samme Naade og Forbund, som de havde nydt i hans Faders Dage. Men dette Brev indeholdt dog ingen særskilte Friheder, lige saa lidet som Hertugens af 1286. Nu derimod udstedte Kong Erik i Bergen den 31te Juli 1296 et eget Frihedsbrev ogsaa for de hamburgske Borgere[1]. Hvilke Underhandlinger der gik forud for dette, vides ikke, men merkeligt er det, at uagtet flere af Artiklerne fra Indholdets Side svare til de oven anførte i Frihedsbrevene for de østersøiske Stæder, ere dog Ordene anderledes, og end videre, at Hertug Haakon her kun besegler som Vidne, ikke nævnes ved Kongens Side som Medudsteder. Som Motiver anføres kun, „at Hamburgerne hidtil havde plejet at besøge Norge med deres Varer til Landets Forbedring, og ligeledes i sine Territorier hjulpet og forfremmet norske Borgere“. Frihederne ere følgende:
1. Fritagelse for Skibsdræt.
2. Fritagelse for at følge Misdædere til Retterstedet.
3. Ret til, over hele Riget at lægge til Bryggen og losse uden nogen Bod eller Kjendelse.
4. Ret til at sælge hvad de ville fra deres Skibe og kjøbe hvad de ville fra andres Skibe.
5. De behøvede kun i to Dage efter Ankomsten at vente paa Kongens Ombudsmand, om han vilde kjøbe noget til Kongen; kjøbte han noget, skulde han betale det inden 14 Dage.
6. Ingen af Kongens Folk skulde have Ret til at tvinge en hamburgsk Kjøbmand til at sælge ham noget til eget Brug mod sin Vilje.
7. Naar Sælgeren krævede Betalingen af en Kjøber, skulde den erlægges inden 8 Dage fra Paakrævelsen. Skede ikke dette, skulde det tilkjendegives Dommeren, der strax skulde tvinge Kjøberen til at fly Sælgeren Pant, hvori denne i Tilfælde af fremdeles manglende Betaling kunde holde sig skadesløs.
8. Ethvert Skib, der kom fra Hamburg til Norge med tunge Varer (Korn), skulde give i Told et Pund Meel, og derefter have Ret til at kjøbe Ved samt hvilken som helst andre Varer, og udføre dem.
9. Ethvert hamburgsk Skib, der drog i Sildefiske, skulde kun betale i Told 3 Peninger af Læsten (altsaa ikke mere end Bremerne), og Skibsfolkene have Tilladelse til at hugge Brænde og anden til Skibet nødvendig Ved uden derfor at bøde.
10. Ethvert hamburgsk Skib, der kom til Norge om Vintren, kunde overvintre der uden at erlægge Tiende eller anden Afgift, mod at betale i Told det foreskrevne Pund Meel.
- ↑ Lappenberg, Hamb. Urk. B. No. 692. (Efter Originalen; et Aftryk efter en slet Afskrift findes i Thorkelins Dipl. II. 175).
