Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/274

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
252
Erik Magnusſøn.

ſom den ſkotſke Konge til nærmere at forbinde ſig med ham mod England. Vi erfare nemlig, at begge Konger paa ſamme Tid ſendte Geſandter derhen i ſamme Erende, hvilket aabenbart forudſætter en tidligere Aftale. Thi den 24de Juni udſtedte Kong Erik et Fuldmagtsbrev for Hr. Audun Hugleiksſøn om at underhandle og ſlutte Tractat med Kong Philip i Frankrig om gjenſidigt Venſkab og Forbund, og om Tilſagn af Underſtøttelſe og Krigshjelp mod hvilke ſom helſt, det være ſig endog Kejſere eller Konger, fornemmelig Kongen af England og hans Hjelpere, ſaavel Tydſkernes Konge ſom andre[1]. Og 11 Dage efter, den 5te Juli, gav den ſkotſke Konge Biſkopperne af St. Andrews og Dunkeld ſaavel ſom to Riddere en lignende uindſkrænket Fuldmagt til at underhandle og ſlutte Tractat med hvilke ſom helſt Perſoner i Frankrig om hvad der vedkom ham ſelv, hans ældſte Søn Edward og Rigets Indbyggere[2]. At Kong Erik ikke førſt har henvendt ſig til Kong Philip, maa anſees afgjort, thi Forholdene vare ikke ſaadanne, at han uopfordret ſkulde ville have ruſtet ſig til Krig mod England; den danſke Krig kunde allerede give ham nok at tænke paa, og derhos befandt han ſig i et ſpendt Forhold til den ſkotſke Konge, der nok kunde vække Betænkeligheder hos ham mod at indgaa noget Forbund med en Magt, der var, eller maatte komme til at være, i venſkabelig Forſtaaelſe med denne. Derimod havde Kong Philip al mulig Opfordring til at ſætte et Forbund paa ſin Side mod hiint, mellem den engelſke og den tydſke Konge, og i Frankrige gik der viſtnok endnu ſiden Kong Ludvigs Tid Ry om Norges mægtige Flaade og dets Vælde til Søs, ſaa at et Forbund med Norge mod en Sømagt ſom England viſtnok maatte betragtes ſom ønſkeligt for Frankrige. Da nu Kong Philip under de nærværende Forhold ikke kunde tilbyde Kong Erik at ſkaffe ham Skotlands Krone, og paa den anden Side heller ikke kunde vente, at Kong Erik vilde underſtøtte ham uden Løfte om betydelige Fordele, har han vel, allerede da han indbød ham til at ſende Geſandter, givet ham foreløbigt Tilſagn om Subſidiepenge, ſaavel ſom om at ſkaffe ham hans Krav paa den ſkotſke Konge fyldeſtgjorte; man ſeer i alle Fald af de paafølgende Forhandlinger, at der udtrykkeligt var Tale herom. Og da Erik behøvede mange Penge, ſaavel til ſin Krig med Danmark, ſom til ſine Udbetalinger til Tydſkerne, er det forklarligt nok, at han fulgte Opfordringen, iſær da der herved ogſaa aabnedes ham Udſigt til at kunne lade den engelſke Konge føle ſin Hevn. Det lader end videre til, at Kong Philip ved at lade Opfordringen udgaa til begge Konger har foreſlaaet at knytte Forbindelſen faſtere ved

  1. Thorkelins Dipl. II. S. 165.
  2. Rymeri foedera, vol. I. p, II. S. 822.