Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/320

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
298
Erik Magnusſøn.

berg, endnu medens Underhandlingerne med Tydſkerne ſtode paa, og førend endnu Kongen og Hertugen udſtedte deres Frihedsbrev for disſe, udgav Kongen, den 2den Juli, en meget omfattende Retterbod eller ſom den ſnarere kunde kaldes Retterbod-Samling for Island, i hvis Indledning han udtrykkeligt erklærer, at, da Thorlak Lagmand havde forelagt ham ſine Landsmænds Foreſtilling om at han deels vilde borttage, deels tilføje enkelte Ting hiſt og her i Lovbogen, havde han ſamtykket i deres Begjæringer, og herved givet dem denne Forordning. Da Artiklerne meſtendeels vedrøre de ſæregne Landboforhold, anſee vi det ikke nødvendigt, her at gjennemgaa dem enkeltviis; man maa antage, at Kongen ſimpelt hen har fulgt det ham forelagte Udkaſt, og Forordningen kan altſaa betragtes ſom en Lov, Islændingerne havde givet ſig ſelv og ſom derfor vel ogſaa blev modtagen med deſto ſtørre Glæde[1]. Men man erfarer intet om, hvor vidt der tillige har været forhandlet med Kongen om Islands offentlige Ret, hvor der dog endnu var ſaa meget tilbage at klare, i Særdeleshed Spørgsmaalet om Embedernes Beſættelſe med Indfødde, og om Kongens Ret til at ſtevne Islændinger over til Norge, med andre Ord, om Island endnu ſkulde betragtes ſom en halv ſelvſtændig, kun med Norge under een Krone forenet Stat, eller om det ganſke ſkulde blive en norſk Provins. Dette var Kong Magnus’s Plan, ſom ogſaa Kong Erik og hans Raadgivere forfulgte; men Islændingerne vare heel misfornøjede dermed, og undlode neppe at proteſtere derimod; vi kunne ſaaledes nok antage, at ogſaa denne Sag kom paa Bane ved de Forhandlinger mellem Kongen og de islandſke Høvdinger, der gik forud for den nye Forordnings Udſtedelſe, ſkjønt intet udtrykkeligt nævnes derom. Thorlak, Erlend og Thord paa Madrevalle vendte endnu ſamme Aar tilbage til Island med Kongebrevet, og Thorlak blev før ſin Afrejſe gjort til Ridder[2]. Jon Einarsſøn derimod, ſom ogſaa fulgte med, fik maaſkee Sysſel, ſiden han fra denne Tid ophørte at være Lagmand, og ligeledes hans Subſtitut Sigurd Gudmundsſøn ej mere omtales ſom ſaadan[3]. I hans Sted udnævntes

    11te Juni, da Einar Lagmand i Tunsberg og Vige bekræftede Dommen, jfr. ovf. S. 217, 218.

  1. Retterboden er ſidſt og bedſt aftrykt i Jon Sigurdsſøns Lovſamling for Island, I. S. 17 flg. Kun er Dagen, Svithunsvaka, her urigtigt angiven ſom 15de i Stedet for 2den Juli; denne Dag der endnu kaldes Syftesok, forſtod man altid i Norge ved Svithunsvaka.
  2. I Flatø-Annalerne ſtaar der, at baade Jon og Thorleif i 1294 kom til Island med Herretitel; for Jons Vedkommende er det urigtigt, da han allerede længe for var bleven Ridder; men maaſkee menes dermed, at han havde faaet Sysſel.
  3. I det nys nævnte Brev af 11te Juni 1294 kaldes han endnu Lagmand, i