Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/256

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
234
Erik Magnusſøn.

i hans Faders, Hertug Eriks, og Farbroders, Junker Abels, Tid. Havde han allerede i Overeenskomſten til Hegnesgavl faaet Overdragelſen, vilde han ogſaa da ſtrax, eller i det mindſte tidligere end nu, have udſtedt et ſaadant Stadfeſtelſesbrev[1].

81. De tydſke Stæder faa udvidede Handelsfriheder.


Det er allerede ovenfor omtalt, at Kong Erik ſtrax efter ſin Tilbagekomſt fra Mødet i Kjøbenhavn 1294 havde, ſaaledes ſom det var beſtemt Aaret forud, et Møde med Befuldmægtigede fra de tydſke Stæder, for derved at komme til endeligt Forliig med disſe. Den eneſte Afvigelſe fra den oprindelige Aftale var, ſom ſagt, at Mødet ikke holdtes i Bergen, men i Tunsberg, formodentlig iſær paa Grund af Kongens paatænkte Tog til Danmark, dog var det ogſaa langt bekvemmere for alle Parter at mødes i Tunsberg, end paa et ſaa afſides Sted ſom Bergen. I Tunsberg indfandt der ſig da til den beſtemte Tid, nemlig Pints (6te Juni) følgende Geſandter og Befuldmægtigede, nemlig førſt og fremſt Hans Runesſe, for Lübeck, Riga og de Tydſke i Visby, hvilken var den egentlige Underhandler; dernæſt Walter v. Clut fra Wismar, Reinekin Robertsſøn fra Roſtock, Gottſchalk fra Stralſund, Waldewin fra Greifswalde og Anklam, Hartwig af Nagle fra Kampen, Hidde fra Stavern og Albert v. Bremen fra Stettin, ſamt endelig fra Bremen Geſandterne Walter Yſpal og Erik Radekes Søn; hvilken Stad dog nu ſtod paa Kongens Parti lige over for hine, ſaa at det endog var en af Henſigterne ved dette Møde at faa ſtiftet et Forliig mellem Bremen og de øvrige Stæder.

Forhandlingerne varede, ſom man ſeer, en Maaneds Tid, da de Akter, der indeholde deres Reſultater, ere daterede den 6te Juli[2]; dog ſeer man heraf, ſom det ſtrax nedenfor vil viſes, at Kongen og Hertugen allerede i Pintſedagene kom overeens med Hans v. Runesſe om at indgaa en ny Tractat med Stæderne, hvorved der tilſtodes Handels-

  1. Suhm XI. 219. Brevet til Bedſte for Rudkjøbing er dateret St. Ansgarii Dag, 3die Februar, medens Forliget i Vordingborg er dateret Dagen efter Mariæ Renſelſe. Denne forſkjellige Betegningsmaade af een og ſamme Dag vidner des ſterkere for begge Dateringers Rigtighed.
  2. Se herom iſær Suhm XI. 190, 191. Forſkjellige Gjenparter af de norſke Fyrſters Brev findes i de forſkjellige Stæders Archiver, ligelydende i Hovedſagen, men hvert ſærſkilt henvendt til vedkommende Stad og indeholdende dens Fuldmægtigs Navn. Deraf lærer man de forſkjellige Geſandters Navne at kjende. Frihedsbrevet er aftrykt paa flere Steder, bedſt i Thorkelins Dipl. II. S. 147 og i Lübecks Urkundenb. No. 621.