Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/309

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
287
1295. Mægtige og anseede Mænd.

været en Søn af den i Aaret 1246 afdøde Hr. Gregorius Andressøn, hvis Fader Hr. Andres Simonssøn († 1218) var en Broder af Kong Philip i Viken, og Systersøn af Biskop Nikolas Arnessøn, der igjen, som vi have seet, var en Søn af Arne paa Stodreim eller Stovreim, hvorved vi saaledes atter henvises til Stovreim som Slægtens Odelsgaard[1]. Sandsynligviis har Hr. Gregorius Andressøn ved Biskop Nikolas’s Død 1225 været dennes eneste eller Hoved-Arving, og saaledes faaet blandt mange andre Besiddelser ogsaa Ættegaarden Stovreim. Han blev, som det ovenfor er viist, i Aaret 1242 gift med Kong Haakons naturlige Datter Cecilia, men døde allerede 1246, hvorefter hun i 1248 egtede Kong Harald af Man, men omkom med ham paa Rejsen til Syderøerne. Hvis Gyrids Fader var en Søn af hiin Gregorius Andressøn i hans Egteskab med Fru Cecilia, hvilket for Tidsregningens Skyld meget godt kan have været Tilfældet, maa hun saaledes have været nær beslægtet med Kongehuset; imidlertid kan det dog ogsaa være muligt, at Andres, om han var Søn af Hr. Gregorius, var fød i et tidligere Egteskab, og saaledes ikke ad denne Vej beslægtet med Kongehuset[2]. Men højbyrdig bliver dog Slægten lige fuldt, da den talte en Konge blandt sine Medlemmer, og derhos var nær forbunden med det regjerende Kongehuus baade gjennem Kong Philips Giftermaal med Christina, Kong Sverres Datter, og som nedstammende fra Kong Harald Gilles Dronning Ingerid, der i sit Egteskab med Arne paa Stovreim blev Moder til Margrete, Simon Kaaressøns Hustru

    betalt 85 Maanedsmater paa Gregorius’s Conto; heraf maa man slutte, at Thorbjørg var hans Moder. Dette bestyrkes af fire Breve, daterede i Bergen 30te Septbr. 1324, 1ste Octbr. 1324, 18de Juli 1325 og 15de Marts 1330 (Dipl. Norv. I. No. 176, 177, 181, 208), at Hr. Erling, Vidkunns og Gyrids Søn, da indløste Stovreim Gaard som sin Odel efter den da afdøde Fru Thorbjørgs Arvinger, Arnfinn Skekja og Anund Imba; samt at hun havde testamenteret en Deel til Barfodbrødrene og Chorsbrødrene i Bergen. Siden Gregorius, der her maatte være den nærmeste Arving, ikke nævnes, maa han paa den Tid være død, og Fru Thorbjørg have arvet Stovreim efter ham, medens Odelsretten dertil naturligviis forblev hos Gyrids Linje. Brevet af 1309 viser, at Gregorius Andressøns Gods laa i Fjordene og Sogn, samt tildeels i Ryfylke.

  1. Se ovf. III. S. 603, 710, 1012, samt IV. 1. S. 3.
  2. Var Andres, Gyrids Fader, fød i Gregorius’s Egteskab med Cecilia, da maa det have været ved 1243, 1244, 1245 eller 1246; han maa saaledes, hvis han levede i 1291, da hans Datter skulde giftes, paa denne Tid have været 46–48 Aar gammel, hvilket netop passer. At han virkelig var en Søn af Kongedatteren, skulde man slutte deraf, at Kong Haakon V i 1309 selv paabød Opgjøret angaaende Gregorius den unges Gods, som om han skulde have været hans Frænde.