Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/300

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
278
Erik Magnusſøn.

Nærværelſe[1]. Det førſte af ham ſom Cantſler beſeglede Brev, der er opbevaret til vore Dage, er den oven anførte Retterbod for Hedemarken og Thoten af 23de April 1293. Han kaldtes her Diaconus; af et andet Brev, udſtedt 1296, ſees det at han var Chorsbroder ved Apoſtelkirken i Bergen og ſaaledes hørte til den kongelige Capellgejſtlighed[2]. Vi erfare derhos andenſteds fra, at han havde ſtuderet udenlands, ſandſynligviis i Paris, og kaldtes Meſter, d. e. Magiſter, ſamt anſaaes for en dygtig og veltalende Klerk[3]. Man kan ſaaledes ſige, at han ſaa godt ſom var opdragen til det Embede, han beklædte, og det er ikke uſandſynligt, at Hertugen i de Aar, han ej havde nogen faſt anſat Klerk, netop ventede paa at han ſkulde komme hjem, for at kunne tage ham i ſin Tjeneſte. Blandt de Forføjninger, ſom Hertugen gjorde efter Samraad med Hr. Aake, var formodentlig den, at Mariakirken i Oslo, der var at betragte ſom Hertugens Capell, og ſtod i et Slags Forbindelſe med Kongsgaarden, indrettedes til en Collegiatkirke, med et Capitel eller Chorsbrødre-Collegium og en Provſt ſom Formand, ganſke i Liighed med Apoſtelkirken i Bergen. Vi vide viſtnok ikke nøjagtigt Aaret, naar denne Indretning ſkede, men man kan dog med temmelig Sikkerhed henføre det til Tiden mellem Udgangen af 1296 og Sommeren 1299[4]. Dette var Begyndelſen til en mere omfattende Organiſation af en kongelig Capellgejſtlighed over hele Norge, der kom i Stand noget ſildigere, efter at Hertug Haakon var bleven Konge, og havde faaet frie Hænder til at disponere over Krongodſet. Da Aake Cantſler, ſom Provſt ved Mariakirkens Collegium, netop var paa det nøjeſte interesſeret i Sagen, kan han umuligt have været uden Indvirkning paa Foranſtaltningen, og man ſkulde formode, at alt endog af ham har været forberedt ſaaledes, at Hertugen, ſaa ſnart han kom til Magten, ha-

  1. Dipl. Norv. I. 80. III. 33. Om det ſidſte jfr. hvad ovf. er anmerket angaaende Dateringen.
  2. Dipl. Norv. IV. 15.
  3. Laurentius Saga Cap. 15.
  4. Da Aake Cantſler i Brev af 25de Novbr. 1296 (Dipl. Norv. IV. 15) endnu kalder ſig Chorsbroder ved Apoſtelkirken i Bergen, kan Indſtiftelſen af Capitlet ved Mariekirken, der maa have ſtaaet i umiddelbar Forbindelſe med hans Udnævnelſe til Provſt derved, da endnu ej have fundet Sted, men da det i Kong Haakons Brev af 22de Juni 1300 (Dipl. Norv. I. 92) heder, at Kongen ved ſin Kroning (10de Aug. 1299) havde givet „de lærde Mænd, der tjene ved Mariekirken i Oslo, vort Capeell“, betydelige Indtægter, følger heraf, at disſe „lærde Mænd“ allerede for Kroningen fandtes ved Kirken. Men Sagen er den, at da han ſom Hertug ej kunde bortſkjenke noget af det Krongods, hvormed han var forlenet, maatte han vente indtil Hyldingen og Kroningen med at give Kirken den fornødne Dotering.