egte en engelsk Dame, og anholdt om hans Raad og Medvirkning dertil. Edward svarede i et Brev fra Westminster, hvor han just holdt Parlement, den 15de Juni, at det var ham særdeles kjært at erfare det, og gav ham Lejdebrev for et Aar til personligt at komme til England og nærmere afhandle Sagen[1]. Men heraf blev der intet, thi just nu begyndte de Storme at drage op, der forstyrrede det fredelige Forhold. Edwards hele Maade at behandle Skotlands Konge og Magnater paa var saa overmodig og anmassende, at endog Nationer med mindre Stolthed end den skotske umuligt kunde have taalt det, og da der just nu var opstaaet en heftig Tvist mellem Edward og hans Leensherre, den franske Konge Philip den 4de, om Aquitanien, saa at det tegnede sig til Krig, meente ogsaa Skoterne, at den belejlige Tid nu var kommen til at afryste Aaget. Medens Kong Edward blandt sine øvrige Vasaller ogsaa opbød Kong John og de skotske Magnater til Krigstjeneste mod Frankrige, og endog udstrakte til Skotland det almindelige Forbud mod at noget Skib drog fra hans Riges Havne over til Frankrige eller overhoved hiinsides Havet, erklærede det skotske Parlement Fædrelandet uafhængigt, paastaaende, at Kong Johns Forpligtelser til Kong Edward vare ham aftvungne, og derfor ugyldige[2]. Den naturlige Følge heraf maatte blive en nærmere Forbindelse med Frankrige. Imidlertid havde Kong Edward allerede indledet Underhandlinger om Forbund mod Frankrige med den tydske Konge Adolf af Nassau, og Forbundet sluttedes endnu om Høsten 1294, samt forsynedes med Kong Edwards Ratification den 22de October[3]. Embargoen paa alle Skibe i de engelske Havne gjennemførtes med den største Strenghed, saa at blandt andre ogsaa flere Skibe fra Lübeck bleve tilbageholdte, i hvilken Anledning Lübeckerne henvendte sig til Kong Adolf, som igjen tilskrev Kong Edward derom; denne svarede, ved Brev af 3die Juni, at Skibene øjeblikkeligt skulde frigives, naar de blot stillede Sikkerhed for, at de ikke sejlede til den franske Konges Besiddelser[4]. Det slaar ikke Fejl, at ogsaa norske Skibe have lidt en lignende Behandling i engelske Havne, og at dette kan have bidraget til at fremskynde et Brud mellem Kong Erik og Kong Edward. Men det synes heller ikke at kunne betvivles, at den kloge og driftige franske Konge ved hemmelige Agenter og Breve har opfordret saavel Kong Erik
- ↑ Brevet fra Edward, rigtigt dateret, findes i Rymeri foedera. Det er ogsaa aftrykt i Thorkelins Analecta S. 160, men urigtigt henført til 1295.
- ↑ Det egentlige Opsigelsesbrev fra Kong John til Edward blev denne først præsenteret i Berwick den 5te April 1296, da Krigen allerede var begyndt fra Edwards Side, se Rymeri foedera, vol. I. p. II. S. 836.
- ↑ Rymeri foedera, ib. S. 812.
- ↑ Sammesteds S. 145. Lübecks Urkundenb. No. 633.
