Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/299

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
277
1298. Sandebrevet for Færøerne. Aake Cantſler.

fra Oslo 28de Juni 1298 og forſynet med Hertugens Monogram ſamt Aake Cantſlers egenhændige Paategning[1].

Skjønt denne Anordning ogſaa ſynes at kunne have pasſet for Hjatland, er der dog ikke Spor af at den har været udſtrakt dertil. Der vides overhoved ikke mere om Hertugens Forhold til dette Landſkab, end at det hørte til hans Leen, og at hans Sysſelmand derover var den forhen omtalte Hr. Thorvald Thoresſøn, der i 1298 eller 1299 blev beſkyldt af nogle enkelte for Underſlæb[2], men neppe med Grund, eller i alle Fald uden ſat Beſkyldningen ſandt Tiltro paa højere Stæder, da han ogſaa længe efter den Tid, og medens Hertugen var bleven Konge, vedblev i Beſtillingen.

Hertug Haakons fornemſte Raadgiver og Hjelper i hans betydelige adminiſtrative og legislatoriſke Virkſomhed var uden al Tvivl den før omtalte Aake Cantſler, thi førſt efter at Aake var bleven Cantſler, i 1293, ſynes denne Virkſomhed ret at være bleven udfoldet. Hertugens tidligere Cantſler var Erlend Gudbrandsſøn, om hvilken intet vides; han forekommer i Breve indtil 1290[3], hvorefter det lader til, at Hertugen i nogle Aar hjalp ſig uden Cantſler; i det mindſte nævnes ingen ſaadan i de faa af Hertugen ſelv mellem 1290 og 1293 udſtedte Breve, men det heder kun om to fra 1292 at disſe beſegledes i Hertugens egen

  1. Norges gl. Love III. No. 10. Originalen er nu indheftet i en Codex af Gulathingsloven (C. 20 qv.) i det ſtockholmſke kgl. Bibl., indeholdende Gulathingslovem men med Tilføjelſer, der viſe at den har været brugt ſom Lovbog paa Færøerne. Hvorledes den er kommen til Sverige, vides ikke. Hertugens Monogram findes anbragt øverſt oppe til Venſtre, ved Begyndelſen, med Tillægget (Haqui)nus dei gra(cia dux) manu propria scripsimus et signauimus (det indcirklede er utydeligt); dette er ſandſynligviis ſkrevet med Hertugens egen Haand. Ved Slutningen ſtaar der, viſtnok ogſaa egenhændigt, Et ego Ako domini ducis Norwegie cancellarius s(ub)scripsi manu propria hic in fine. Ogſaa en anden Gulathingslov, der ſees at have været paa Færøerne (nu i Lands Univ.-Bibl. Cod. II. L. 12) ſtaar denne Anordning indtagen. Af den Omſtændighed at begge disſe Gulathingsbøger have været brugte paa Færøerne, ſkulde man rigtignok ſlutte, at man der ingen ſæregen Lovredaction havde, lige ſaa lidet ſom paa Hjatland og Orknøerne.
  2. Dipl. Norv. I. 89. Dette Brev er et Vidnesbyrd, ſom Hr. Thorvald ſelv lod optage paa Hjatlands Lagthing (der holdtes ved Hallvardsmesſe-Tid) 1299 om nogle Ukvemsord og Beſkyldninger, en vis Ragnhild Simonsdatter ved Paaſketid ſamme Aar havde fremført mod ham i „Hertugsgaarden“ paa Papø, angaaende Gaarden Brekaſetr. Hun ſagde at han havde ſveget Hertugen og kaldte ham en Judas. Men i 1307 finde vi Hr. Thorvald fremdeles ſom Sysſelmand (Dipl. Norv. I. 109). Han var ſom ovenfor (S. 185) anført, i 1292 gift med Sigrid, Datter af Olaf Hallvardsſøn. (Denne Olaf var maaſkee Søn af Hr. Hallvard af Harde). Siden blev han gift med Ragndid Jonsdatter, Syſter til Hr. Hafthor Jonsſøn, og havde med hende Datteren Herdis.
  3. Dipl. Norv. III. 24. II. 25, 26, 27.