Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/322

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
300
Erik Magnusſøn.

dannede af Aſken[1]. Dette kunde nok hos mange vække Skrupler. Det var maaſkee i Anledning, om ikke ligefrem paa Grund deraf, at Biſkop Jorund ſtiftede tvende Kloſtere (1295), et Benedictiner-Nonnekloſter paa Stad paa Reynisnes (ogſaa kaldet Reynisſtad), og et Auguſtiner-Munkekloſter paa Madrevalle. Tanken om at oprette et Kloſter paa Stad var rigtignok allerede opſtaaet hos Gisſur Jarl[2], og han ſkjenkede Gaarden Stad dertil paa ſin Dødsſeng (1268), men dette var dog kun en enkelt Gaard, og det Jordegods, Jørund lagde til Kloſtret, var ſaa langt mere, at han maa betragtes ſom dets egentlige Stifter. Han fik ogſaa den rige og anſeede Hallbera Thorſteinsdatter, der ſiden ſelv blev Abbedisſe der, og flere andre rige og mægtige Kvinder til at gaa derind med meget Gods[3]. Herved kunde han efter de Tiders Anſkuelſer indlægge ſig ſtørre og ſikrere Fortjeneſter, end ved at ſtille ſig ved ſin Collegas Side i Skrankerne mod de verdslige Høvdinger. Men han havde heller ikke, ſom Arne, Kongens perſonlige Venſkab at ſtole paa. Thi derved udrettede denne dog tilſidſt mere, end man engang ſkulde have ventet. I 1295 ſendte Kongen, rimeligviis ifølge Hr. Thorvards Foreſtillinger, et, ſom det heder, meget ſtrengt Brev til Island, Kirkeſagen vedkommende, men dette afholdt dog ikke Arne fra at gaa Lægmændene ſaa haardt paa Livet, at omſider virkelig Almuen i hans Biſkopsdømme faldt til Fode, og tolv Bønder paa de øvriges Vegne tilſvore ham alle Kirker med tilhørende Gods i Biſkopsdømmet[4]. Strax efter drog han forſigtigviis over til Norge[5] for perſonligt at handle med Kongen og Erkebiſkoppen; og uagtet Kongen i Førſtningen var ſaa misfornøjet med det Skede, at han endog lod hine 12 Bønder ſtevne over til Norge for at ſtaa til Anſvar, lykkedes det dog Arne omſider at bringe en endelig Afgjørelſe til Veje, ſom efter Omſtændighederne endog maatte kaldes ret fordeelagtig. Det blev nemlig med alle Parters Samtykke beſtemt, at alle de Kirker, hvis Gods for Halvdelen eller mere ejedes fra gammel Tid af Lægfolket, ſkulde overgives til disſe, frie for ethvert Krav fra Biſkoppens Side; men for alle de øvrige Kirker ſkulde han raade alene. Denne Overeenskomſt blev indtagen i og forkyndt ved et kongeligt Brev, dateret Agvaldsnes den 2den Mai 1297, og beſeglet af Kongen, Erke-

  1. Isl. Annaler, 1294.
  2. Se ovf. VI. 1. S. 619.
  3. Se Biſkop Audiens Brev af 1315, Finn Jonsſøns isl. Kirkehiſt. II. 164.
  4. Annalerne, ved 1296.
  5. At han drog over i 1296, ſiges i alle Haandſkrifter af Annalerne, nemlig den ypperlige Cod. Regius og Cod. Arnen. 415, der ſynes at være forfattet under Hauk Erlendsſøns Opſigt; alene Flatø-Annalerne lader ham drage til Norge i 1297.