Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/310

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
288
Erik Magnusſøn.

og Hr. Gregorius Andresſøns Farmoder. I Dispenſationsbrevet for Gyrid og Vidkunn, heder det, at hun hørte under Stavangers, han under Oslo Biſkopsdømme; hun maa ſaaledes have været opdragen i eller ved Stavanger, medens Vidkunn maa have været kongelig Sysſelmand etſteds i Viken, maaſkee i Elveſysſel. Hovedhenſigten med Giftermaalet,at bilægge langvarig Familietviſt, opnaaedes viſtnok ganſke, da man ej i det følgende hører om nogen ſaadan; dog maa det jo rigtignok indrømmes, at om den end før ikke derved var bleven bilagt, maatte den lige fuldt faa en ſnar Ende, da man ſeer, at Gyrids fædrene Frænder efter ikke mange Aars Forløb alle ſammen vare døde, og at hendes og Vidkunns Søn Erling, optraadte ſom Odelsmand til Stovreim[1]. Denne Søn, Erling Vidkunnsſøn, fød ſandſynligviis 1292 eller 1293, blev ſiden Norges mægtigſte og rigeſte Mand, da han ej alene arvede hele Bjarkø- og Giſke-Godſet efter ſin Fader og Farbroder, men ogſaa, efter ſin Moder, det ſtovreimſke Ætte-Gods, og end videre ved ſit Giftermaal med en Datter af Hr. Thore Haakonsſøn ogſaa fik betydelige Beſiddelſer paa Øſtlandet.

Om Hr. Thore Haakonsſøn ſelv vides for Reſten ikke ſynderligt; han ſynes at have tilbragt fin Alderdom roligt i ſin Sysſel. Med ſin Huſtru Ingebjørg Erlingsdatter havde han Sønnen Haakon, der endnu i hans Levetid opnaaede Ridderverdigheden, og Døtrene Chriſtina og Elin[2].

  1. Se de nys ovenfor citerede Breve fra 1324. At Gregorius Andresſøn da var død, er aabenbart, thi ellers vilde Erling Vidkunnsſøn ej kunne have optraadt ſom Odelsmand til Stovreim. Man kjender Gregorius’s Dødsdag, 2den Januar, Langebeks Scr. r. D. 384.
  2. Hr. Haakon Thuresſøn forekommer i mange Breve, aller førſt (dog ikke med Herretitel) i 1305—1306 (Dipl. Norv. I. 108). Som hans Syſter omtales Chriſtina udtrykkeligt i Br. af 6te Juni 1318 (Dipl. Norv. III. 113), og hun er visſelig den ſtamme „Fru Chriſtina“, der i Brev af 24de Marts 1329 nævnes from Medejer i noget Jordegods paa Ragnvaldsø tilligemed Hr. Haakon Thoresſøn og Hr. Erling Vidkunnsſøn. Denne var Medeier, fordi han var gift med Hr. Thores anden Datter Elin, ſe ſamme Brev af 1329; det viſer, at Elin og Chriſtina havde hver ſin Fjerdedeel (Syſterlod), og Haakon følgelig Halvdelen. Heraf ſeer man tillige, at Thore ikke havde flere Sønner. Da Chriſtina i hiint Brev kaldes Frue, maa hun have været gift, og det bliver da ſandſynligſt, at hun er den Chriſtina, der i det daarlige Uddrag af Bjarne Erlingsſøns Teſtamente, ſom vi nu beſidde, kaldes hans Sønnedatter, i Stedet for hans Sønnekone, og at Bjarne, hvis Søn Andres (der altſaa efter vor Antagelſe var hendes Mand) var død allerede da Teſtamentet gjordes 1308 eller 1309, har overdraget hende Giſke kun til Benyttelſe paa Levetid, med det Forbehold, at det ved hendes Død ſkulde tilfalde Hoved-Arvingen, Erling Vidkunnsſøn, der virkelig ikke ſynes at have faaet Giſke i Beſiddelſe førend henved 1340. Dette formodede Egteſkab mellem Andres Bjarnesſøn og Chriſtina Thoresdatter forklarer ogſaa, hvorfor Bjarne