Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/301

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
279
1293—1299. Nye Anlæg i Oslo. Akershuus.

ſtigt kunde bringe det paa det Rene. Overhoved viſer denne Foranſtaltning, ligeſom flere andre, at Hertugen, om han endog ſkulde blive Konge, fremdeles agtede at gjøre Oslo til ſin egentlige Reſidens, hvad den da ogſaa blev, ſom vi i det følgende ville ſee. Han uddeelte Tomter til Bebyggelſe for flere af ſine Hofmænd[1]; han havde allerede ſtiftet et Minoriterkloſter (ſandſynligviis ſtrax efter Alf Jarls Forjagelſe 1287)[2], og maa tillige omtrent paa ſamme Tid have opført Borgen Akershuus paa de Klipper, der danne den ſydveſtligſte Spids af Akersneſet. Man veed nemlig ikke nøjagtigt Tiden, naar denne Borg grundlagdes, men erfarer kun, at den allerede var til i 1300, og ſaaledes i det mindſte maa have været paabegyndt nogle Aar før den Tid, medens man paa den anden Side deraf, at Borgen i hiint Aar endnu kun kaldes „Akersnes“, temmelig tydeligt kan ſlutte, at den da ikke kan have ſtaaet længe[3]. Det ligger ſaaledes nærmeſt at antage, at Alf Erlingsſøns Fejde har været den egentlige Anledning til dens Anlæggelſe. Forudſat nemlig, at det er rigtigt, hvad vi ovenfor have antaget, at Alf Jarl, da han fik Hallkell Agmundsſøn i ſin Vold, overfaldt og indtog Borgen paa Vaakeberg ved Oslo, og at det var ved denne Lejlighed, at Byen kom i Brand, er det ogſaa højſt rimeligt, at Hertugen deraf har taget Anledning til at anlægge en ny Borg paa et faſtere og mere belejligt Sted, hvorfra Adgangen til Byen bedre kunde bevogtes. Det er desuden heel ſandſynligt, at den forrige Borg ved hiint Angreb var ødelagt; viſt er det, at man ſiden ikke mere hører Tale om den. Over-

  1. Ved Brev, udſtedt i Oslo den 22de Mai 1289, ſkjenkede Hertugen ſin Gjeſt Vidar ſaavel ſom Ragnhild Thoralfs Kone en Tomt nord ved Liten, næſt nedenfor Brandsgaarden. Her opførtes den ſaakaldte Vidarsgaard (Dipl. Norv. II. 25). Ved Brev, dateret Tunsberg 27de Mai 1290, formodentlig ſtrax for Udfarten til Danmark det Aar, gav han ſin Gjeſt Andres en Tomt eller paa Lykkerne nordenfor ſine Teglhuus (Dipl. Norv. II. 27). Ved Brev, dateret Oslo 10de April 1298, gav han Aamunde Slupp for lang og tro Tjeneſte en Tomt nord ved Liden, mellem Kongsgaarden og Bagergaarden (Dipl. Norv. IV. 19). Her byggedes Gaarden Sluppen.
  2. Aaret er ikke viſt; kun ſeer man af Pave Nikolaus’s Skrivelſe af 11te Novbr. 1291, aftrykt i Dipl. Norv. III. 31, at Hertug Haakon for den Tid, med ſin Broder Kongens og Folkets Samtykke havde indkaldt nogle Brødre fra Provinſen Dacia (der ogſaa indbefattede Norge og Sverige), og overladt dem den ham tilhørende Tomt i Oslo for at bygge Huſe og Kirke paa, og at de allerede havde paabegyndt Bygningen af et Oratorium, da Erkepreſten i Oslo i Biſkoppens Navn gjorde Forbud mod Arbejdets Fremme.
  3. Kong Haakons Forfremmeiſesbrev for Mariækirkens Chorsbrødre, dateret Ekerøerne den 22de Juni 1300, Dipl. Norv. I. 92. Her ſiges det udtrykkeligt at en Gjenpart af Brevet ſkulde ligge paa Akersnes, hvilket viſer, at Borgen da maa have været færdig og det kongelige Archiv være flyttet did.