Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/308

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
286
Erik Magnussøn.

synes ikke længer at have udøvet anden eller større Indflydelse, end den, som en saa højbyrdig, højt staaende og riig Mand ej kunde andet end udøve uanseet sit Forhold til Kongen og Hoffet; fra dette lader det til at baade han og flere af dem, der havde meget at sige under Formynder-Regjeringen, ganske drog sig tilbage, og kun indfandt sig efter særskilt Kaldelse, enten til Krigstjeneste eller til Raadslagning, eller for at drage udenlands som Gesandt, i hvilket Erende han hyppigt brugtes. Man kan saaledes hverken.sige om ham eller om de øvrige i samme Stilling, som f. Ex. Hr. Thore Haakonssøn i Skien, at de enten vare misfornøjede eller i Unaade, men man faar kun et Indtryk af, at Hr. Auduns Vælde ved Hoffet har været saa overvejende og omfattende, at det ikke længer var dem behageligt at opholde sig i Kongens Nærhed mere end højst nødvendigt. Hr. Bjarnes Broder Vidkunn, der, som vi have seet, oftere var i Følge med ham paa hans Gesandtskaber, havde sidst i 1291 eller først i 1292 egtet en højbyrdig Kvinde, Gyrid Andresdatter, om hvis Familieforhold vi skulde kunne ønske at vide noget nærmere, da det nemlig, i et Dispensationsbrev, der paa Grund af Svogerskabsforhold maatte udvirkes for deres Egteskab hos Paven, heder, at de i deres Ansøgning om Dispensationen havde anført som deres Hensigt med dette Giftermaal, derved at bilægge et langvarigt Fiendskab mellem begges Slægt og Venner, der ikke paa anden Maade kunde bringes til Ende[1]. Men hvad dette var for en mægtig Ætt, der i lang Tid havde ligget i Uvenskab, maaskee endog i Fejde, med Giske- og Bjarkø-Ætten, findes ingensteds tydeligt angivet. Man kan kun af andre Brevskaber slutte saa meget, at Gyrids Familie havde store Besiddelser i Fjordene, Sogn og Ryfylke, og at navnlig Stovreim, eller som det og findes skrevet, Stodreim i Nordfjord var dens Hovedgods; da man nu tillige erfarer, at hun havde en Broder ved Navn Andres Andressøn unge, og at denne havde en Søn ved Navn Gregorius, hvilket viser, at Navnene Gregorius og Andres vare de sædvanlige i Ætten[2], bliver det saa godt som vist, at hendes Fader Andres maa have

  1. Brev af Pave Nikolaus IV. til Biskop Eivind i Oslo, dateret Orvieto 20de August 1291 (Dipl. Norv. I. 79.
  2. Ifølge Brev af 6te Febr. 1309 (Dipl. Norv. II. 93) aflagde Fru Gyrid Andresdatter, Enke efter Hr. Vidkunn, den Dag efter Kong Haakons Bud, Regnskab for eller rettere opgjorde Mellemregningen i Anledning af hendes Bestyrelse af Brodersønnens, Gregorius Andressøns Gods, da denne, som det lader, skulde fare til Rom over Flandern. Hans Fader, der da maa have været død, kaldes Andres unge, hvilket Tilnavn han aabenbart har faaet medens Faderen, Andres den ældre, levede, for at adskille ham fra denne. Nærværende ved Opgjøret vare flere fornemme Mænd og Kvinder, navnlig Bjarne Erlingssøn og en Fru Thorbjørg, til hvilken det siges at Fru Gyrid havde