og Hr. Gregorius Andressøns Farmoder. I Dispensationsbrevet for Gyrid og Vidkunn, heder det, at hun hørte under Stavangers, han under Oslo Biskopsdømme; hun maa saaledes have været opdragen i eller ved Stavanger, medens Vidkunn maa have været kongelig Sysselmand etsteds i Viken, maaskee i Elvesyssel. Hovedhensigten med Giftermaalet,at bilægge langvarig Familietvist, opnaaedes vistnok ganske, da man ej i det følgende hører om nogen saadan; dog maa det jo rigtignok indrømmes, at om den end før ikke derved var bleven bilagt, maatte den lige fuldt faa en snar Ende, da man seer, at Gyrids fædrene Frænder efter ikke mange Aars Forløb alle sammen vare døde, og at hendes og Vidkunns Søn Erling, optraadte som Odelsmand til Stovreim[1]. Denne Søn, Erling Vidkunnssøn, fød sandsynligviis 1292 eller 1293, blev siden Norges mægtigste og rigeste Mand, da han ej alene arvede hele Bjarkø- og Giske-Godset efter sin Fader og Farbroder, men ogsaa, efter sin Moder, det stovreimske Ætte-Gods, og end videre ved sit Giftermaal med en Datter af Hr. Thore Haakonssøn ogsaa fik betydelige Besiddelser paa Østlandet.
Om Hr. Thore Haakonssøn selv vides for Resten ikke synderligt; han synes at have tilbragt fin Alderdom roligt i sin Syssel. Med sin Hustru Ingebjørg Erlingsdatter havde han Sønnen Haakon, der endnu i hans Levetid opnaaede Ridderverdigheden, og Døtrene Christina og Elin[2].
- ↑ Se de nys ovenfor citerede Breve fra 1324. At Gregorius Andressøn da var død, er aabenbart, thi ellers vilde Erling Vidkunnssøn ej kunne have optraadt som Odelsmand til Stovreim. Man kjender Gregorius’s Dødsdag, 2den Januar, Langebeks Scr. r. D. 384.
- ↑ Hr. Haakon Thuressøn forekommer i mange Breve, aller først (dog ikke med Herretitel) i 1305–1306 (Dipl. Norv. I. 108). Som hans Syster omtales Christina udtrykkeligt i Br. af 6te Juni 1318 (Dipl. Norv. III. 113), og hun er visselig den stamme „Fru Christina“, der i Brev af 24de Marts 1329 nævnes from Medejer i noget Jordegods paa Ragnvaldsø tilligemed Hr. Haakon Thoressøn og Hr. Erling Vidkunnssøn. Denne var Medeier, fordi han var gift med Hr. Thores anden Datter Elin, se samme Brev af 1329; det viser, at Elin og Christina havde hver sin Fjerdedeel (Systerlod), og Haakon følgelig Halvdelen. Heraf seer man tillige, at Thore ikke havde flere Sønner. Da Christina i hiint Brev kaldes Frue, maa hun have været gift, og det bliver da sandsynligst, at hun er den Christina, der i det daarlige Uddrag af Bjarne Erlingssøns Testamente, som vi nu besidde, kaldes hans Sønnedatter, i Stedet for hans Sønnekone, og at Bjarne, hvis Søn Andres (der altsaa efter vor Antagelse var hendes Mand) var død allerede da Testamentet gjordes 1308 eller 1309, har overdraget hende Giske kun til Benyttelse paa Levetid, med det Forbehold, at det ved hendes Død skulde tilfalde Hoved-Arvingen, Erling Vidkunnssøn, der virkelig ikke synes at have faaet Giske i Besiddelse førend henved 1340. Dette formodede Egteskab mellem Andres Bjarnessøn og Christina Thoresdatter forklarer ogsaa, hvorfor Bjarne
