Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/234

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
212
Erik Magnusſøn.


Det er i højeſte Maade beſynderligt, at Kongen vilde betro ham dette Hverv, men enten har man ikke kunnet undgaa at modtage hans Tjeneſte, naar han tilbød den, eller og har man troet, at han formaaede meſt hos de norſke Fyrſter; heller ikke havde han vel endnu ganſke taget Maſken af. Men hvis man kan tro dem, der ſenere paa Kongens Vegne anklagede ham, ſveeg han paa det ſkammeligſte den Tillid, man viſte ham, thi i Stedet for at raade til Fred, bad han dem, ſom det ſynes, ikke under nogen Omſtændigheder at indgaa Forliig, førend Kongemorderne vare indſatte igjen i deres Rettigheder. Dette kan man dog førſt ſenere have bragt i Erfaring, thi af Erkebiſkoppens ſenere Ferd kan man ikke faa andet ud, end at han maa have foregivet, at Forligsunderhandlingerne atter ſkulde optages, og imidlertid have truet enhver, der begyndte eller raadede til nye Fiendtligheder, med Bann. De norſke Fyrſter ſynes ellers ikke denne Gang at have udrettet ſtort. De ſkulle ingenſteds have gjort Landgang, men derimod alene have opbragt og plyndret Skibe[1]. Imidlertid finde vi dog Hertug Haakon den 24de Auguſt i Vedel (Vejle), hvor han den Dag udſtedte et Beſkjermelſesbrev[2] for Chorsbrødrene i Viborg, der befandt ſig paa Øen Lesø. Dette tyder viſtnok paa at den norſke Flaade ogſaa nu beherſkedes Farvandene. Men Hertugens Erende i Jylland var vel neppe ſaa meget at herje, ſom at beſøge Hertug Valdemar, og med ham nærmere at aftale Planer for Fremtiden; medens derimod Kong Erik ſandſynligviis er vendt tilbage til Bergen allerede i Begyndelſen af Auguſt, for at berede ſig til ſit Bryllup og modtage ſin Brud. Aarſagen, hvorfor der paa dette Tog ikke udrettedes mere, var maaſkee den, at Marſk Stig, af hvem man viſtnok havde ventet ſig betydelig Hjelp, afgik ved Døden[3]. Der ſiges ingenſteds, hvad Tid paa Aaret det var, men det rimeligſte er dog at det ſkede før, eller ſamtidigt med Nordmændenes Tog til Danmark, da man vel ellers paa en eller anden Maade vilde hørt ham eller de Fredløſe omtalt, og Toget ſelv vilde have været rigere paa Begivenheder, derſom der havde fundet nogen kraftig Medvirkning Sted fra de Fredløſes Side. En anden Omſtændighed, der rimeligviis ogſaa hindrede den norſke Konge fra at virke med faa ſtor Kraft ſom han ønſkede, var nogle i det Throndhjemſke forefaldne Begivenheder, om hvilke vi dog desværre ſavne nøjere Underretning; det heder kun at Hr. Lodin af Bakke kom ſom utleg til Island,

  1. Saaledes Huitfeldt, l. c.
  2. Thorkelins Dipl, II. S. 142.
  3. Huitfeldt S. 304. Nogle henføre og hans Død til 1294; herom ſe Suhm XI. 141. Sandſynligviis hvilede der ſaadan Hemmelighedsfuldhed derover, at man ikke ret vidſte, om han døde i 1293 eller 1294.