nu at tænke, da Gemytterne paa begge Sider vare for ophidsede. De norske Fyrster maa derpaa strax have vendt tilbage til Norge, siden vi allerede ved Pintsetid (6te Juni), finde dem i Tunsberg, hvor de, efter den i foregaaende Sommer trufne Aftale, modtoge de Befuldmægtigede fra de tydske Stæder. Dette Møde skulde vistnok efter den første Bestemmelse have været holdt i Bergen, men det var vel de nys omtalte Omstændigheder, der foraarsagede, at det maatte holdes i Tunsberg, og dermed var vel ogsaa
rede var der, da Peter af Eid og Laurentius, der om Sommeren forlod Island, ankom did og udtrykkeligt siges at være blevne der indtil Juul og over Julen. Saaledes falder det formodede Tog til Elven, samt Besøget i Kjøbenhavn før Pintsetid 1294. Nu see vi af Suhm XI. 171, at den danske Konge den 7de Juni udstedte et Brev i Kjøbenhavn, (hvorved vi i Forbigaaende bemærker, at det Brev, Suhm omtaler S. 133 efter Pontoppidans Origines Hafnienses S. 64–65 som udstedt af Kong Erik i Kjøbenhavn 18de Mai 1293, er det selvsamme som det nys omtalte, og kun urigtigt dateret 1293 i Stedet for 1294 hos Pontoppidan). Har altsaa Kongen opholdt sig her i Begyndelsen af Juni, er det højst sandsynligt, at han selv har underhandlet med de norske Fyrster. Her stemme alle Omstændigheder saa godt sammen, at de gjensidigt bestyrke hinanden og at der bliver liden eller ingen Tvivl tilbage om Antagelsens Rigtighed i alle Hovedtræk. At vi her alene have med en Begivenhed i 1294 at gjøre, bekræftes endnu mere af de næst følgende Klagepunkter i Manifestet. Som det første Brud anføres nemlig, at uagtet en med Kong Erik Magnussøn indgaaet Dag eller Stilstand i Aalborg bleve dog flere af de norske Fyrsters Venner tagne til Fange, hvorefter Kongen og Hertugen kom til „Svinnesund“ (der efter Contexten tydeligt kan sees at være Svinborg- d. e. Svenborg-Sund, ikke Svinesund i Norge) og havde her en Sammenkomst om denne Sag med Biskoppen af Fyn, Erik af Langeland, o. fl.; dernæst nævnes Dagthingningen paa Sommersted-Hede mellem Hertug Valdemar og Kongen, og endelig den der aftalte Sammenkomst ved Midelfart 8de September, hvilken ogsaa senere omtales som „Dagthingning ved Hegnesgavl“ (Hindsgavl), der ligger tæt ved Midelfart. Her er det tydeligt nok, at der alene sigtes til Begivenheder, forefaldne paa det i flere Annaler omtalte og utvivlsomme Tog til Danmark, de norske Fyrster foretoge i 1295, og som endte med Stilstanden ved Hegnesgavl. Thi vel hersker der stor Forvirring i Angivelserne herom (se Suhm XI. 227), Huitfeldt sætter Modet paa Sommersted-Hede 1296, ligeledes den danske Overs. af Ryklosters Annaler; men til Modvegt herimod kan anføres, at Detmar, der for øvrigt har den nøjagtigste Beretning om Sammenstødet og Dagthingningen paa Sommersted-Hede, henfører den til 1293. Da man nu tydeligt af Manifestet seer, at Mødet paa Sommerested-Hede gik forud for det paa Hegnesgavl, og alle de bedste Annaler henføre dette til 1295, som det paa sit Sted skal vises; ej at tale om at Huitfeldt maa have haft selve Documentet og Stilstanden til Thegnesgavl for sig, og denne desuden i Hertug Valdemars Forliig til Vordingborg af 3die Febr. 1296 omtales som forudgaaet: er det aabenbart, at hvad der i Manifestet omtales mellem dette Forlig og Mødet i Kjøbenhavn, alene vedkommer 1295; altsaa ligger Mødet i Kjøbenhavn forud for den Tid. Det vil derhos i det følgende sees, at Brudet paa Stilstanden til Aalborg, der tydeligt kan skjønnes at maatte have fundet Sted i Begyndelsen af de norske Fyrsters Tog til Danmark 1295, aller bedst forklares derved, at Hertug Val-
