og at mange andre throndhjemske Herrer faldt i Utlegd[1]; men Aarsagen angives ikke, og man kan kun gjette paa, at de enten have vakt Uroligheder, eller ogsaa vægret sig ved at deeltage i Toget til Danmark.
Slutningen af Aaret hengik, som det synes, uden Krigsbegivenheder, og den norske Konge tilbragte som sædvanligt Vintren i Bergen[2]. Men det var hans Agt, næste Aar at komme igjen saa meget sterkere, og rimeligviis var det ogsaa Aftalen, at Hertug Valdemar da fra sin Side skulde bryde løs, om det var ham muligt. Der tales meget om de store Forberedelser, som den norske Konge nu gjorde til at angribe Danmark, hvorledes han udrustede sine Skibe, og samlede en Mængde Folk[3]. Hermed maa han da, som det af det Følgende vil sees, allerede tidligt paa Aaret 1294 eller maaskee endog mod Slutningen af 1293, have været beskjeftiget. Men den unge Kong Erik af Danmark, der tilbragte Julen i eller ved Randers, maaskee for i Nærheden at kunne holde Øje med Hertug Valdemars Bevægelser, udviklede fra sin Side stor Virksomhed til Landets Forsvar, og søgte endog, som man af det følgende kan see, at forekomme Nordmændenes Angreb ved at foranstalte et Tog fra Skaane op til Halland og den sydlige Deel af Norge saa tidligt paa Aaret, at de norske Fyrster endnu ikke kunde have faaet deres Skibe i Søen eller deres Folk samlede. Derved havde man vistnok nærmest for Øje, at overrumple, indtage og ødelægge det forhadte Hunehals. Hans første Skridt var, saa vidt man kan see, at sammenkalde et almindeligt Danehof til Nyborg for at aftale de fornødne Forsvarsanstalter og udvirke overordentlige Pengebevilgninger til Udrustningerne. Dette Møde maa ellers være holdt meget tidligt paa Aaret, maaskee endog før den i 1282 bestemte Tid, Midfaste, der i dette Aar indtraf den 28de Marts[4]; muligt at det endog holdtes mod Slutningen
- ↑ Isl. Annaler ved 1293.
- ↑ Dette sees af Breve, udstedte af Kongen i Bergen i Marts Maaned.
- ↑ Herom er der megen Tale i Kongens Klager over Erkebiskop Jens. Saaledes heder det f. Ex. i Scr VI. 368, (hvor Tidsordenen bedst synes at være iagttaget), efter at Varderø-Mødet er omtalt, at Kongen af Danmark, ved at høre at Norges Konge havde beredet sig, sine Skibe og en stor Mængde Bevæbnede til, efter Erkebiskoppens Raad, at angribe Riget, sammenkaldte et Møde i Nyborg o. s. v.
- ↑ Sammesteds. At dette Danehof (thi Danehof maa det have været, siden, ifølge den udtrykkelige Angivelse, Erkebiskoppen, Biskopperne, Rigets Baroner og Almuen vare tilstede) holdtes umiddelbart før de Udrustninger, som forberedede Hallandstoget, og i Anledning af det befrygtede Angreb fra Norge, som man derved vilde forekomme, er af hele Beretningen i Processen klart. Kongen, heder det, hørte at der truedes med Angreb fra Norge; han sammenkaldte da Danehof og drog siden selv over til Skaane for at drive paa Udrustningerne. At Danehofet, som Suhm synes at mene, skulde have fundet
