Denne er imidlertid ikke længer til, men kjendes kun, for saa vidt den omtales i den senere.
Kong Eriks Cantsler var, efter hans Moders Død, den før omtalte Baard Serkssøn, ligesom Aake Chorsbroder ved Apostelkirken i Bergen, og saaledes hørende til den kongelige Capellgejstlighed; men han synes siden at være bleven Chorsbroder ved selve Christkirken[1], hvad der, saa længe Kong Eriks gode Ven, Broder Narve, var Biskop i Bergen, ej behøvede at betegne noget Omslag i Cantslerens Sympathier; han kunde vel endog fremdeles vedblive at beholde sit Canonicat ved Apostelkirken, og Kongen har maaskee selv anmodet Biskop Narve om at give ham det andet for at forstemme ham og forbedre hans Indtægter. Baard Serkssøn maa, som vi af det følgende ville see, have været anseet og yndet ved Curien[2]; men hvor vidt han var saa velstuderet, som Hertugens Cantsler Aake, vides ikke. Hvad Kongens forrige Cantsler, Mag. Bjarne Lodinssøn, tog sig til, eller i hvad Stilling han var, siden han i 1295 var med paa Toget til Danmark og deeltog i Forhandlingerne i Midelfart, (se S. 221, 225), vides ikke; han forsvinder af Aarbøger og offentlige Documenter, indtil vi strax efter Kongens Død finde ham i stor Unaade hos hans Broder, hvorom mere nedenfor paa sit Sted. Hr. Audun Hugleikssøn, der kalder sig Kongens Sekretær, hvilket formodentlig her vil sige det samme som Bevarer af det private Segl eller Secretum (paa Engelsk Lord Privy Seal), medens Cantsleren var den egentlige Storseglbevarer, udførte dog vistnok i Virkeligheden langt mere de egentlige Cantslerforretninger end denne, eller var, som vi oftere have nævnt, den, der egentlig styrede det Hele, neppe til Folkets Tilfredshed. Af de øvrige højere Hof-Embedsmænd nævnes endnu i 1294 en af Stallarerne, den før omtalte Hr. Gudleik Viljamssøn[3], men synes ikke at have spillet nogen fremragende Rolle. Ligeledes Stallaren Olaf Ragnreidssøn af Stein, † 1299. Hvo der blev Merkesmand i den 1288[4] afdøde Lodin Lepps Sted, vides ikke; lige saa lidet, hvo den Eystein var, der omtales som Drottsete 1281 (se S. 21). Hr. Bjarne Erlingssøn
- ↑ I en pavelig Skrivelse af 11te Novbr. 1291 (Dipl. Norv. III. 31) kaldes han Canonicus ved Apostelkirken (hans Tilnavn er for øvrigt i Afskriften af denne Skrivelse forvansket til „Serglow“); men i Pavebrev af 1ste Febr. 1287 (sammesteds No. 38), kaldes han „Canonicus i Bergen“, hvilken Benævnelse vistnok kunde siges at passe, om han fremdeles kun var Chorsbroder ved Apostelkirken i Bergen, ikke Kathedralkirken, men som dog efter sædvanlig Brug maa antages at betegne en Chorsbroder ved denne.
- ↑ Vi ville see Paven overdrage ham vigtige Undersøgelses- og Dommer-Hverv.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 83.
- ↑ Lodin Lepps Død 1288 omtales kun i Biskop Arnes Saga, Cap. 70.
