mændene fra disse, naar de kom til Norge, udvidede Friheder. Vistnok tilstode ogsaa Stæderne paa deres Side de Nordmænd, der maatte komme til dem, samme eller lignende Friheder, og Overeenskomsten udtaler udtrykkeligt Reciprocitets-Systemet, men det ligger dog i Sagens Natur, at de, som vandt mest herved, vare Tydskerne, der nu langt hyppigere besøgte Norge, end Nordmændene de tydske Stæder. Dette synes ogsaa Kongen og Hertugen at have følt, idet de, i den af dem udstedte Gjenpart, indlede Opregnelsen af de udvidede Friheder med følgende Ord: „Da vi afsvor særdeles Maade ville forsyne alle Indbyggere af bemeldte Stæder, der som Gjester agte at besøge vort Land for at handle, med mere udvidede Privilegier, for at de skulle kjende sig des sterkere forpligtede til at gjøre os til Behag, have vi villet tilstaa dem efterskrevne Begunstigelser“. Frihederne ere i Korthed følgende:
1. Naar de kom til Byer eller Thorper i Norge, skulde de frit kunne lægge til Bryggen, uden at spørge Gjaldkeren eller Sysselmanden om Lov, dog saaledes, at de samme eller følgende Dag efter at de havde lagt til Bryggen anmeldte for Fehirden, hvilke eller hvad Slags Sager de havde bragt, og anholdt om Tilladelse til at bringe dem over fra Skibene i Husene, hvilken Tilladelse ikke skulde negtes dem, undtagen at Fehirden inden tre Dage skulde kunne kjøbe for tilbørlig Priis de Sager, han ansaa nødvendige for Kongen, men skulde ogsaa i rette Tid betale Prisen. Hvis han ikke inden tre Dage bestemte sig, kunde de siden frit sælge deres Varer til hvem de vilde[1]. Saa snart de vare komne inden for en Byes Takmark eller District, vare de forpligtede til at sælge sine Varer der; ellers kunde de bringe dem hvorhen de vilde udenfor eller indenfor Riget, dog ikke nordligere end Bergen, undtagen naar dette tilstodes nogen af særdeles Naade[2].
2. Af ethvert Skib, der bragte Rug eller Meel til nogen By, skulde der i Told betales eet Pund af bedste Slags Korn som fandtes ombord, og som den kongelige Ombudsmand udvalgte, undtagen Hvedemeel (flúr).
- ↑ Disse Bestemmelser ere egentlig en nærmere Forklaring og Sammensmeltning af Art. 5 i Frihedsbrevet af 1278 (s. o. IV. 1. S. 114, hvor der dog er indløbet den Fejl, at der staar „i tre Dage ikke skulde kunne forbyde“ i Stedet for „i mere end tre Dage ikke skulde kunne forbyde“), samt Art. 8, Litr. c. i den kalmarske Dom, s. o. S. 114.
- ↑ Denne Indskrænkning af Tydskernes Ret til at fare nordenfor Bergen er her paa dette Sted første Gang udtalt i de nu forhaanden værende Frihedsbreve, men den maa ganske vist have hersket fra tidligere Tider, ja endog oftere have været fastsat i nu tabte Brevskaber, saaledes at den her kun er en Gjentagelse; ellers vilde Brevet ikke have forbedret, men forværret Tydskernes Kaar i Norge. Man kan ogsaa slutte sig til dens Tilværelse fra den Omstændighed, at der aldrig omtales tydske Handelsmænd, bosatte i Nidaros.
