Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/246

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
224
Erik Magnusſøn.

henved 1400 Riddere og Svenne, medens Kongen kun havde 600; denne ſkal rigtignok ogſaa, ſom det heder, have haft en heel Mængde „Huusfolk“, hvorved vel forſtaaes Fodfolk hjemme fra Landet; men Rytteriet, fornemmelig det lejede, udgjorde paa den Tid Hovedſtyrken, og derefter regnede man, om den ene Hær kunde anſees for at være den anden overlegen. Man havde allerede paa begge Sider ordnet ſig til Strid, da der atter aabnedes Underhandlinger, i hvilke ogſaa Befuldmægtigede fra de norſke Fyſter deeltoge, hvad enten de nu allerede forhen havde begivet ſig til Hertugens Lejr, for med ham at aftale den videre Krigsplan, eller de bleve ſendte efter en til deres Herrer udtrykkelig afgaaen Indbydelſe om at deeltage i Underhandlingerne. En ſaadan Indbydelſe kunde viſtnok i meget kort Tid baade fremſættes og beſvares, da den norſke Flaade, ſom nys nævnt, nu rimeligviis laa for Anker etſteds ved Kyſten ganſke i Nærheden. Det er ogſaa højſt ſandſynligt, at det var denne Nærhed i Forening med Hertugens ſtørre Troppeſtyrke, der atter bragte Danekongen og hans Raadgivere til at vælge Underhandlingernes Vej. Det heed ſiden, at hvis det var kommet til Slag, da havde Hertugen ſikkert vundet Danmarks Krone[1]. Der aftaltes nu et nyt Møde,

  1. Dette ſiges udtrykkeligt hos Detmar, fra hvem hine Detailler om Modet paa Sommerſted-Hede ere hentede. Fra ham har igjen Corner hentet ſin Beretning (hos Eccard IV. 947). Men Detmar henfører Begivenhederne urigtigt til 1293, Corner endog til 1292. Aarſagen er vel den oven omtalte, at Detmar ofte omhandler under eet Aar, hvad der kun begyndte i ſamme Aar. Da nu Hertugens Uenighed med Kongen visſelig begyndte 1293, maaſkee allerede 1292, har han villet omtale den hele Tviſt ſamt dens Udfald ved ſamme Lejlighed. — Paa den her ſkildrede Maade forholder det ſig altſaa med Sammenkomſten paa Sommerſted-Hede, om hvilken der har herſket megen urede, alt ſammen af den Grund, at Huitfeldt (S. 309) beretter, at Danmarks, Sveriges og Norges Konger ved St. Hansdags Tider 1296 mødtes paa Sommerſted-Hede, og handlede om almindelig Fred, men ſluttede kun Stilſtand paa to Aar. Hvor Huitfeldt har dette fra, vides ikke; men det maa formodentlig være fra ſamme oprindelige Kilde, ſom Notitſen i den danſke Fortſættelſe af Rykloſters Annaler S. 193, at Kongen og Hertugen i 1296 mødtes „med begge deres Hære“ paa Sommerſted-Hede; det ſamme ſiges og af Stral Scr. r. Dan. III. 317. At Aarstallet her er urigtigt, ſees tydeligt nok deraf, at Manifeſtet, ſom her er den ſikreſte Kilde, kun veed af en eneſte Sammenkomſt paa Sommerſted-Hede at ſige, nemlig den der gik forud for Stilſtanden til Hegnesgavl, altſaa i 1295. Sommerſted-Hede var desuden ikke et Sted, hvor det kunde falde nogen ind at beramme Sammenkomſt, naar den ej tilfældigt havde fundet Sted; dette ſkede i Sommeren 1295, da den danſke Konge, ſom vi have ſeet, laa ved Ribe, og Hertug Valdemar rykkede op fra Slesvig, rimeligviis heldende ſig ſaa meget ſom muligt paa Øſtſiden, for at ſtøtte ſig til den norſke Flaade, der imidlertid havde pasſeret Svenborg og nu vel var i Midelfartsſund. Sommerſted-Hede ligger omtrent midtvejs mellem Ribe og