Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/297

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
275
Eget Lagthing paa Agvaldsnes.

efter Forholdene i Gulathingslagen, pasſede nemlig ikke for Oplandene, hvor Vaaren indtraadte ſildigere, og heller ikke for Viken, hvor vi i det følgende ville ſee at Hertugen, efter at han var bleven Konge, gjorde en lignende Forandring.

Til Hertugens Leen, eller Hertugdømme, hørte ogſaa, ſom det tidligere er omtalt, Rygjafylke og rimeligviis Egdafylke, ſamt Færøerne og Hjatland. Det er, ſom ligeledes ovenfor berørt, ikke uſandſynligt, at Rygja- og Egda-Fylke ved denne Lejlighed fik et eget Lagthing paa Agvaldsnes, der holdtes til den for Lagthingene over hele Norge beſtemte Tid, 17de Juni, og var Gulathinget ganſke ſideordnet. Det omtales imidlertid ikke førend ved 1322, men her unegteligt ſaaledes, ſom om det allerede havde beſtaaet i længere Tid[1]. Skjønt Hertugen viſtnok ogſaa henvendte ſin Opmerkſomhed paa denne fjernere Deel af ſine Beſiddelſer, lader det dog til, at han forholdsviis ſjeldnere opholdt ſig der, og at den derfor ikke nød ſaa meget godt af hans umiddelbare Tilſyn, ſom Øſtlandet, hvor han havde ſin ſtadige Reſidens. Det maa formodentlig have været for at raade Bod paa flere Misligheder, ſom ſynes at have fundet Sted ſiden hans Beſøg der i 1292[2], at han i Aaret 1295, da han ſelv drog i Leding til Danmark, beſkikkede Abbed Erik i Munkeliv til, paa ſine Vegne, og med den meſt udſtrakte Fuldmagt, at berejſe Rygjafylke, og „rette paa, hvad der kunde trænge til at rettes“. Abbedens Fuldmagt gik endog ſaa vidt, at han kunde tilbagekalde en for nogen Tid tilbage af Lagmanden, Hr. Hallvard Kolt, afſagt Orſkurd, og erklære hans Brev derom ugyldigt[3]. Det maa da visſelig ogſaa antages, at mangt og meget er blevet bragt i Orden; men imidlertid var der udbrudt en heftig Strid mellem Biſkoppen i Stavanger og hans Capitel, ſaaledes ſom det nedenfor ſkal omhandles, og ſom gjorde Hertugens perſonlige Nærværelſe nødvendig; derfor finde vi Hertugen atter i Stavanger mod Slutningen af 1296[4]. Formelige Retterbøder af et

    mindſte fra 22de Marts 1293 til 23de April 1293, kan et af ham i Oslo, Tredievaka i hans 13de Aar dateret Brev (Dipl. Norv. III. 33) ej være 25de Marts 1293; derimod pasſer det godt med 8de Juli 1292. Dette vilde desuden, om det var udſtedt i Marts 1293, have været beſeglet af Aake Cantſler.

  1. Dipl. Norv. I. 168. Jfr. ovf. IV. 1. S. 501.
  2. Brev fra Hertug Haakon, dateret Stavanger 12te Mai 1292, findes i Dipl. Norv. I. No. 80. Dette Brev er et Beſkyttelſesbrev for Chorsbrødrene i Stavanger, og et ſaadant ſynes netop at maatte tilhøre hans førſte Ophold der paa Stedet.
  3. Brev af Abbed Erik, dateret Stavanger 24de Mai 1295, Dipl. Norv. II. 35. Dommen, ſom han afſagde, var mellem Suldølerne og Preſten i Sand, angaaende Fiſket i Aaen mellem Sand og Farſtad.
  4. Hertugens Brev af 24de Novbr. 1296, Dipl. Norv. I. 84. Han havde om Sommeren været i Bergen, ſe nedenfor.