Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/251

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
229
1295. Stilſtand til Hegnesgavl.


3. Grev Jakob, Nils Knutsſøn, Peder Jakobsſøn, Nikolas Hallandsfar, Lage Lagesſøn, med flere, læge og lærde, der tidligere vare rømte fra Danmark til Norge, og, for ſaa vidt enkelte af dem vare døde, deres Arvinger, ſkulde frit og uden Forfang kunne opholde ſig i Danmark, dog ſaaledes, at de, der vare dømte ſom Kongemordere, ikke maatte komme for Kongens, Hertug Chriſtophers eller Hertug Valdemars Manna; ſkede det uforvarende, ſkulde de med tolv Slægtningers Eed godtgjøre, at det ej var ſkeet af Forſæt; imidlertid ſkulde Kongen give Befaling til, at alt deres Gods ſkulde tilbagegives dem. Dette blev, ſom det ſynes, enten ſamtidigt eller ſtrax efter nærmere forklaret ſaaledes, at de Fredløſe ſkulde nyde fuld Grid og Sikkerhed paa alle Øer, men ikke paa Faſtlandet (meginland), hvortil man dog viſt ogſaa regnede Sjæland og Fyen[1].

4. Kongen af Norge ſkulde beholde Hjelm og Hunehals uanfegtede af den danſke Konge, ſaa længe Stilſtanden varede; dog maatte der ikke ſlaaes nogen Mynt der, hvorved Danmarks Mynt forringedes. Hvis allerede noget af de tvende Slotte var belejret eller indtaget, ſkulde det tilbagegives, og Beſætningen ſættes paa fri Fod; de ſom vare fangne udenfor, ſkulde ligeledes ſættes paa fri Fod og deres Ejendele gives dem tilbage, imod Sikkerhed, at de ſkulde fremſtille ſig for begge Konger, naar de næſte Gang vare ſamlede. Her ſigtes, ſom man ſeer, fornemmelig til hvad der ſidſt var forefaldet ved Hunehals. Paa ſamme Maade ſkulde den norſke Konge behandle danſke Fanger; ingen nye Fæſtninger maatte i Mellemtiden bygges, nogen af Parterne til Skade eller Kjøbmænd til Forhindring.

5. Kjøbmænd ſkulde i Fred kunne fare til begge Riger, ſejle og handle, undtagen naar almindeligt Forbud udſtedtes; ingen uſedvanlig Told ſkulde fordres; naar Handelsſkibe ſtrandede, maatte Beſætningen frit bjerge Godſet, indtil de overgave det ſom Vrag.

6. Junker Erik, Hertug Valdemars Broder, ſkulde frit have og nyde alt det Gods i Danmark, der tilhørte hans Huſtru Fru Sophia, og ſom var tilfaldet denne i Arv efter Kong Eriks Døtre Jutha og Agnes; paa hvilken Opladelſe Danekongen ſkulde give ham ſit aabne Brev. Dog ſkulde Junker Erik ſtaa hver den til Rette, ſom havde lovlig Tiltale paa noget af dette Gods.

7. Paa det Gods, der tilhørte Hertug Erik i ſøndre Halland, Hertug Knuts Søn, ſkulde Kongen hverken ſelv eller ved andre gjøre

  1. Tillægget, at de ej maatte komme paa Faſtlandet, nævnes alene i Manifeſtet, men da Huitfeldt kun meddeler et Udtog af Stilſtands-Documentet, er ret muligt at han kan have udeladt dette Punkt.