berg, endnu medens Underhandlingerne med Tydskerne stode paa, og førend endnu Kongen og Hertugen udstedte deres Frihedsbrev for disse, udgav Kongen, den 2den Juli, en meget omfattende Retterbod eller som den snarere kunde kaldes Retterbod-Samling for Island, i hvis Indledning han udtrykkeligt erklærer, at, da Thorlak Lagmand havde forelagt ham sine Landsmænds Forestilling om at han deels vilde borttage, deels tilføje enkelte Ting hist og her i Lovbogen, havde han samtykket i deres Begjæringer, og herved givet dem denne Forordning. Da Artiklerne mestendeels vedrøre de særegne Landboforhold, ansee vi det ikke nødvendigt, her at gjennemgaa dem enkeltviis; man maa antage, at Kongen simpelt hen har fulgt det ham forelagte Udkast, og Forordningen kan altsaa betragtes som en Lov, Islændingerne havde givet sig selv og som derfor vel ogsaa blev modtagen med desto større Glæde[1]. Men man erfarer intet om, hvor vidt der tillige har været forhandlet med Kongen om Islands offentlige Ret, hvor der dog endnu var saa meget tilbage at klare, i Særdeleshed Spørgsmaalet om Embedernes Besættelse med Indfødde, og om Kongens Ret til at stevne Islændinger over til Norge, med andre Ord, om Island endnu skulde betragtes som en halv selvstændig, kun med Norge under een Krone forenet Stat, eller om det ganske skulde blive en norsk Provins. Dette var Kong Magnus’s Plan, som ogsaa Kong Erik og hans Raadgivere forfulgte; men Islændingerne vare heel misfornøjede dermed, og undlode neppe at protestere derimod; vi kunne saaledes nok antage, at ogsaa denne Sag kom paa Bane ved de Forhandlinger mellem Kongen og de islandske Høvdinger, der gik forud for den nye Forordnings Udstedelse, skjønt intet udtrykkeligt nævnes derom. Thorlak, Erlend og Thord paa Madrevalle vendte endnu samme Aar tilbage til Island med Kongebrevet, og Thorlak blev før sin Afrejse gjort til Ridder[2]. Jon Einarssøn derimod, som ogsaa fulgte med, fik maaskee Syssel, siden han fra denne Tid ophørte at være Lagmand, og ligeledes hans Substitut Sigurd Gudmundssøn ej mere omtales som saadan[3]. I hans Sted udnævntes
- ↑ Retterboden er sidst og bedst aftrykt i Jon Sigurdssøns Lovsamling for Island, I. S. 17 flg. Kun er Dagen, Svithunsvaka, her urigtigt angiven som 15de i Stedet for 2den Juli; denne Dag der endnu kaldes Syftesok, forstod man altid i Norge ved Svithunsvaka.
- ↑ I Flatø-Annalerne staar der, at baade Jon og Thorleif i 1294 kom til Island med Herretitel; for Jons Vedkommende er det urigtigt, da han allerede længe for var bleven Ridder; men maaskee menes dermed, at han havde faaet Syssel.
- ↑ I det nys nævnte Brev af 11te Juni 1294 kaldes han endnu Lagmand, i
11te Juni, da Einar Lagmand i Tunsberg og Vige bekræftede Dommen, jfr. ovf. S. 217, 218.
