Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/315

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
293
Nyland, vestenfor Island; opdages.


komsten droge de sandsynligviis atter hver til sit; men om Sommeren 1296 var Hertugen i Bergen, maaskee i Anledning af at Erik af Langeland og hans Hustru Sophia, Kongens og Hertugens Modersyster, aflagde et Besøg ved det norske Hof. Vi have endnu fire Breve, udstedte i Bergen den 24de Juli af Kongen, Hertugen, Junker Erik og Fru Sophia vedkommende noget Jordegods, som Jomfru Agnes, Dronning: Ingeborgs afdøde Syster, havde skjenket til St. Claræ Kloster i Roeskilde; i det ene Brev renuncerer Kongen og Hertugen paa den Ret, de maaskee selv kunne have dertil som Agnes’s Systersønner; i det andet bevidne de, at Junker Erik renuncerer paa sin mulige Ret dertil, og i de to øvrige give Junker Erik og Fru Sophia selv deres Afkald[1]. En Uge efter var Hertugen endnu i Bergen, da det før omtalte Frihedsbrev for Hamburgerne, som Kong Erik udstedte i Bergen den 31te Juli 1206, omtaler Hertug Haakon og Junker Erik Erikssøn som nærværende[2]. Siden drog Hertugen til Stavanger, hvor Stridighederne mellem Biskoppen og Capitlet rimeligviis kaldte ham hen, medens Kongen synes at være forbleven i Bergen. Det lader til, at Hertugen har tilbragt Julen i Stavanger, siden han endnu var der saa sildigt som 24de November[3]. Sommeren efter finde vi ham atter i Oslo, medens Kongen, som det nærmere skal omtales, drog til Frostathing.

I Aaret 1285 hændte det nu, at to anseede islandske Gejstlige, Brødrene Adalbrand og Thorvald Helgessønner, boende i Vestfjorden, opdagede et Land, vestenfor Island, sandsynligviis paa en Rejse fra eller til Norge[4]. Det siges ikke, hvor langt det skulde have ligget fra

  1. Højer, Continuat. Alberti Stadensis, S. 101, 102.
  2. Se o. S. 241–243.
  3. Denne Dag udstedte han nemlig i Stavanger Cantsler Aakes Dom om Tienden af Finø, Dipl Norv. I. 84.
  4. De isl. Annaler. Adalbrande og Thorvald, Sønner af Helge Lambkaarssøn omtales meget i Arne Biskops Saga. Det var Adalbrand som om Sommeren 1276 bragte Kongens Advarselsbrev angaaende Vedtagelsen af Arnes Christenret til Island, se ovenf. IV. 1. S. 640. Arne B. Saga, Cap. 17, 18. De vare begge en Tidlang meget vel anskrevne hos Biskop Arne, der overdrog Thorvald Provstedømme samt Holts og Vatnsfjords Kirker. Man hører for Resten ikke synderligt til dem førend i 1286, da Hr. Ravn Oddssøn ankede over at Thorvald sad inde med de nys nævnte Kirker, man veed saaledes ej om det var paa en Rejse fra Norge eller til Norge, at de opdagede Nyland. Men da Thorvald senere, i 1288, indgik Forlig med Hr. Ravn Oddssøn, blev Biskoppen yderst forbitret paa ham, og flere Ubehageligheder forefaldt nu imellem dem, indtil endelig Thorvald forlod Island for at drage til Norge. Men paa Vejen leed han Skibbrud ved Færøerne, og viste under Opholdet her tydelige Tegn paa Vanvid; siden kom han til Norge, og fik