Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/300

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
278
Erik Magnussøn.

Nærværelse[1]. Det første af ham som Cantsler beseglede Brev, der er opbevaret til vore Dage, er den oven anførte Retterbod for Hedemarken og Thoten af 23de April 1293. Han kaldtes her Diaconus; af et andet Brev, udstedt 1296, sees det at han var Chorsbroder ved Apostelkirken i Bergen og saaledes hørte til den kongelige Capellgejstlighed[2]. Vi erfare derhos andensteds fra, at han havde studeret udenlands, sandsynligviis i Paris, og kaldtes Mester, d. e. Magister, samt ansaaes for en dygtig og veltalende Klerk[3]. Man kan saaledes sige, at han saa godt som var opdragen til det Embede, han beklædte, og det er ikke usandsynligt, at Hertugen i de Aar, han ej havde nogen fast ansat Klerk, netop ventede paa at han skulde komme hjem, for at kunne tage ham i sin Tjeneste. Blandt de Forføjninger, som Hertugen gjorde efter Samraad med Hr. Aake, var formodentlig den, at Mariakirken i Oslo, der var at betragte som Hertugens Capell, og stod i et Slags Forbindelse med Kongsgaarden, indrettedes til en Collegiatkirke, med et Capitel eller Chorsbrødre-Collegium og en Provst som Formand, ganske i Liighed med Apostelkirken i Bergen. Vi vide vistnok ikke nøjagtigt Aaret, naar denne Indretning skede, men man kan dog med temmelig Sikkerhed henføre det til Tiden mellem Udgangen af 1296 og Sommeren 1299[4]. Dette var Begyndelsen til en mere omfattende Organisation af en kongelig Capellgejstlighed over hele Norge, der kom i Stand noget sildigere, efter at Hertug Haakon var bleven Konge, og havde faaet frie Hænder til at disponere over Krongodset. Da Aake Cantsler, som Provst ved Mariakirkens Collegium, netop var paa det nøjeste interesseret i Sagen, kan han umuligt have været uden Indvirkning paa Foranstaltningen, og man skulde formode, at alt endog af ham har været forberedt saaledes, at Hertugen, saa snart han kom til Magten, ha-

  1. ↑ Dipl. Norv. I. 80. III. 33. Om det sidste jfr. hvad ovf. er anmerket angaaende Dateringen.
  2. ↑ Dipl. Norv. IV. 15.
  3. ↑ Laurentius Saga Cap. 15.
  4. ↑ Da Aake Cantsler i Brev af 25de Novbr. 1296 (Dipl. Norv. IV. 15) endnu kalder sig Chorsbroder ved Apostelkirken i Bergen, kan Indstiftelsen af Capitlet ved Mariekirken, der maa have staaet i umiddelbar Forbindelse med hans Udnævnelse til Provst derved, da endnu ej have fundet Sted, men da det i Kong Haakons Brev af 22de Juni 1300 (Dipl. Norv. I. 92) heder, at Kongen ved sin Kroning (10de Aug. 1299) havde givet „de lærde Mænd, der tjene ved Mariekirken i Oslo, vort Capeell“, betydelige Indtægter, følger heraf, at disse „lærde Mænd“ allerede for Kroningen fandtes ved Kirken. Men Sagen er den, at da han som Hertug ej kunde bortskjenke noget af det Krongods, hvormed han var forlenet, maatte han vente indtil Hyldingen og Kroningen med at give Kirken den fornødne Dotering.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_1-4-2.djvu/300&oldid=196871»