
3. Munkelivsbogen S. 99.
4. Jeg skildrer denne Strid her kun i al Korthed, fordi den allerede med en Udførlighed, Fuldstændighed og Klarhed, som intet lader tilbage at ønske, er fremstillet i Keysers „Den norske Kirkes Historie under Katholicismen“, § 58 (II. S. 68–82).