Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/308

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
286
Erik Magnusſøn.

ſynes ikke længer at have udøvet anden eller ſtørre Indflydelſe, end den, ſom en ſaa højbyrdig, højt ſtaaende og riig Mand ej kunde andet end udøve uanſeet ſit Forhold til Kongen og Hoffet; fra dette lader det til at baade han og flere af dem, der havde meget at ſige under Formynder-Regjeringen, ganſke drog ſig tilbage, og kun indfandt ſig efter ſærſkilt Kaldelſe, enten til Krigstjeneſte eller til Raadſlagning, eller for at drage udenlands ſom Geſandt, i hvilket Erende han hyppigt brugtes. Man kan ſaaledes hverken.ſige om ham eller om de øvrige i ſamme Stilling, ſom f. Ex. Hr. Thore Haakonsſøn i Skien, at de enten vare misfornøjede eller i Unaade, men man faar kun et Indtryk af, at Hr. Auduns Vælde ved Hoffet har været ſaa overvejende og omfattende, at det ikke længer var dem behageligt at opholde ſig i Kongens Nærhed mere end højſt nødvendigt. Hr. Bjarnes Broder Vidkunn, der, ſom vi have ſeet, oftere var i Følge med ham paa hans Geſandtſkaber, havde ſidſt i 1291 eller førſt i 1292 egtet en højbyrdig Kvinde, Gyrid Andresdatter, om hvis Familieforhold vi ſkulde kunne ønſke at vide noget nærmere, da det nemlig, i et Dispenſationsbrev, der paa Grund af Svogerſkabsforhold maatte udvirkes for deres Egteſkab hos Paven, heder, at de i deres Anſøgning om Dispenſationen havde anført ſom deres Henſigt med dette Giftermaal, derved at bilægge et langvarigt Fiendſkab mellem begges Slægt og Venner, der ikke paa anden Maade kunde bringes til Ende[1]. Men hvad dette var for en mægtig Ætt, der i lang Tid havde ligget i Uvenſkab, maaſkee endog i Fejde, med Giſke- og Bjarkø-Ætten, findes ingenſteds tydeligt angivet. Man kan kun af andre Brevſkaber ſlutte ſaa meget, at Gyrids Familie havde ſtore Beſiddelſer i Fjordene, Sogn og Ryfylke, og at navnlig Stovreim, eller ſom det og findes ſkrevet, Stodreim i Nordfjord var dens Hovedgods; da man nu tillige erfarer, at hun havde en Broder ved Navn Andres Andresſøn unge, og at denne havde en Søn ved Navn Gregorius, hvilket viſer, at Navnene Gregorius og Andres vare de ſædvanlige i Ætten[2], bliver det ſaa godt ſom viſt, at hendes Fader Andres maa have

  1. Brev af Pave Nikolaus IV. til Biſkop Eivind i Oslo, dateret Orvieto 20de Auguſt 1291 (Dipl. Norv. I. 79.
  2. Ifølge Brev af 6te Febr. 1309 (Dipl. Norv. II. 93) aflagde Fru Gyrid Andresdatter, Enke efter Hr. Vidkunn, den Dag efter Kong Haakons Bud, Regnſkab for eller rettere opgjorde Mellemregningen i Anledning af hendes Beſtyrelſe af Broderſønnens, Gregorius Andresſøns Gods, da denne, ſom det lader, ſkulde fare til Rom over Flandern. Hans Fader, der da maa have været død, kaldes Andres unge, hvilket Tilnavn han aabenbart har faaet medens Faderen, Andres den ældre, levede, for at adſkille ham fra denne. Nærværende ved Opgjøret vare flere fornemme Mænd og Kvinder, navnlig Bjarne Erlingsſøn og en Fru Thorbjørg, til hvilken det ſiges at Fru Gyrid havde