Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/235

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
213
1293, 1294. Krigs-Forberedelſer i Danmark.

og at mange andre throndhjemſke Herrer faldt i Utlegd[1]; men Aarſagen angives ikke, og man kan kun gjette paa, at de enten have vakt Uroligheder, eller ogſaa vægret ſig ved at deeltage i Toget til Danmark.

Slutningen af Aaret hengik, ſom det ſynes, uden Krigsbegivenheder, og den norſke Konge tilbragte ſom ſædvanligt Vintren i Bergen[2]. Men det var hans Agt, næſte Aar at komme igjen ſaa meget ſterkere, og rimeligviis var det ogſaa Aftalen, at Hertug Valdemar da fra ſin Side ſkulde bryde løs, om det var ham muligt. Der tales meget om de ſtore Forberedelſer, ſom den norſke Konge nu gjorde til at angribe Danmark, hvorledes han udruſtede ſine Skibe, og ſamlede en Mængde Folk[3]. Hermed maa han da, ſom det af det Følgende vil ſees, allerede tidligt paa Aaret 1294 eller maaſkee endog mod Slutningen af 1293, have været beſkjeftiget. Men den unge Kong Erik af Danmark, der tilbragte Julen i eller ved Randers, maaſkee for i Nærheden at kunne holde Øje med Hertug Valdemars Bevægelſer, udviklede fra ſin Side ſtor Virkſomhed til Landets Forſvar, og ſøgte endog, ſom man af det følgende kan ſee, at forekomme Nordmændenes Angreb ved at foranſtalte et Tog fra Skaane op til Halland og den ſydlige Deel af Norge ſaa tidligt paa Aaret, at de norſke Fyrſter endnu ikke kunde have faaet deres Skibe i Søen eller deres Folk ſamlede. Derved havde man viſtnok nærmeſt for Øje, at overrumple, indtage og ødelægge det forhadte Hunehals. Hans førſte Skridt var, ſaa vidt man kan ſee, at ſammenkalde et almindeligt Danehof til Nyborg for at aftale de fornødne Forſvarsanſtalter og udvirke overordentlige Pengebevilgninger til Udruſtningerne. Dette Møde maa ellers være holdt meget tidligt paa Aaret, maaſkee endog før den i 1282 beſtemte Tid, Midfaſte, der i dette Aar indtraf den 28de Marts[4]; muligt at det endog holdtes mod Slutningen

  1. Isl. Annaler ved 1293.
  2. Dette ſees af Breve, udſtedte af Kongen i Bergen i Marts Maaned.
  3. Herom er der megen Tale i Kongens Klager over Erkebiſkop Jens. Saaledes heder det f. Ex. i Scr VI. 368, (hvor Tidsordenen bedſt ſynes at være iagttaget), efter at Varderø-Mødet er omtalt, at Kongen af Danmark, ved at høre at Norges Konge havde beredet ſig, ſine Skibe og en ſtor Mængde Bevæbnede til, efter Erkebiſkoppens Raad, at angribe Riget, ſammenkaldte et Møde i Nyborg o. ſ. v.
  4. Sammeſteds. At dette Danehof (thi Danehof maa det have været, ſiden, ifølge den udtrykkelige Angivelſe, Erkebiſkoppen, Biſkopperne, Rigets Baroner og Almuen vare tilſtede) holdtes umiddelbart før de Udruſtninger, ſom forberedede Hallandstoget, og i Anledning af det befrygtede Angreb fra Norge, ſom man derved vilde forekomme, er af hele Beretningen i Procesſen klart. Kongen, heder det, hørte at der truedes med Angreb fra Norge; han ſammenkaldte da Danehof og drog ſiden ſelv over til Skaane for at drive paa Udruſtningerne. At Danehofet, ſom Suhm ſynes at mene, ſkulde have fundet