Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/311

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
289
1295. Anseede og mægtige Mænd.

Heller ikke veed man nøje, hvorledes Syslerne vare fordeelte, ikke engang hvo der efter Alf Jarl havde faaet den vigtige Borgesyssel, der i den sidste Tid var saa godt som bleven en fast Forlening for de kongelige Frænder. Man kan alene ansee det for temmelig sikkert, at alle eller de Hefte verdslig Herrer, der nævnes som Forsikringsmænd ved Stilstanden til Hegnesgavl 1295[1], tillige vare Sysselmænd, for saa vidt de ikke, som Gudleik Viljamssøn og Olaf Ragndidssøn beklædte Hof-Embeder. Af disse synes Erlend Aamundessøn at have haft Syssel etsteds i det Throndhjemske[2], medens Jon Brynjulfssøn, maaskee efter at have været Befalingsmand i selve Nidaros, maa være bleven forflyttet til Hedemarken, hvor vi i 1289 have seet ham beverte Kongen og Hertugen paa Ringsaker[3]; Jon Ragnvaldssøn, tidligere i Bergen, sees senere at være kommen til Throndhjem[4]; Guthorm Gydassøn var maaskee i Oslo og Jon Ivarssøn paa Raumarike[5]; Sighvat paa Leirhole hørte hjemme paa Valdres[6], og har idet mindste senere Sysselmand i Valdres og Hallingdal; sandsynligviis var han det allerede i Kong Eriks Tid. Agmund Sigurdssøn hørte hjemme paa Hestbø i Ryfylke, hvor han maaskee havde Syssel for Hertugen; han blev senere Baron, og hans Sønner nogle af Landets mægtigste Mænd. Bedre Beskeed veed man om, hvo der var Lagmænd rundt om i Landet i Kong Eriks sidste Regjerings-Aar. I 1294 nævnes en Peter som Lagmand i Viken (Ranafylke), Einar som Lagmand i Tunsberg, og den for omtalte Vige som Lagmand i Skidan[7], hvilket Embede han endnu sees at have beklædt lang Tid derefter. Hvo der var Lagmand i Oslo, vides ikke, lige saa lidt som hvo der indehavde begge Lagmandsstolene paa Oplandene. Lagmanden i Ryfylke og Egdafylke, altsaa for Agvaldsnes Lagthing, var Sigurd Ormssøn af Naade[8], der i det mindste se-

    til Vidner paa sit Testament havde Hr. Thore Haakonssøn og Fru Ingeborg Erlingsdatter, samt betænkte dem med Gaver; thi de skulde naturligviis varetage og repræsentere deres Datters, Andres’s Enkes Interesser.

  1. Se ovf. S. 221–231.
  2. Se Kong Eriks Brev af 29de Juni 1293, rettet til Hr. Erlend Aamundessøn samt Lagmændene Nikolas og Eilif om at hjelpe Chorsbrødrene mod Overlast af Lægmænd (Dipl. Norv. II. 34).
  3. Se ovf. S. 163.
  4. Se Brev af 15de Marts 1297, udstedt af Jon Ragnvaldssøn, Audun og Baard Vigleikssønner og Eilif Lagmand, i Nidaros, Dipl. Norv. III. 35.
  5. Guthorms og Jons Gods laa fornemmelig paa Raumarike, se hansEnke Jarthruds Testament af 8de Mai 1307 (Dipl Norv. II. 85, I. 111, III. 92).
  6. Leirholar, nu Leerhool, er en stor Gaard i den øverste Deel af Valdres.
  7. Dipl. Norv. I. 83, 84.
  8. Se Brev af 15de Mai 1306, Dipl. Norv. IV. 63; dette er et ypperligt