Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/264

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
242
Erik Magnusſøn.

ſamme Naade og Forbund, ſom de havde nydt i hans Faders Dage. Men dette Brev indeholdt dog ingen ſærſkilte Friheder, lige ſaa lidet ſom Hertugens af 1286. Nu derimod udſtedte Kong Erik i Bergen den 31te Juli 1296 et eget Frihedsbrev ogſaa for de hamburgſke Borgere[1]. Hvilke Underhandlinger der gik forud for dette, vides ikke, men merkeligt er det, at uagtet flere af Artiklerne fra Indholdets Side ſvare til de oven anførte i Frihedsbrevene for de øſterſøiſke Stæder, ere dog Ordene anderledes, og end videre, at Hertug Haakon her kun beſegler ſom Vidne, ikke nævnes ved Kongens Side ſom Medudſteder. Som Motiver anføres kun, „at Hamburgerne hidtil havde plejet at beſøge Norge med deres Varer til Landets Forbedring, og ligeledes i ſine Territorier hjulpet og forfremmet norſke Borgere“. Frihederne ere følgende:

1. Fritagelſe for Skibsdræt.

2. Fritagelſe for at følge Misdædere til Retterſtedet.

3. Ret til, over hele Riget at lægge til Bryggen og losſe uden nogen Bod eller Kjendelſe.

4. Ret til at ſælge hvad de ville fra deres Skibe og kjøbe hvad de ville fra andres Skibe.

5. De behøvede kun i to Dage efter Ankomſten at vente paa Kongens Ombudsmand, om han vilde kjøbe noget til Kongen; kjøbte han noget, ſkulde han betale det inden 14 Dage.

6. Ingen af Kongens Folk ſkulde have Ret til at tvinge en hamburgſk Kjøbmand til at ſælge ham noget til eget Brug mod ſin Vilje.

7. Naar Sælgeren krævede Betalingen af en Kjøber, ſkulde den erlægges inden 8 Dage fra Paakrævelſen. Skede ikke dette, ſkulde det tilkjendegives Dommeren, der ſtrax ſkulde tvinge Kjøberen til at fly Sælgeren Pant, hvori denne i Tilfælde af fremdeles manglende Betaling kunde holde ſig ſkadesløs.

8. Ethvert Skib, der kom fra Hamburg til Norge med tunge Varer (Korn), ſkulde give i Told et Pund Meel, og derefter have Ret til at kjøbe Ved ſamt hvilken ſom helſt andre Varer, og udføre dem.

9. Ethvert hamburgſk Skib, der drog i Sildefiſke, ſkulde kun betale i Told 3 Peninger af Læſten (altſaa ikke mere end Bremerne), og Skibsfolkene have Tilladelſe til at hugge Brænde og anden til Skibet nødvendig Ved uden derfor at bøde.

10. Ethvert hamburgſk Skib, der kom til Norge om Vintren, kunde overvintre der uden at erlægge Tiende eller anden Afgift, mod at betale i Told det foreſkrevne Pund Meel.

  1. Lappenberg, Hamb. Urk. B. No. 692. (Efter Originalen; et Aftryk efter en ſlet Afſkrift findes i Thorkelins Dipl. II. 175).