Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/259

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
237
1294. Udvidede Friheder for de tydske Stæder.

samme Gods eller Skibe efter Behag, indtil de frivilligt frasagde sig dem eller overgave dem som Vrag[1].

14. Naar en af Skibsfolkene begik en Forbrydelse, skulde han straffes efter Lovene, og ingen uskyldig straffes i hans Sted, undtagen for saa vidt de ifølge Landets Love eller Stedets Vedtægt skulde straffes, som med Vidende havde unddraget nogen Forbryder fra Retten eller med Magt forsvaret ham.

15. Ingen Privatpersons Forbrydelse skulde lægges vedkommende Stad til Last, uden at denne vægrede sig forat skaffe Ret, anmodet derom.

16. Enhver, der anklagedes for en Brøde, hvorom han-ikke lovligt kunde overbevises, skulde, om muligt, frigjøre sig ved Eed i Forening med andre hans Ligemænd i Stand og Stilling, der bedst kunde vide hvad Sandheden var, efter Lagmandens Dom; kunde han ikke frigjøres for Beskyldningen, skulde han straffes efter Lovene. Derhos skulde i alle civile og criminelle Søgsmaal mod Stædernes Borgere ingen andre end ordentlige Folk af godt Rygte bruges som Vidne.

17. Naar nogen Kjøbmand i Norge havde kjøbt Varer af Tydskerne og givet dem Festepening, d. e. Penge paa Haanden, men ikke afhentet Varerne samme Dag, kunde Ejeren frit sælge dem til hvem som helst, undtagen hvad der skulde kjøbes til Kongens Brug.

Alle disse Friheder, siges der tilsidst i Brevet, tilstodes kun for saa vidt de Friheder, Stæderne ligeledes havde tilstaaet Norges Borgere, saavel som de mellem Norges Fyrster og Stæderne indgangne Overeenskomster, troligt overholdtes af disse, samt for saa vidt der blev givet klækkelig Godtgjørelse for den Skade, Fyrsterne selv eller deres Undersaatter havde lidt af Stædernes Indbyggere.

I det Gjenbrev som Stæderne siden udstedte til Norges Fyrster i Anledning af denne sidste Overeenskomst, hvilken der udtrykkeligt siges allerede at være sluttet ved Pintsetid, findes de Friheder, der tilstaaes norske Borgere i Stæderne, angivne næsten ordlydende med dem, der i oven omhandlede Brev tilstodes Tydskerne i Norge. Hvad der findes afvigende, er kun hvad der er afhængigt af den ene eller anden Parts locale Forhold. Stædernes Gjenbrev – det vil sige, det der er udstedt af Lübeck i Forening med Riga og Tydskerne i Visby[2]; de øvrige Stæders

  1. Omtrent ligelydende med Art. 6 i samme Privilegier.
  2. Af denne haves ikke den egentlige Original, men kun en norsk Oversættelse, indført i en Samling af Retterbøder og andre Bestemmelser for Bergen, nedskreven omkring 1600, og nu opbevaret i den arnamgn. Mskr. Saml. under No. 330 fol. Da Nedskrivningen er skeet i en saa sildig Tidsalder, er saaledes og Skrivemaaden af de gamle norske Ord meget urigtig, og Ordene heel forvanskede, dog kan man i de fleste Tilfælde skjønne, hvad der skulde