Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/250

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
228
Erik Magnusſøn.

Befaling blev, ſom vi ville ſee, ikke efterkommen, men inden dette blev bekjendt for de forſamlede Fyrſter og Herrer i Midelfart, maatte nogen Tid gaa hen, og imidlertid kom det virkelig til en Art af Forliig, det vil ſige en længere Stilſtand, for hvilken Breve udſtedtes og beſegledes paa Hegnesgavl eller Hinsgavl Kongsgaard, tæt ved Midelfart, Søndagen efter Matthæi Dag, d. e. 25de September 1295. Paa blivende Fred var endnu ikke at tænke, men det maatte dog altid anſees ſom et Gode, at Stilſtanden nu blev ſluttet paa henved tre Aar, nemlig indtil et nyt Møde, ſom Fyrſterne ſkulde holde med hinanden St. Hansdag 1298 paa den lille Ø Eegholm, i Nærheden af Skjelfiſkør[1]. Man kjender kun Indholdet af det Brev, der udſtedtes af den norſke Konge og medbeſegledes af hans Mænd, for at tjene den danſke Konge til Sikkerhed; dennes Gjenbrev til Kongen af Norge, der dog maa have været ligelydende, paa Medbeſeglernes Navne nær, er for længe ſiden tabt. Stilſtandens vigtigſte Artikler løde ſaaledes:

1. Stilſtanden ſkulde vare fra Udſtedelſesdagen af indtil 15 Dage efter St. Hansdag 1298, for ſaa vidt Fred da ikke oprettedes; imidlertid ſkulde begge Parter have Frihed til at ſkaffe ſig de fornødne Beviisligheder, og ſelv, eller deres Mænd, uhindret kunne drage frem og tilbage gjennem begges Riger, undtagen de Fredløſe.

2. Kong Erik og Hertug Haakon af Norge ſkulde faa deres mødrene Gods, for ſaa vidt det allerede var dem tildømt, til frit Brug; fordrede de mere, ſkulde dette paadømmes efter Landsloven.

    ter, kan henføre Attentatet til Tiden efter Stilſtanden 1295; der ſiges end ydermere i Manifeſtet ſelv, at i Forliget til Hegnesgavl lovede Kongen af Danmark, med Forløfte af tre Biſkopper og 20 Riddere, at de ved Hunehals Fangne ſkulde frigives; dette er igjen ligefrem en Hentydning til Stilſtandsbrevets Artikel 4. End videre kan man, af hvad der nævnes om Forløfte af 3 Biſkopper og 20 Riddere, erkjende Identiteten af den Forſikring, Kongen af Danmark her gav, med den Stilſtand af 25de Sept. 1295, hvoraf Huitfeldt meddeler Uddrag; thi den Gjenpart, hvoraf han leverer Uddrag, nemlig den der er udſtedt af den norſke Konge, er netop forſynet med 3 Biſkoppers og 20 Ridderes Forløfte; det er ſaaledes klart, at den danſke Konges Gjenbrev, der nu er tabt, har været forſynet med Forløfte af det ſamme Antal Prælater og verdslige Herrer. Saaledes bliver der her fuldkommen Vished i Sagen. Men af denne Vished fremgaar da end yderligere Vished om Rigtigheden af det ovenfor antagne om Sommerſted-Mødet. Thi naar Hegnesgavl-Stilſtanden og Sammenkomſten ved Midelfart er eet, og fandt Sted i 1295, medens ingen ſaadan Sammenkomſt fandt Sted i 1296, og Sommerſted-Mødet gik forud for hiin Sammenkomſt, falder ogſaa Sommerſted-Mødet ſelv i 1295, og der bliver ikke Tale om noget ſaadant i 1296.

  1. Huitfeldt nævner udtrykkeligt i begge Udgaver 1298, hvilket ogſaa pasſer med alt det øvrige. Werlauff ſynes at have antaget det for en Trykfejl, idet han l. c. S. 508) ſætter 1296.