Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/311

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
289
1295. Anſeede og mægtige Mænd.

Heller ikke veed man nøje, hvorledes Syſlerne vare fordeelte, ikke engang hvo der efter Alf Jarl havde faaet den vigtige Borgeſysſel, der i den ſidſte Tid var ſaa godt ſom bleven en faſt Forlening for de kongelige Frænder. Man kan alene anſee det for temmelig ſikkert, at alle eller de Hefte verdſlig Herrer, der nævnes ſom Forſikringsmænd ved Stilſtanden til Hegnesgavl 1295[1], tillige vare Sysſelmænd, for ſaa vidt de ikke, ſom Gudleik Viljamsſøn og Olaf Ragndidsſøn beklædte Hof-Embeder. Af disſe ſynes Erlend Aamundesſøn at have haft Sysſel etſteds i det Throndhjemſke[2], medens Jon Brynjulfsſøn, maaſkee efter at have været Befalingsmand i ſelve Nidaros, maa være bleven forflyttet til Hedemarken, hvor vi i 1289 have ſeet ham beverte Kongen og Hertugen paa Ringsaker[3]; Jon Ragnvaldsſøn, tidligere i Bergen, ſees ſenere at være kommen til Throndhjem[4]; Guthorm Gydasſøn var maaſkee i Oslo og Jon Ivarsſøn paa Raumarike[5]; Sighvat paa Leirhole hørte hjemme paa Valdres[6], og har idet mindſte ſenere Sysſelmand i Valdres og Hallingdal; ſandſynligviis var han det allerede i Kong Eriks Tid. Agmund Sigurdsſøn hørte hjemme paa Heſtbø i Ryfylke, hvor han maaſkee havde Sysſel for Hertugen; han blev ſenere Baron, og hans Sønner nogle af Landets mægtigſte Mænd. Bedre Beſkeed veed man om, hvo der var Lagmænd rundt om i Landet i Kong Eriks ſidſte Regjerings-Aar. I 1294 nævnes en Peter ſom Lagmand i Viken (Ranafylke), Einar ſom Lagmand i Tunsberg, og den for omtalte Vige ſom Lagmand i Skidan[7], hvilket Embede han endnu ſees at have beklædt lang Tid derefter. Hvo der var Lagmand i Oslo, vides ikke, lige ſaa lidt ſom hvo der indehavde begge Lagmandsſtolene paa Oplandene. Lagmanden i Ryfylke og Egdafylke, altſaa for Agvaldsnes Lagthing, var Sigurd Ormsſøn af Naade[8], der i det mindſte ſe-

    til Vidner paa ſit Teſtament havde Hr. Thore Haakonsſøn og Fru Ingeborg Erlingsdatter, ſamt betænkte dem med Gaver; thi de ſkulde naturligviis varetage og repræſentere deres Datters, Andres’s Enkes Interesſer.

  1. Se ovf. S. 221—231.
  2. Se Kong Eriks Brev af 29de Juni 1293, rettet til Hr. Erlend Aamundesſøn ſamt Lagmændene Nikolas og Eilif om at hjelpe Chorsbrødrene mod Overlaſt af Lægmænd (Dipl. Norv. II. 34).
  3. Se ovf. S. 163.
  4. Se Brev af 15de Marts 1297, udſtedt af Jon Ragnvaldsſøn, Audun og Baard Vigleiksſønner og Eilif Lagmand, i Nidaros, Dipl. Norv. III. 35.
  5. Guthorms og Jons Gods laa fornemmelig paa Raumarike, ſe hansEnke Jarthruds Teſtament af 8de Mai 1307 (Dipl Norv. II. 85, I. 111, III. 92).
  6. Leirholar, nu Leerhool, er en ſtor Gaard i den øverſte Deel af Valdres.
  7. Dipl. Norv. I. 83, 84.
  8. Se Brev af 15de Mai 1306, Dipl. Norv. IV. 63; dette er et ypperligt