Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/297

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
275
Eget Lagthing paa Agvaldsnes.

efter Forholdene i Gulathingslagen, passede nemlig ikke for Oplandene, hvor Vaaren indtraadte sildigere, og heller ikke for Viken, hvor vi i det følgende ville see at Hertugen, efter at han var bleven Konge, gjorde en lignende Forandring.

Til Hertugens Leen, eller Hertugdømme, hørte ogsaa, som det tidligere er omtalt, Rygjafylke og rimeligviis Egdafylke, samt Færøerne og Hjatland. Det er, som ligeledes ovenfor berørt, ikke usandsynligt, at Rygja- og Egda-Fylke ved denne Lejlighed fik et eget Lagthing paa Agvaldsnes, der holdtes til den for Lagthingene over hele Norge bestemte Tid, 17de Juni, og var Gulathinget ganske sideordnet. Det omtales imidlertid ikke førend ved 1322, men her unegteligt saaledes, som om det allerede havde bestaaet i længere Tid[1]. Skjønt Hertugen vistnok ogsaa henvendte sin Opmerksomhed paa denne fjernere Deel af sine Besiddelser, lader det dog til, at han forholdsviis sjeldnere opholdt sig der, og at den derfor ikke nød saa meget godt af hans umiddelbare Tilsyn, som Østlandet, hvor han havde sin stadige Residens. Det maa formodentlig have været for at raade Bod paa flere Misligheder, som synes at have fundet Sted siden hans Besøg der i 1292[2], at han i Aaret 1295, da han selv drog i Leding til Danmark, beskikkede Abbed Erik i Munkeliv til, paa sine Vegne, og med den mest udstrakte Fuldmagt, at berejse Rygjafylke, og „rette paa, hvad der kunde trænge til at rettes“. Abbedens Fuldmagt gik endog saa vidt, at han kunde tilbagekalde en for nogen Tid tilbage af Lagmanden, Hr. Hallvard Kolt, afsagt Orskurd, og erklære hans Brev derom ugyldigt[3]. Det maa da visselig ogsaa antages, at mangt og meget er blevet bragt i Orden; men imidlertid var der udbrudt en heftig Strid mellem Biskoppen i Stavanger og hans Capitel, saaledes som det nedenfor skal omhandles, og som gjorde Hertugens personlige Nærværelse nødvendig; derfor finde vi Hertugen atter i Stavanger mod Slutningen af 1296[4]. Formelige Retterbøder af et

    mindste fra 22de Marts 1293 til 23de April 1293, kan et af ham i Oslo, Tredievaka i hans 13de Aar dateret Brev (Dipl. Norv. III. 33) ej være 25de Marts 1293; derimod passer det godt med 8de Juli 1292. Dette vilde desuden, om det var udstedt i Marts 1293, have været beseglet af Aake Cantsler.

  1. Dipl. Norv. I. 168. Jfr. ovf. IV. 1. S. 501.
  2. Brev fra Hertug Haakon, dateret Stavanger 12te Mai 1292, findes i Dipl. Norv. I. No. 80. Dette Brev er et Beskyttelsesbrev for Chorsbrødrene i Stavanger, og et saadant synes netop at maatte tilhøre hans første Ophold der paa Stedet.
  3. Brev af Abbed Erik, dateret Stavanger 24de Mai 1295, Dipl. Norv. II. 35. Dommen, som han afsagde, var mellem Suldølerne og Presten i Sand, angaaende Fisket i Aaen mellem Sand og Farstad.
  4. Hertugens Brev af 24de Novbr. 1296, Dipl. Norv. I. 84. Han havde om Sommeren været i Bergen, se nedenfor.