Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/257

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
235
1294. udvidede Friheder for de tydſke Stæder.

mændene fra disſe, naar de kom til Norge, udvidede Friheder. Viſtnok tilſtode ogſaa Stæderne paa deres Side de Nordmænd, der maatte komme til dem, ſamme eller lignende Friheder, og Overeenskomſten udtaler udtrykkeligt Reciprocitets-Syſtemet, men det ligger dog i Sagens Natur, at de, ſom vandt meſt herved, vare Tydſkerne, der nu langt hyppigere beſøgte Norge, end Nordmændene de tydſke Stæder. Dette ſynes ogſaa Kongen og Hertugen at have følt, idet de, i den af dem udſtedte Gjenpart, indlede Opregnelſen af de udvidede Friheder med følgende Ord: „Da vi afſvor ſærdeles Maade ville forſyne alle Indbyggere af bemeldte Stæder, der ſom Gjeſter agte at beſøge vort Land for at handle, med mere udvidede Privilegier, for at de ſkulle kjende ſig des ſterkere forpligtede til at gjøre os til Behag, have vi villet tilſtaa dem efterſkrevne Begunſtigelſer“. Frihederne ere i Korthed følgende:

1. Naar de kom til Byer eller Thorper i Norge, ſkulde de frit kunne lægge til Bryggen, uden at ſpørge Gjaldkeren eller Sysſelmanden om Lov, dog ſaaledes, at de ſamme eller følgende Dag efter at de havde lagt til Bryggen anmeldte for Fehirden, hvilke eller hvad Slags Sager de havde bragt, og anholdt om Tilladelſe til at bringe dem over fra Skibene i Huſene, hvilken Tilladelſe ikke ſkulde negtes dem, undtagen at Fehirden inden tre Dage ſkulde kunne kjøbe for tilbørlig Priis de Sager, han anſaa nødvendige for Kongen, men ſkulde ogſaa i rette Tid betale Priſen. Hvis han ikke inden tre Dage beſtemte ſig, kunde de ſiden frit ſælge deres Varer til hvem de vilde[1]. Saa ſnart de vare komne inden for en Byes Takmark eller Diſtrict, vare de forpligtede til at ſælge ſine Varer der; ellers kunde de bringe dem hvorhen de vilde udenfor eller indenfor Riget, dog ikke nordligere end Bergen, undtagen naar dette tilſtodes nogen af ſærdeles Naade[2].

2. Af ethvert Skib, der bragte Rug eller Meel til nogen By, ſkulde der i Told betales eet Pund af bedſte Slags Korn ſom fandtes ombord, og ſom den kongelige Ombudsmand udvalgte, undtagen Hvedemeel (flúr).

  1. Disſe Beſtemmelſer ere egentlig en nærmere Forklaring og Sammenſmeltning af Art. 5 i Frihedsbrevet af 1278 (ſ. o. IV. 1. S. 114, hvor der dog er indløbet den Fejl, at der ſtaar „i tre Dage ikke ſkulde kunne forbyde“ i Stedet for „i mere end tre Dage ikke ſkulde kunne forbyde“), ſamt Art. 8, Litr. c. i den kalmarſke Dom, ſ. o. S. 114.
  2. Denne Indſkrænkning af Tydſkernes Ret til at fare nordenfor Bergen er her paa dette Sted førſte Gang udtalt i de nu forhaanden værende Frihedsbreve, men den maa ganſke viſt have herſket fra tidligere Tider, ja endog oftere have været faſtſat i nu tabte Brevſkaber, ſaaledes at den her kun er en Gjentagelſe; ellers vilde Brevet ikke have forbedret, men forværret Tydſkernes Kaar i Norge. Man kan ogſaa ſlutte ſig til dens Tilværelſe fra den Omſtændighed, at der aldrig omtales tydſke Handelsmænd, boſatte i Nidaros.