Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/317

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
295
1291. Kirkeſtrid paa Island.

greb den endnu ikke afſagte Dom, og at det heller ikke efter hans Tilbagekomſt til Island ſamme Aar, lykkedes Abbed Runulf at bringe et Forlig i Stand med ham. Saaledes ſtode Sagerne, da Biſkop Arne i Aaret 1291 vendte tilbage til Island, ſandſynligviis førend det Møde holdtes i Bergen, hvorved Kong Erik indgik Forlig med Biſkopperne, og disſe, med Erkebiſkoppen i Spidſen, i de fleſte Stridsſpørgsmaal gave efter[1]. Thi ved ſin Ankomſt til Island viſte han ſig ikke i mindſte Maade modfalden, han forordnede endog i ſit Biſkopsdømme, at de fleſte Kirke-Ejendomme, ſom det heder, det vil ſige de, ſom endnu vare i Lægmænds Værge, ſkulde overgives til Preſterne, og denne Befaling ſynes ogſaa uvægerligen at være bleven efterkommet. Men denne Herlighed varede ikke længe, thi allerede det følgende Aar (1292) kom Hr. Thord Hallsſøn af Madrevalle tilligemed en Hr. Chriſtopher Viljamsſøn[2] til Island med et Kongebrev, der bød, at den ſamme Skik, med Henſyn til Kirkegodſet, ſom havde fundet Sted førend Island var kommet under den norſke Konges Herredømme, ſkulde gjenoprettes, og at følgelig alle de Kirker, der havde været i Lægmændenes Værge, ſkulde tilbagegives dem. Dette var naturligviis en umiddelbar Følge af Forliget i Bergen 1291, hvori ogſaa Biſkop Jørund i Hole, der var bleven tilbage i Norge, maa have deeltaget. Han kom ligeledes tilbage til Island i 1292, medbringende Afſkrifter af den Opfordringsſkrivelſe, ſom Pave Nikolaus den 1ſte Auguſt 1291 havde ladet udgaa til hele den katholſke Chriſtenhed om at tage Korſet mod de Vantroende, og han havde derfor ſandſynligviis overværet et Provincial-Concilium, der ifølge Pavens Befaling var blevet afholdt i denne. Anledning, ſaaledes ſom det nedenfor nærmere ſkal omtales. Biſkop Arne, der, maaſke for at forherlige ſin indbildte Sejr, havde ladet den hellige Thorlak, der aller førſt bragte denne Sag om Kirke-Ejendomme i Gang, ſkriinlægge paany[3], modſatte ſig viſtnok den kongelige Befaling, og Biſkop Jørund gjorde fælles Sag med ham, men med Hr. Thorvard Thorarinsſøn i Spidſen ſatte dog Lægmændene ſig i Beſiddelſe af flere Kirker med til

  1. I Annalerne, der omtale Biſkop Arnes Hjemrejſe 1291, ſtaar der ikke udtrykkeligt, hvad Tid paa Aaret Arne vendte tilbage. Da man nu heller ikke veed, hvad Tid paa Aaret Biſkopperne var til Møde i Bergen, bliver det umuligt at beſtemme, hvor vidt Arne overvar dette.
  2. Et Par Haandſkrifter af Annalerne nævne ogſaa en Hr. Peter af Mo ſom ankommen i Følge med Thord og Chriſtopher. Da man ej for Reſten kjender til nogen Mand af dette Navn, torde det vel være en Fejltagelſe.
  3. Dette ſiges udtrykkeligt i Annalerne. Dog fortælles der i Thorlaks Saga Cap. 52, at allerede Biſkop Paal lod gjøre et Skriin til ham. Arne har da maaſkee bekoſtet et nyt og prægtigere Skriin.