Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/247

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
225
1295. Stilſtands-Underhandlinger i Midelfart.

ſom ſkulde holdes førſtkommende Mariemesſe øvre (8de September) i eller ved Midelfart. Her ſkulde de norſke Fyrſter perſonligt komme ſammen med Danekongen, og fuld Grid dertil meddeles ſaavel Fyrſterne ſom deres Mænd; de af disſe, hvem Danekongen da ikke kunde overbeviſe om at være ſkyldige i hvad han ſigtede dem for (her menes altſaa aabenbart Kongemorderne og deres Hjelpere) ſkulde faa deres Gods tilbage, have hans Venſkab, og nyde fuld Fred. Imidlertid ſkulde der være Vaabenhvile og Grid fra begge Sider. Herom udſtedte Kongen af Danmark et aabent Brev, og 50 Riddere gave med ham deres Forløfte derpaa. Da den beſtemte Dag kom, og begge Parter ſamledes i Midelfart, ſynes Forſikringen fra den danſke Konges Side at være bleven fornyet, og bekræftet ved et nyt Forløfte af 50 Svenne[1]. Alligevel kunde disſe Forſikringer dog ikke ſikre Kongemorderne og de øvrige Fred-

    Haderslev; altſaa var det naturligt, at Sammenſtødet dengang fandt Sted der, men at man Aaret efter ſkulde beramme Møde paa et ſaa ubelejligt Sted, var en Urimelighed. Hertil kommer nu, at Hertugen allerede havde forligt ſig med Kongen i Februar 1296, ligeſom at Stilſtanden til Hegnesgavl af September 1295 gjaldt indtil 1298; der var altſaa om Sommeren 1296 ingen Anledning til at underhandle. At den ſvenſke Konge ſkulde have været tilſtede, er end mere urimeligt. Dette viſer ogſaa Werlauff (Nord. Tidſk. II. S. 539), men har dog ikke vovet at forlade Huitfeldts Udſagn om at Mødet, følgelig et nyt Møde paa Sommerſted Hede, fandt Sted i 1296. Dog behøver man her kun at lægge nærmere Merke til Manifeſtets Beretning (ſe nedf. S. 227, Note) for at ſee, at Mødet ſkede før Sammenkomſten i Midelfart, hvilken igjen ifølge Manifeſtet fandt Sted, før Stilſtanden ſluttedes til Hegnesgavl, det vil ſige, hvad man af Manifeſtet tydeligt ſeer, at Sammenkomſten i Midelfart begyndte den 8de Septbr., og ſluttede med Udſtedelſen af Hegnesgavl-Documentet den 25de. Viſtnok ſiger Huitfeldt, uviſt med hvad Hjemmel, at det foregivne Møde paa Sommerſtedhede 1296 holdtes St. Hans Dag, hvilket, om man henfører det til 1295, ikke pasſer med det af os foranførte, at Kong Erik den 24de Juni endnu ſandſynligviis var i Norge. Men hvis Datum-Angivelſen hos Huitfeldt virkelig er egte, da har han ſikkert forvexlet decollatio Johannis baptistæ (29de Auguſt) med hans nativitas (24de Juni). Naar man henfører Dagthingningen paa Sommerſted Hede til 29de Aug., bortfalde ikke alene alle Vanſkeligheder, men alt pasſer endog paa det nøjeſte. Den 24de Juni var den norſke Konge endnu i Norge; omkring den 1ſte Juli var han maaſkee ved Aalborg; den 10de Juli var den danſke Flaade i Ribe; omtrent paa ſamme Tid, eller lidt ſenere, var den norſke Konge ved Svenborg; i Auguſt Maaned ſtode den danſke Konge og Hertug Valdemar en Tidlang over for hinanden paa Sommerſted Hede; den 29de Auguſt aftaltes da endelig et Møde, med 12 Dages Varſel, til 8de September, i det derved nærliggende Midelfart. Muligt endog at Varſlet var det ſædvanlige, af 14 Dage, thi Huitfeldt ſiger kun „ved St. Hans Dags Tid“; Dagthingningen kan være ſkeet nogle Dage for Helligdagen.

  1. Hvis ellers ikke dette er en Misforſtaaelſe af Huitfeldt, og Originalen her kun har omtalt den af den norſke Konge ſtillede Sikkerhed.