Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/315

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
293
Nyland, veſtenfor Island; opdages.


komſten droge de ſandſynligviis atter hver til ſit; men om Sommeren 1296 var Hertugen i Bergen, maaſkee i Anledning af at Erik af Langeland og hans Huſtru Sophia, Kongens og Hertugens Moderſyſter, aflagde et Beſøg ved det norſke Hof. Vi have endnu fire Breve, udſtedte i Bergen den 24de Juli af Kongen, Hertugen, Junker Erik og Fru Sophia vedkommende noget Jordegods, ſom Jomfru Agnes, Dronning: Ingeborgs afdøde Syſter, havde ſkjenket til St. Claræ Kloſter i Roeskilde; i det ene Brev renuncerer Kongen og Hertugen paa den Ret, de maaſkee ſelv kunne have dertil ſom Agnes’s Syſterſønner; i det andet bevidne de, at Junker Erik renuncerer paa ſin mulige Ret dertil, og i de to øvrige give Junker Erik og Fru Sophia ſelv deres Afkald[1]. En Uge efter var Hertugen endnu i Bergen, da det før omtalte Frihedsbrev for Hamburgerne, ſom Kong Erik udſtedte i Bergen den 31te Juli 1206, omtaler Hertug Haakon og Junker Erik Eriksſøn ſom nærværende[2]. Siden drog Hertugen til Stavanger, hvor Stridighederne mellem Biſkoppen og Capitlet rimeligviis kaldte ham hen, medens Kongen ſynes at være forbleven i Bergen. Det lader til, at Hertugen har tilbragt Julen i Stavanger, ſiden han endnu var der ſaa ſildigt ſom 24de November[3]. Sommeren efter finde vi ham atter i Oslo, medens Kongen, ſom det nærmere ſkal omtales, drog til Froſtathing.

I Aaret 1285 hændte det nu, at to anſeede islandſke Gejſtlige, Brødrene Adalbrand og Thorvald Helgesſønner, boende i Veſtfjorden, opdagede et Land, veſtenfor Island, ſandſynligviis paa en Rejſe fra eller til Norge[4]. Det ſiges ikke, hvor langt det ſkulde have ligget fra

  1. Højer, Continuat. Alberti Stadensis, S. 101, 102.
  2. Se o. S. 241—243.
  3. Denne Dag udſtedte han nemlig i Stavanger Cantſler Aakes Dom om Tienden af Finø, Dipl Norv. I. 84.
  4. De isl. Annaler. Adalbrande og Thorvald, Sønner af Helge Lambkaarsſøn omtales meget i Arne Biſkops Saga. Det var Adalbrand ſom om Sommeren 1276 bragte Kongens Advarſelsbrev angaaende Vedtagelſen af Arnes Chriſtenret til Island, ſe ovenf. IV. 1. S. 640. Arne B. Saga, Cap. 17, 18. De vare begge en Tidlang meget vel anſkrevne hos Biſkop Arne, der overdrog Thorvald Provſtedømme ſamt Holts og Vatnsfjords Kirker. Man hører for Reſten ikke ſynderligt til dem førend i 1286, da Hr. Ravn Oddsſøn ankede over at Thorvald ſad inde med de nys nævnte Kirker, man veed ſaaledes ej om det var paa en Rejſe fra Norge eller til Norge, at de opdagede Nyland. Men da Thorvald ſenere, i 1288, indgik Forlig med Hr. Ravn Oddsſøn, blev Biſkoppen yderſt forbitret paa ham, og flere Ubehageligheder forefaldt nu imellem dem, indtil endelig Thorvald forlod Island for at drage til Norge. Men paa Vejen leed han Skibbrud ved Færøerne, og viſte under Opholdet her tydelige Tegn paa Vanvid; ſiden kom han til Norge, og fik