Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/307

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
285
1290—1299. Indflydelſesrige Mænd.

Denne er imidlertid ikke længer til, men kjendes kun, for ſaa vidt den omtales i den ſenere.

Kong Eriks Cantſler var, efter hans Moders Død, den før omtalte Baard Serksſøn, ligeſom Aake Chorsbroder ved Apoſtelkirken i Bergen, og ſaaledes hørende til den kongelige Capellgejſtlighed; men han ſynes ſiden at være bleven Chorsbroder ved ſelve Chriſtkirken[1], hvad der, ſaa længe Kong Eriks gode Ven, Broder Narve, var Biſkop i Bergen, ej behøvede at betegne noget Omſlag i Cantſlerens Sympathier; han kunde vel endog fremdeles vedblive at beholde ſit Canonicat ved Apoſtelkirken, og Kongen har maaſkee ſelv anmodet Biſkop Narve om at give ham det andet for at forſtemme ham og forbedre hans Indtægter. Baard Serksſøn maa, ſom vi af det følgende ville ſee, have været anſeet og yndet ved Curien[2]; men hvor vidt han var ſaa velſtuderet, ſom Hertugens Cantſler Aake, vides ikke. Hvad Kongens forrige Cantſler, Mag. Bjarne Lodinsſøn, tog ſig til, eller i hvad Stilling han var, ſiden han i 1295 var med paa Toget til Danmark og deeltog i Forhandlingerne i Midelfart, (ſe S. 221, 225), vides ikke; han forſvinder af Aarbøger og offentlige Documenter, indtil vi ſtrax efter Kongens Død finde ham i ſtor Unaade hos hans Broder, hvorom mere nedenfor paa ſit Sted. Hr. Audun Hugleiksſøn, der kalder ſig Kongens Sekretær, hvilket formodentlig her vil ſige det ſamme ſom Bevarer af det private Segl eller Secretum (paa Engelſk Lord Privy Seal), medens Cantſleren var den egentlige Storſeglbevarer, udførte dog viſtnok i Virkeligheden langt mere de egentlige Cantſlerforretninger end denne, eller var, ſom vi oftere have nævnt, den, der egentlig ſtyrede det Hele, neppe til Folkets Tilfredshed. Af de øvrige højere Hof-Embedsmænd nævnes endnu i 1294 en af Stallarerne, den før omtalte Hr. Gudleik Viljamsſøn[3], men ſynes ikke at have ſpillet nogen fremragende Rolle. Ligeledes Stallaren Olaf Ragnreidsſøn af Stein, † 1299. Hvo der blev Merkesmand i den 1288[4] afdøde Lodin Lepps Sted, vides ikke; lige ſaa lidet, hvo den Eyſtein var, der omtales ſom Drottſete 1281 (ſe S. 21). Hr. Bjarne Erlingsſøn

  1. I en pavelig Skrivelſe af 11te Novbr. 1291 (Dipl. Norv. III. 31) kaldes han Canonicus ved Apoſtelkirken (hans Tilnavn er for øvrigt i Afſkriften af denne Skrivelſe forvanſket til „Serglow“); men i Pavebrev af 1ſte Febr. 1287 (ſammeſteds No. 38), kaldes han „Canonicus i Bergen“, hvilken Benævnelſe viſtnok kunde ſiges at pasſe, om han fremdeles kun var Chorsbroder ved Apoſtelkirken i Bergen, ikke Kathedralkirken, men ſom dog efter ſædvanlig Brug maa antages at betegne en Chorsbroder ved denne.
  2. Vi ville ſee Paven overdrage ham vigtige Underſøgelſes- og Dommer-Hverv.
  3. Dipl. Norv. I. No. 83.
  4. Lodin Lepps Død 1288 omtales kun i Biſkop Arnes Saga, Cap. 70.