Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/260

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
238
Erik Magnusſøn.

Gjenbreve, der dog maa have været ligelydende, ere rimeligviis tabte — begynder Opregnelſen af de ſærſkilte Friheder med en Artikel, der ganſke ſvarer til Art. 7 i den norſke Gjenpart, nemlig om Frihed for Nordmændene til at oplægge Varer i Stædernes Huſe, men kun ikke til at

    ſtaa. Sproget i Overſættelſen vidner om, at den er ſamtidig med Udſtedelſen. Indledningen begynder ſaaledes: Öllum mönnum þeim sem þ. br. s. e. h. senda fólgútar, raðsmenn ok almenningr staðanna Lybiku, Rigu ok Þýzku í Visbý kveðju með várum herra. Vér gerum öllum mönnum kunnigt at sættargerð þessa er hér fylgir gerðum vér um hvítasunnu þá er liðnir váru (her mangler noget) millim mikilsháttar hófðingja Eiríks N. konungs ok Hákonar Noregs hertuga, þeirra undirmanna ok staðarins af Bremen í einum stað, en i annan stað fyrir vára nefnda staði ok þá aðra staði er við hafit liggja svá sem er Rostok, Stralsund, Gripsvald, Tanklem (d. e. t’Anklam, zu Anklam) Kampen, Stavern, var þessor sætt gör með herra Jón Lodennasa ráðsmanna sendiboða ok umboðsmann staðarins af Lybiku ok allra annarra þeirra er viðr váru komnir af hálfu fyrrnefndra staða samþykkjandi ok með insiglum styrkjandi hana á þenni hátt. — Her er det tydeligt nok ved Sammenligningen med Originalerne af de af de norſke Fyrſter udſtedte Breve, at „Jon Lodennaſa“ er en Afſkriver- eller Overſætter-Fejl for „Jon“ eller „Johan Runesſe“, thi ſaaledes heed netop den Geſandt og Fuldmægtig for Lübeck m. fl. (nuncius et procurator civitatum Lübeck, Ryge et Teutonicorum in Wisby), der indfandt ſig hos Kongen og Hertugen i Tunsberg, og ſluttede Overeenskomſten med dem. Brevet ſlutter med disſe Ord: „og for at alt dette des faſtere ſkal overholdes fra vor Side, blev Staden Lübecks Segl ſat for dette Brev“, men Datum mangler. Af denne norſke Overſættelſe meddeler igjen Th. Torvesſøn Hist. Norv. IV. 389 en af ham ſelv forfattet latinſk Overſættelſe, hvor man af Navnet „Jonas Ladenas“ ſeer, at han enten har benyttet det ſelvſamme Haandſkrift, hvorom ovenfor er talt, eller en Afſkrift deraf. Det er beſynderligt nok, at han, ſom dog ſtrax forud (S. 387—389) meddeler den norſke Gjenpart i den latinſke Original, og her ganſke rigtigt ſkriver „Johannes Runesſe“, ikke har rettet Fejlen paa det andet Sted, og at han overhoved ikke har bemerket, at de fleſte Artikler i Stædernes Brev ere eenstydende med tilſvarende i de norſke Kongers, thi han kunde da have ſvaret ſig den Umag at levere en uafhængig Overſættelſe, der nu, ſammenlignet med den latinſke Text, ſeer ud ſom en vilkaarlig Omſkrivning, og ikke engang fra Udtrykkenes Side, er nøjagtig, idet han f. Ex. overſætter „fólguntar, ráðsmenn ok almenningr“ med „prætores, senatores, populusque“ i Stedet for „advocati, consules et universitas“. Formodentlig har han ikke forſtaaet „Tanklem“ ſiden han ganſke har udeladt det. Dog er denne torfæiſke Paraphraſe igjen aftrykt hos Willebrandt (III. 10). Paa en vis Maade kan det dog ſiges, at den rette latinſke Text endnu haves, naturligviis med Undtagelſe af den udeladte Datering, thi ved det nye Forliig, der i 1305 ſluttedes mellem K. Haakon og Staden Kampen, udſtedte Kongen et Brev, der i alt, hvad der ikke vedkommer Intimation og Slutning, ordlydende ſtemmer med Kongebrevet af 6te Juli 1294, medens Staden Kampens Gjenbrev, der i Original er meddeelt hos Suhm XI. S. 890, Ord til andet ſees at indeholde de ſamme Artikler, ſom Overſættelſen af det lübeckſke: man kan ſaaledes være vis paa, at Originalen af dette ligeledes ſtemmede ordlydende med hiint.