Befaling blev, som vi ville see, ikke efterkommen, men inden dette blev bekjendt for de forsamlede Fyrster og Herrer i Midelfart, maatte nogen Tid gaa hen, og imidlertid kom det virkelig til en Art af Forliig, det vil sige en længere Stilstand, for hvilken Breve udstedtes og besegledes paa Hegnesgavl eller Hinsgavl Kongsgaard, tæt ved Midelfart, Søndagen efter Matthæi Dag, d. e. 25de September 1295. Paa blivende Fred var endnu ikke at tænke, men det maatte dog altid ansees som et Gode, at Stilstanden nu blev sluttet paa henved tre Aar, nemlig indtil et nyt Møde, som Fyrsterne skulde holde med hinanden St. Hansdag 1298 paa den lille Ø Eegholm, i Nærheden af Skjelfiskør[1]. Man kjender kun Indholdet af det Brev, der udstedtes af den norske Konge og medbesegledes af hans Mænd, for at tjene den danske Konge til Sikkerhed; dennes Gjenbrev til Kongen af Norge, der dog maa have været ligelydende, paa Medbeseglernes Navne nær, er for længe siden tabt. Stilstandens vigtigste Artikler løde saaledes:
1. Stilstanden skulde vare fra Udstedelsesdagen af indtil 15 Dage efter St. Hansdag 1298, for saa vidt Fred da ikke oprettedes; imidlertid skulde begge Parter have Frihed til at skaffe sig de fornødne Beviisligheder, og selv, eller deres Mænd, uhindret kunne drage frem og tilbage gjennem begges Riger, undtagen de Fredløse.
2. Kong Erik og Hertug Haakon af Norge skulde faa deres mødrene Gods, for saa vidt det allerede var dem tildømt, til frit Brug; fordrede de mere, skulde dette paadømmes efter Landsloven.
- ↑ Huitfeldt nævner udtrykkeligt i begge Udgaver 1298, hvilket ogsaa passer med alt det øvrige. Werlauff synes at have antaget det for en Trykfejl, idet han l. c. S. 508) sætter 1296.
ter, kan henføre Attentatet til Tiden efter Stilstanden 1295; der siges end ydermere i Manifestet selv, at i Forliget til Hegnesgavl lovede Kongen af Danmark, med Forløfte af tre Biskopper og 20 Riddere, at de ved Hunehals Fangne skulde frigives; dette er igjen ligefrem en Hentydning til Stilstandsbrevets Artikel 4. End videre kan man, af hvad der nævnes om Forløfte af 3 Biskopper og 20 Riddere, erkjende Identiteten af den Forsikring, Kongen af Danmark her gav, med den Stilstand af 25de Sept. 1295, hvoraf Huitfeldt meddeler Uddrag; thi den Gjenpart, hvoraf han leverer Uddrag, nemlig den der er udstedt af den norske Konge, er netop forsynet med 3 Biskoppers og 20 Ridderes Forløfte; det er saaledes klart, at den danske Konges Gjenbrev, der nu er tabt, har været forsynet med Forløfte af det samme Antal Prælater og verdslige Herrer. Saaledes bliver der her fuldkommen Vished i Sagen. Men af denne Vished fremgaar da end yderligere Vished om Rigtigheden af det ovenfor antagne om Sommersted-Mødet. Thi naar Hegnesgavl-Stilstanden og Sammenkomsten ved Midelfart er eet, og fandt Sted i 1295, medens ingen saadan Sammenkomst fandt Sted i 1296, og Sommersted-Mødet gik forud for hiin Sammenkomst, falder ogsaa Sommersted-Mødet selv i 1295, og der bliver ikke Tale om noget saadant i 1296.
