Det er i højeste Maade besynderligt, at Kongen vilde betro ham dette Hverv, men enten har man ikke kunnet undgaa at modtage hans Tjeneste, naar han tilbød den, eller og har man troet, at han formaaede mest hos de norske Fyrster; heller ikke havde han vel endnu ganske taget Masken af. Men hvis man kan tro dem, der senere paa Kongens Vegne anklagede ham, sveeg han paa det skammeligste den Tillid, man viste ham, thi i Stedet for at raade til Fred, bad han dem, som det synes, ikke under nogen Omstændigheder at indgaa Forliig, førend Kongemorderne vare indsatte igjen i deres Rettigheder. Dette kan man dog først senere have bragt i Erfaring, thi af Erkebiskoppens senere Ferd kan man ikke faa andet ud, end at han maa have foregivet, at Forligsunderhandlingerne atter skulde optages, og imidlertid have truet enhver, der begyndte eller raadede til nye Fiendtligheder, med Bann. De norske Fyrster synes ellers ikke denne Gang at have udrettet stort. De skulle ingensteds have gjort Landgang, men derimod alene have opbragt og plyndret Skibe[1]. Imidlertid finde vi dog Hertug Haakon den 24de August i Vedel (Vejle), hvor han den Dag udstedte et Beskjermelsesbrev[2] for Chorsbrødrene i Viborg, der befandt sig paa Øen Lesø. Dette tyder vistnok paa at den norske Flaade ogsaa nu beherskedes Farvandene. Men Hertugens Erende i Jylland var vel neppe saa meget at herje, som at besøge Hertug Valdemar, og med ham nærmere at aftale Planer for Fremtiden; medens derimod Kong Erik sandsynligviis er vendt tilbage til Bergen allerede i Begyndelsen af August, for at berede sig til sit Bryllup og modtage sin Brud. Aarsagen, hvorfor der paa dette Tog ikke udrettedes mere, var maaskee den, at Marsk Stig, af hvem man vistnok havde ventet sig betydelig Hjelp, afgik ved Døden[3]. Der siges ingensteds, hvad Tid paa Aaret det var, men det rimeligste er dog at det skede før, eller samtidigt med Nordmændenes Tog til Danmark, da man vel ellers paa en eller anden Maade vilde hørt ham eller de Fredløse omtalt, og Toget selv vilde have været rigere paa Begivenheder, dersom der havde fundet nogen kraftig Medvirkning Sted fra de Fredløses Side. En anden Omstændighed, der rimeligviis ogsaa hindrede den norske Konge fra at virke med faa stor Kraft som han ønskede, var nogle i det Throndhjemske forefaldne Begivenheder, om hvilke vi dog desværre savne nøjere Underretning; det heder kun at Hr. Lodin af Bakke kom som utleg til Island,
Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/234
Denne siden er korrekturlest
212
Erik Magnussøn.
