Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/239

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
217
1294. Sammenkomſt i Kjøbenhavn.

ſamt at de ifølge en med ham truffen Aftale, ſtrax derefter, i Mai, begave ſig til Kjøbenhavn, og der havde en perſonlig Sammenkomſt med Kong Erik, ved hvilken ogſaa Vitſlav var tilſtede ſom Megler, men hvor det dog ikke lader til at man kom til nogen Enighed. Sandſynligviis have de norſke Fyrſter ikke villet indlade ſig paa at ſlutte nogen Fred, uden at ogſaa Hertug Valdemar deeltog deri[1]. Derpaa var der ikke

  1. Her har man intet andet at holde ſig til, end hvad der anføres i Kong Haakons Manifeſt af 1307 eller 1308, ſom meddeles i et daarligt Udtog af Huitfeldt S. 339, og efter ham hos Suhm XI. 576 fgg, hvilket fra nu af bliver vor vigtigſte Ledetraad med Henſyn til Krigsbegivenhederne, men hvor heller ingen nærmere Tidsbeſtemmelſer findes, og hvor man ſaaledes alene ved at iagttage Følgerækken af de enkelte Angivelſer, og ſammenholde dem med de ſparſomme Efterretninger, der findes hiſt og her i Annaler og Chronica, nogenledes kan bringe Chronologien paa det rene. Her ville vi foreløbigt, under eet, ſøge at faſtſtille, hvad der af ſamme Manifeſt vedkommer Krigshiſtorien indtil 1296. Manifeſtet begynder med en Bøn om at alt, hvad der er forbrudt imod Norge „ſiden Kong Erik og Hertug Haakon fore til Kjøbenhavn og Hr. Vitſlav var hos,“ maatte bødes og bedres; derpaa opregnes de enkelte Fornærmelſer. Som Udgangspunkt regnes altſaa et Beſøg, Kong Erik og Hertug Haakon aflagde i Kjøbenhavn, hvor ogſaa Fyrſt Vitſlav var tilſtede, og hvor der følgelig maa have været forhandlet om Fred eller Stilſtand. Nu er det tydeligt nok, at her ikke Toget til Kjøbenhavn 1289 kan være meent, eller overhoved noget Møde før Hallandstoget 1294, ikke engang Mødet paa Varderø, thi ellers vilde Angrebet paa Hunehals og Ødelæggelſen af Hiſingen have været anført ſom Klagepunkter, ligeſom Kong Haakon i ſit andet Manifeſt af 1307 (Thorkelins Analecta, S. 91—94) klagede over Indtagelſen og Nedbrydelſen af Hjelm. Altſaa maa denne Rejſe til Kjøbenhavn have ſunket Sted efter Vitſlavs Tog til Halland og Hiſingen. At de islandſke Annaler intet nævne derom, kan her ikke være nogen Indvending mod Antagelſens Rigtighed, thi de ere meget mangelagtige og unøjagtige i Angivelſen af Krigsbegivenhederne efter 1290: de omtale ſaaledes ikke med et eneſte Ord Kong Eriks Tog i 1293, lige ſaa lidet det endnu vigtigere i 1295 (ſe nedenfor). Nu vide vi af Procesakterne mod Erkebiſkop Jens, at der fra Norge i Tidsrummet nærmeſt før Erkebiſkoppens Fængſling, altſaa i Begyndelſen af 1294, forberededes et ſtort Tog til Danmark. Disſe Udruſtninger maatte viſtnok endog paaſkyndes ved Efterretningen om Vitſlavs Indfald i Halland og Elveſysſel, der maa have fundet Sted omtrent ſamtidigt med Erkebiſkoppens Fængſling. Men i Stedet for at drage til Danmark maa Kongen og Hertugen have draget til Elven, mod Vitſlav. Da de ſaaledes her ganſke viſt ſtødte ſammen med Vitſlav, ligger det aabenbart nærmeſt at forklare hine Ord i Haakons Manifeſt paa den oven nævnte Maade, nemlig at det er kommet til Underhandlinger, og at et Møde har været berammet at ſkulle holdes umiddelbart derefter i Kjøbenhavn, hvor Vitſlav ſelv ſkulde være tilſtede. Dette Møde maa ſaaledes være holdt i Mai Maaned, hvilket ogſaa ſtemmer fortrinligt dermed, at Kong Erik allerede fra Pintſedag (6te Juni) 1294, da han, ſom det vil ſees, modtog de tydſke Stæders Geſandter, ikke forlod Norge, da han fra Tunsberg, hvor han aller ſidſt nævnes 21de Juli, maa være dragen til Bergen, ſiden han ifølge Laurentius Saga Cap. 8 alle-