Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/322

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
300
Erik Magnussøn.

dannede af Asken[1]. Dette kunde nok hos mange vække Skrupler. Det var maaskee i Anledning, om ikke ligefrem paa Grund deraf, at Biskop Jorund stiftede tvende Klostere (1295), et Benedictiner-Nonnekloster paa Stad paa Reynisnes (ogsaa kaldet Reynisstad), og et Augustiner-Munkekloster paa Madrevalle. Tanken om at oprette et Kloster paa Stad var rigtignok allerede opstaaet hos Gissur Jarl[2], og han skjenkede Gaarden Stad dertil paa sin Dødsseng (1268), men dette var dog kun en enkelt Gaard, og det Jordegods, Jørund lagde til Klostret, var saa langt mere, at han maa betragtes som dets egentlige Stifter. Han fik ogsaa den rige og anseede Hallbera Thorsteinsdatter, der siden selv blev Abbedisse der, og flere andre rige og mægtige Kvinder til at gaa derind med meget Gods[3]. Herved kunde han efter de Tiders Anskuelser indlægge sig større og sikrere Fortjenester, end ved at stille sig ved sin Collegas Side i Skrankerne mod de verdslige Høvdinger. Men han havde heller ikke, som Arne, Kongens personlige Venskab at stole paa. Thi derved udrettede denne dog tilsidst mere, end man engang skulde have ventet. I 1295 sendte Kongen, rimeligviis ifølge Hr. Thorvards Forestillinger, et, som det heder, meget strengt Brev til Island, Kirkesagen vedkommende, men dette afholdt dog ikke Arne fra at gaa Lægmændene saa haardt paa Livet, at omsider virkelig Almuen i hans Biskopsdømme faldt til Fode, og tolv Bønder paa de øvriges Vegne tilsvore ham alle Kirker med tilhørende Gods i Biskopsdømmet[4]. Strax efter drog han forsigtigviis over til Norge[5] for personligt at handle med Kongen og Erkebiskoppen; og uagtet Kongen i Førstningen var saa misfornøjet med det Skede, at han endog lod hine 12 Bønder stevne over til Norge for at staa til Ansvar, lykkedes det dog Arne omsider at bringe en endelig Afgjørelse til Veje, som efter Omstændighederne endog maatte kaldes ret fordeelagtig. Det blev nemlig med alle Parters Samtykke bestemt, at alle de Kirker, hvis Gods for Halvdelen eller mere ejedes fra gammel Tid af Lægfolket, skulde overgives til disse, frie for ethvert Krav fra Biskoppens Side; men for alle de øvrige Kirker skulde han raade alene. Denne Overeenskomst blev indtagen i og forkyndt ved et kongeligt Brev, dateret Agvaldsnes den 2den Mai 1297, og beseglet af Kongen, Erke-

  1. Isl. Annaler, 1294.
  2. Se ovf. VI. 1. S. 619.
  3. Se Biskop Audiens Brev af 1315, Finn Jonssøns isl. Kirkehist. II. 164.
  4. Annalerne, ved 1296.
  5. At han drog over i 1296, siges i alle Haandskrifter af Annalerne, nemlig den ypperlige Cod. Regius og Cod. Arnen. 415, der synes at være forfattet under Hauk Erlendssøns Opsigt; alene Flatø-Annalerne lader ham drage til Norge i 1297.