Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/275

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
253
1295. Audun Hugleiksſøn i Frankrige.

Giftermaal mellem Medlemmer af deres og ſin egen Ætt. Allerede ved et Brev af ſamme Dag, ſom det oven omtalte Fuldmagtsbrev udſtededes, bemyndigede Kong John ſine Geſandter til at aftale det Fornødne om et Giftermaal mellem hans Søn Edward og en Niece eller Frændkone af den franſke Konge. Og da vi nu ogſaa erfare, at Hr. Audun Hugleiksſøn, efter ſin Ankomſt til Frankrige, afſluttede en lignende Aftale om eet Giftermaal mellem Hertug Haakon og en anden med det franſke Kongehuus beſlægtet Dame, ledes herved Formodningen naturligt hen paa, at det var den franſke Konge, ſom fra førſt af foreſlog at knytte begge Alliancer faſtere ved Svogerſkab. Imidlertid lader det til, at Hertug Haakon ikke har vidſt noget om denne Plan, ſom nu med Henſyn til ham var i Gjære. Det er nemlig ovenfor omtalt, at Kongen og Hertugen neppe tilbragte Julen 1294—1295 ſammen i Bergen, og at de viſtnok ikke kom ſammen i 1295 førend ſidſt i Juni eller førſt i Juli Maaned, da de rimeligviis mødtes i Tunsberg, for derfra i Forening at gjøre Krigstoget til Jylland. Men da Fuldmagten for Hr. Audun er udſtedt den 24de Juni, og uden at Hertugen nævnes ſom Medudſteder, opſtaar den ſtørſte Sandſynlighed for, at han er bleven afſendt, forinden Kongen endnu naaede Tunsberg; ja af den Omſtændighed, at der i Fuldmagten ikke nævnes noget Udſtedelſes-Sted, maa man enten ſlutte, at den i Haſt er udfærdiget under Rejſen, eller og, hvad der er endnu rimeligere, meddeelt Hr. Audun ſom Blanket til Udfyldning, hvilket beſtyrkes deraf, at den betegner Beſkaffenheden af de Puncter, Audun befuldmægtigedes til at vedtage, ſaa nøje, at det næſten ſeer ud ſom om den var affattet efter at disſe Puncter allerede vare vedtagne og beſtemte[1]. Meddelelſen af en ſaadan Fuldmagt in blanco hørte viſtnok ikke ganſke til Sjeldenhederne i hiin Tid[2], men vidnede dog altid om ſtor Tillid til Vedkommende, og forholder det ſig ſaaledes, ſom vi her have antaget, er det altſaa et Beviis paa, hvor højt betroet og formaaende Audun var.

Man maatte ogſaa i Sandhed være en højt betroet Mand og føle ſig i Beſiddelſe af en ſtor Magtfuldkommenhed, for at kunne vedtage

  1. Der tales udtrykkeligt om at love, Subventioner og Subſidier af alle Slags, almindelige og ſpecielle, beſtandige og midlertidige, mod hvem ſom helſt, om det ſaa var Kejſere og Konger, navnlig Kongen af England og hans Hjelpere, ſaavel Kongen af Tydſkland, ſom andre“; om at „transigere, aftale, i Kongens Navn at love hvad det ſkulde være, ſtille hvilken ſom helſt Sikkerhed for Løftets Overholdelſe“, m. m.
  2. En ſaadan Fremgangsmaade anvendtes f. Ex. af Erkebiſkop Jørund, da han i 1307 ſendte Laurentius ſom Viſitator til Island. Laurentius forſynedes da med tre Blanketter under Erkebiſkoppens Segl. Se Laurentius Saga, Cap. 18.