Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/239

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
217
1294. Sammenkomst i Kjøbenhavn.

samt at de ifølge en med ham truffen Aftale, strax derefter, i Mai, begave sig til Kjøbenhavn, og der havde en personlig Sammenkomst med Kong Erik, ved hvilken ogsaa Vitslav var tilstede som Megler, men hvor det dog ikke lader til at man kom til nogen Enighed. Sandsynligviis have de norske Fyrster ikke villet indlade sig paa at slutte nogen Fred, uden at ogsaa Hertug Valdemar deeltog deri[1]. Derpaa var der ikke

  1. Her har man intet andet at holde sig til, end hvad der anføres i Kong Haakons Manifest af 1307 eller 1308, som meddeles i et daarligt Udtog af Huitfeldt S. 339, og efter ham hos Suhm XI. 576 fgg, hvilket fra nu af bliver vor vigtigste Ledetraad med Hensyn til Krigsbegivenhederne, men hvor heller ingen nærmere Tidsbestemmelser findes, og hvor man saaledes alene ved at iagttage Følgerækken af de enkelte Angivelser, og sammenholde dem med de sparsomme Efterretninger, der findes hist og her i Annaler og Chronica, nogenledes kan bringe Chronologien paa det rene. Her ville vi foreløbigt, under eet, søge at faststille, hvad der af samme Manifest vedkommer Krigshistorien indtil 1296. Manifestet begynder med en Bøn om at alt, hvad der er forbrudt imod Norge „siden Kong Erik og Hertug Haakon fore til Kjøbenhavn og Hr. Vitslav var hos,“ maatte bødes og bedres; derpaa opregnes de enkelte Fornærmelser. Som Udgangspunkt regnes altsaa et Besøg, Kong Erik og Hertug Haakon aflagde i Kjøbenhavn, hvor ogsaa Fyrst Vitslav var tilstede, og hvor der følgelig maa have været forhandlet om Fred eller Stilstand. Nu er det tydeligt nok, at her ikke Toget til Kjøbenhavn 1289 kan være meent, eller overhoved noget Møde før Hallandstoget 1294, ikke engang Mødet paa Varderø, thi ellers vilde Angrebet paa Hunehals og Ødelæggelsen af Hisingen have været anført som Klagepunkter, ligesom Kong Haakon i sit andet Manifest af 1307 (Thorkelins Analecta, S. 91–94) klagede over Indtagelsen og Nedbrydelsen af Hjelm. Altsaa maa denne Rejse til Kjøbenhavn have sunket Sted efter Vitslavs Tog til Halland og Hisingen. At de islandske Annaler intet nævne derom, kan her ikke være nogen Indvending mod Antagelsens Rigtighed, thi de ere meget mangelagtige og unøjagtige i Angivelsen af Krigsbegivenhederne efter 1290: de omtale saaledes ikke med et eneste Ord Kong Eriks Tog i 1293, lige saa lidet det endnu vigtigere i 1295 (se nedenfor). Nu vide vi af Procesakterne mod Erkebiskop Jens, at der fra Norge i Tidsrummet nærmest før Erkebiskoppens Fængsling, altsaa i Begyndelsen af 1294, forberededes et stort Tog til Danmark. Disse Udrustninger maatte vistnok endog paaskyndes ved Efterretningen om Vitslavs Indfald i Halland og Elvesyssel, der maa have fundet Sted omtrent samtidigt med Erkebiskoppens Fængsling. Men i Stedet for at drage til Danmark maa Kongen og Hertugen have draget til Elven, mod Vitslav. Da de saaledes her ganske vist stødte sammen med Vitslav, ligger det aabenbart nærmest at forklare hine Ord i Haakons Manifest paa den oven nævnte Maade, nemlig at det er kommet til Underhandlinger, og at et Møde har været berammet at skulle holdes umiddelbart derefter i Kjøbenhavn, hvor Vitslav selv skulde være tilstede. Dette Møde maa saaledes være holdt i Mai Maaned, hvilket ogsaa stemmer fortrinligt dermed, at Kong Erik allerede fra Pintsedag (6te Juni) 1294, da han, som det vil sees, modtog de tydske Stæders Gesandter, ikke forlod Norge, da han fra Tunsberg, hvor han aller sidst nævnes 21de Juli, maa være dragen til Bergen, siden han ifølge Laurentius Saga Cap. 8 alle-