i hans Faders, Hertug Eriks, og Farbroders, Junker Abels, Tid. Havde han allerede i Overeenskomsten til Hegnesgavl faaet Overdragelsen, vilde han ogsaa da strax, eller i det mindste tidligere end nu, have udstedt et saadant Stadfestelsesbrev[1].
Det er allerede ovenfor omtalt, at Kong Erik strax efter sin Tilbagekomst fra Mødet i Kjøbenhavn 1294 havde, saaledes som det var bestemt Aaret forud, et Møde med Befuldmægtigede fra de tydske Stæder, for derved at komme til endeligt Forliig med disse. Den eneste Afvigelse fra den oprindelige Aftale var, som sagt, at Mødet ikke holdtes i Bergen, men i Tunsberg, formodentlig især paa Grund af Kongens paatænkte Tog til Danmark, dog var det ogsaa langt bekvemmere for alle Parter at mødes i Tunsberg, end paa et saa afsides Sted som Bergen. I Tunsberg indfandt der sig da til den bestemte Tid, nemlig Pints (6te Juni) følgende Gesandter og Befuldmægtigede, nemlig først og fremst Hans Runesse, for Lübeck, Riga og de Tydske i Visby, hvilken var den egentlige Underhandler; dernæst Walter v. Clut fra Wismar, Reinekin Robertssøn fra Rostock, Gottschalk fra Stralsund, Waldewin fra Greifswalde og Anklam, Hartwig af Nagle fra Kampen, Hidde fra Stavern og Albert v. Bremen fra Stettin, samt endelig fra Bremen Gesandterne Walter Yspal og Erik Radekes Søn; hvilken Stad dog nu stod paa Kongens Parti lige over for hine, saa at det endog var en af Hensigterne ved dette Møde at faa stiftet et Forliig mellem Bremen og de øvrige Stæder.
Forhandlingerne varede, som man seer, en Maaneds Tid, da de Akter, der indeholde deres Resultater, ere daterede den 6te Juli[2]; dog seer man heraf, som det strax nedenfor vil vises, at Kongen og Hertugen allerede i Pintsedagene kom overeens med Hans v. Runesse om at indgaa en ny Tractat med Stæderne, hvorved der tilstodes Handels-
- ↑ Suhm XI. 219. Brevet til Bedste for Rudkjøbing er dateret St. Ansgarii Dag, 3die Februar, medens Forliget i Vordingborg er dateret Dagen efter Mariæ Renselse. Denne forskjellige Betegningsmaade af een og samme Dag vidner des sterkere for begge Dateringers Rigtighed.
- ↑ Se herom især Suhm XI. 190, 191. Forskjellige Gjenparter af de norske Fyrsters Brev findes i de forskjellige Stæders Archiver, ligelydende i Hovedsagen, men hvert særskilt henvendt til vedkommende Stad og indeholdende dens Fuldmægtigs Navn. Deraf lærer man de forskjellige Gesandters Navne at kjende. Frihedsbrevet er aftrykt paa flere Steder, bedst i Thorkelins Dipl. II. S. 147 og i Lübecks Urkundenb. No. 621.
