som skulde holdes førstkommende Mariemesse øvre (8de September) i eller ved Midelfart. Her skulde de norske Fyrster personligt komme sammen med Danekongen, og fuld Grid dertil meddeles saavel Fyrsterne som deres Mænd; de af disse, hvem Danekongen da ikke kunde overbevise om at være skyldige i hvad han sigtede dem for (her menes altsaa aabenbart Kongemorderne og deres Hjelpere) skulde faa deres Gods tilbage, have hans Venskab, og nyde fuld Fred. Imidlertid skulde der være Vaabenhvile og Grid fra begge Sider. Herom udstedte Kongen af Danmark et aabent Brev, og 50 Riddere gave med ham deres Forløfte derpaa. Da den bestemte Dag kom, og begge Parter samledes i Midelfart, synes Forsikringen fra den danske Konges Side at være bleven fornyet, og bekræftet ved et nyt Forløfte af 50 Svenne[1]. Alligevel kunde disse Forsikringer dog ikke sikre Kongemorderne og de øvrige Fred-
- ↑ Hvis ellers ikke dette er en Misforstaaelse af Huitfeldt, og Originalen her kun har omtalt den af den norske Konge stillede Sikkerhed.
Haderslev; altsaa var det naturligt, at Sammenstødet dengang fandt Sted der, men at man Aaret efter skulde beramme Møde paa et saa ubelejligt Sted, var en Urimelighed. Hertil kommer nu, at Hertugen allerede havde forligt sig med Kongen i Februar 1296, ligesom at Stilstanden til Hegnesgavl af September 1295 gjaldt indtil 1298; der var altsaa om Sommeren 1296 ingen Anledning til at underhandle. At den svenske Konge skulde have været tilstede, er end mere urimeligt. Dette viser ogsaa Werlauff (Nord. Tidsk. II. S. 539), men har dog ikke vovet at forlade Huitfeldts Udsagn om at Mødet, følgelig et nyt Møde paa Sommersted Hede, fandt Sted i 1296. Dog behøver man her kun at lægge nærmere Merke til Manifestets Beretning (se nedf. S. 227, Note) for at see, at Mødet skede før Sammenkomsten i Midelfart, hvilken igjen ifølge Manifestet fandt Sted, før Stilstanden sluttedes til Hegnesgavl, det vil sige, hvad man af Manifestet tydeligt seer, at Sammenkomsten i Midelfart begyndte den 8de Septbr., og sluttede med Udstedelsen af Hegnesgavl-Documentet den 25de. Vistnok siger Huitfeldt, uvist med hvad Hjemmel, at det foregivne Møde paa Sommerstedhede 1296 holdtes St. Hans Dag, hvilket, om man henfører det til 1295, ikke passer med det af os foranførte, at Kong Erik den 24de Juni endnu sandsynligviis var i Norge. Men hvis Datum-Angivelsen hos Huitfeldt virkelig er egte, da har han sikkert forvexlet decollatio Johannis baptistæ (29de August) med hans nativitas (24de Juni). Naar man henfører Dagthingningen paa Sommersted Hede til 29de Aug., bortfalde ikke alene alle Vanskeligheder, men alt passer endog paa det nøjeste. Den 24de Juni var den norske Konge endnu i Norge; omkring den 1ste Juli var han maaskee ved Aalborg; den 10de Juli var den danske Flaade i Ribe; omtrent paa samme Tid, eller lidt senere, var den norske Konge ved Svenborg; i August Maaned stode den danske Konge og Hertug Valdemar en Tidlang over for hinanden paa Sommersted Hede; den 29de August aftaltes da endelig et Møde, med 12 Dages Varsel, til 8de September, i det derved nærliggende Midelfart. Muligt endog at Varslet var det sædvanlige, af 14 Dage, thi Huitfeldt siger kun „ved St. Hans Dags Tid“; Dagthingningen kan være skeet nogle Dage for Helligdagen.
