Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/273

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
251
1295. Spendt Forhold med England.


egte en engelſk Dame, og anholdt om hans Raad og Medvirkning dertil. Edward ſvarede i et Brev fra Weſtminſter, hvor han juſt holdt Parlement, den 15de Juni, at det var ham ſærdeles kjært at erfare det, og gav ham Lejdebrev for et Aar til perſonligt at komme til England og nærmere afhandle Sagen[1]. Men heraf blev der intet, thi juſt nu begyndte de Storme at drage op, der forſtyrrede det fredelige Forhold. Edwards hele Maade at behandle Skotlands Konge og Magnater paa var ſaa overmodig og anmasſende, at endog Nationer med mindre Stolthed end den ſkotſke umuligt kunde have taalt det, og da der juſt nu var opſtaaet en heftig Tviſt mellem Edward og hans Leensherre, den franſke Konge Philip den 4de, om Aquitanien, ſaa at det tegnede ſig til Krig, meente ogſaa Skoterne, at den belejlige Tid nu var kommen til at afryſte Aaget. Medens Kong Edward blandt ſine øvrige Vaſaller ogſaa opbød Kong John og de ſkotſke Magnater til Krigstjeneſte mod Frankrige, og endog udſtrakte til Skotland det almindelige Forbud mod at noget Skib drog fra hans Riges Havne over til Frankrige eller overhoved hiinſides Havet, erklærede det ſkotſke Parlement Fædrelandet uafhængigt, paaſtaaende, at Kong Johns Forpligtelſer til Kong Edward vare ham aftvungne, og derfor ugyldige[2]. Den naturlige Følge heraf maatte blive en nærmere Forbindelſe med Frankrige. Imidlertid havde Kong Edward allerede indledet Underhandlinger om Forbund mod Frankrige med den tydſke Konge Adolf af Nasſau, og Forbundet ſluttedes endnu om Høſten 1294, ſamt forſynedes med Kong Edwards Ratification den 22de October[3]. Embargoen paa alle Skibe i de engelſke Havne gjennemførtes med den ſtørſte Strenghed, ſaa at blandt andre ogſaa flere Skibe fra Lübeck bleve tilbageholdte, i hvilken Anledning Lübeckerne henvendte ſig til Kong Adolf, ſom igjen tilſkrev Kong Edward derom; denne ſvarede, ved Brev af 3die Juni, at Skibene øjeblikkeligt ſkulde frigives, naar de blot ſtillede Sikkerhed for, at de ikke ſejlede til den franſke Konges Beſiddelſer[4]. Det ſlaar ikke Fejl, at ogſaa norſke Skibe have lidt en lignende Behandling i engelſke Havne, og at dette kan have bidraget til at fremſkynde et Brud mellem Kong Erik og Kong Edward. Men det ſynes heller ikke at kunne betvivles, at den kloge og driftige franſke Konge ved hemmelige Agenter og Breve har opfordret ſaavel Kong Erik

  1. Brevet fra Edward, rigtigt dateret, findes i Rymeri foedera. Det er ogſaa aftrykt i Thorkelins Analecta S. 160, men urigtigt henført til 1295.
  2. Det egentlige Opſigelſesbrev fra Kong John til Edward blev denne førſt præſenteret i Berwick den 5te April 1296, da Krigen allerede var begyndt fra Edwards Side, ſe Rymeri foedera, vol. I. p. II. S. 836.
  3. Rymeri foedera, ib. S. 812.
  4. Sammeſteds S. 145. Lübecks Urkundenb. No. 633.