Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/309

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
287
1295. Mægtige og anſeede Mænd.

været en Søn af den i Aaret 1246 afdøde Hr. Gregorius Andresſøn, hvis Fader Hr. Andres Simonsſøn († 1218) var en Broder af Kong Philip i Viken, og Syſterſøn af Biſkop Nikolas Arnesſøn, der igjen, ſom vi have ſeet, var en Søn af Arne paa Stodreim eller Stovreim, hvorved vi ſaaledes atter henviſes til Stovreim ſom Slægtens Odelsgaard[1]. Sandſynligviis har Hr. Gregorius Andresſøn ved Biſkop Nikolas’s Død 1225 været dennes eneſte eller Hoved-Arving, og ſaaledes faaet blandt mange andre Beſiddelſer ogſaa Ættegaarden Stovreim. Han blev, ſom det ovenfor er viiſt, i Aaret 1242 gift med Kong Haakons naturlige Datter Cecilia, men døde allerede 1246, hvorefter hun i 1248 egtede Kong Harald af Man, men omkom med ham paa Rejſen til Syderøerne. Hvis Gyrids Fader var en Søn af hiin Gregorius Andresſøn i hans Egteſkab med Fru Cecilia, hvilket for Tidsregningens Skyld meget godt kan have været Tilfældet, maa hun ſaaledes have været nær beſlægtet med Kongehuſet; imidlertid kan det dog ogſaa være muligt, at Andres, om han var Søn af Hr. Gregorius, var fød i et tidligere Egteſkab, og ſaaledes ikke ad denne Vej beſlægtet med Kongehuſet[2]. Men højbyrdig bliver dog Slægten lige fuldt, da den talte en Konge blandt ſine Medlemmer, og derhos var nær forbunden med det regjerende Kongehuus baade gjennem Kong Philips Giftermaal med Chriſtina, Kong Sverres Datter, og ſom nedſtammende fra Kong Harald Gilles Dronning Ingerid, der i ſit Egteſkab med Arne paa Stovreim blev Moder til Margrete, Simon Kaaresſøns Huſtru

    betalt 85 Maanedsmater paa Gregorius’s Conto; heraf maa man ſlutte, at Thorbjørg var hans Moder. Dette beſtyrkes af fire Breve, daterede i Bergen 30te Septbr. 1324, 1ſte Octbr. 1324, 18de Juli 1325 og 15de Marts 1330 (Dipl. Norv. I. No. 176, 177, 181, 208), at Hr. Erling, Vidkunns og Gyrids Søn, da indløſte Stovreim Gaard ſom ſin Odel efter den da afdøde Fru Thorbjørgs Arvinger, Arnfinn Skekja og Anund Imba; ſamt at hun havde teſtamenteret en Deel til Barfodbrødrene og Chorsbrødrene i Bergen. Siden Gregorius, der her maatte være den nærmeſte Arving, ikke nævnes, maa han paa den Tid være død, og Fru Thorbjørg have arvet Stovreim efter ham, medens Odelsretten dertil naturligviis forblev hos Gyrids Linje. Brevet af 1309 viſer, at Gregorius Andresſøns Gods laa i Fjordene og Sogn, ſamt tildeels i Ryfylke.

  1. Se ovf. III. S. 603, 710, 1012, ſamt IV. 1. S. 3.
  2. Var Andres, Gyrids Fader, fød i Gregorius’s Egteſkab med Cecilia, da maa det have været ved 1243, 1244, 1245 eller 1246; han maa ſaaledes, hvis han levede i 1291, da hans Datter ſkulde giftes, paa denne Tid have været 46—48 Aar gammel, hvilket netop pasſer. At han virkelig var en Søn af Kongedatteren, ſkulde man ſlutte deraf, at Kong Haakon V i 1309 ſelv paabød Opgjøret angaaende Gregorius den unges Gods, ſom om han ſkulde have været hans Frænde.