Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/259

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
237
1294. Udvidede Friheder for de tydſke Stæder.

ſamme Gods eller Skibe efter Behag, indtil de frivilligt fraſagde ſig dem eller overgave dem ſom Vrag[1].

14. Naar en af Skibsfolkene begik en Forbrydelſe, ſkulde han ſtraffes efter Lovene, og ingen uſkyldig ſtraffes i hans Sted, undtagen for ſaa vidt de ifølge Landets Love eller Stedets Vedtægt ſkulde ſtraffes, ſom med Vidende havde unddraget nogen Forbryder fra Retten eller med Magt forſvaret ham.

15. Ingen Privatperſons Forbrydelſe ſkulde lægges vedkommende Stad til Laſt, uden at denne vægrede ſig forat ſkaffe Ret, anmodet derom.

16. Enhver, der anklagedes for en Brøde, hvorom han-ikke lovligt kunde overbeviſes, ſkulde, om muligt, frigjøre ſig ved Eed i Forening med andre hans Ligemænd i Stand og Stilling, der bedſt kunde vide hvad Sandheden var, efter Lagmandens Dom; kunde han ikke frigjøres for Beſkyldningen, ſkulde han ſtraffes efter Lovene. Derhos ſkulde i alle civile og criminelle Søgsmaal mod Stædernes Borgere ingen andre end ordentlige Folk af godt Rygte bruges ſom Vidne.

17. Naar nogen Kjøbmand i Norge havde kjøbt Varer af Tydſkerne og givet dem Feſtepening, d. e. Penge paa Haanden, men ikke afhentet Varerne ſamme Dag, kunde Ejeren frit ſælge dem til hvem ſom helſt, undtagen hvad der ſkulde kjøbes til Kongens Brug.

Alle disſe Friheder, ſiges der tilſidſt i Brevet, tilſtodes kun for ſaa vidt de Friheder, Stæderne ligeledes havde tilſtaaet Norges Borgere, ſaavel ſom de mellem Norges Fyrſter og Stæderne indgangne Overeenskomſter, troligt overholdtes af disſe, ſamt for ſaa vidt der blev givet klækkelig Godtgjørelſe for den Skade, Fyrſterne ſelv eller deres Underſaatter havde lidt af Stædernes Indbyggere.

I det Gjenbrev ſom Stæderne ſiden udſtedte til Norges Fyrſter i Anledning af denne ſidſte Overeenskomſt, hvilken der udtrykkeligt ſiges allerede at være ſluttet ved Pintſetid, findes de Friheder, der tilſtaaes norſke Borgere i Stæderne, angivne næſten ordlydende med dem, der i oven omhandlede Brev tilſtodes Tydſkerne i Norge. Hvad der findes afvigende, er kun hvad der er afhængigt af den ene eller anden Parts locale Forhold. Stædernes Gjenbrev — det vil ſige, det der er udſtedt af Lübeck i Forening med Riga og Tydſkerne i Visby[2]; de øvrige Stæders

  1. Omtrent ligelydende med Art. 6 i ſamme Privilegier.
  2. Af denne haves ikke den egentlige Original, men kun en norſk Overſættelſe, indført i en Samling af Retterbøder og andre Beſtemmelſer for Bergen, nedſkreven omkring 1600, og nu opbevaret i den arnamgn. Mſkr. Saml. under No. 330 fol. Da Nedſkrivningen er ſkeet i en ſaa ſildig Tidsalder, er ſaaledes og Skrivemaaden af de gamle norſke Ord meget urigtig, og Ordene heel forvanſkede, dog kan man i de fleſte Tilfælde ſkjønne, hvad der ſkulde