Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
211
1293. Kong Eriks tredie Tog til Danmark.

er omtalt, et Tog til Danmark i egen Person[1]. Dette maa have været i Juli eller August Maaned, saasom vi endnu den 29de Juni finde Kong Erik i Bergen[2], medens han derimod, efter hvad der ovenfor er viist, maa have holdt sit Bryllup med Isabella Bruce i Slutningen af August eller Begyndelsen af September. Sandsynligviis var det ved denne Lejlighed, at Erkebiskoppen sendtes til de norske Fyrster for at underhandle om Forliig paa eller ved det tidligere omtalte Varderø i Halland[3].

  1. I de isl. Annaler staar intet herom, men de fleste danske Annaler nævne Toget som Kong Eriks „tredie Expedition til Danmark“. Man kan derfor ikke tvivle om at den fandt Sted. Dette følger desuden af hvad der berettes om Erkebiskoppens Ferd.
  2. Se Brevet No. 34 i Dipl. Norv. II. (S. 31). Dette, dateret Bergen Petersvaka i Eriks 14de Riges Aar, er her urigtigt henført til 1294; Eriks 14de R. Aar begynder nemlig den 10de Mai 1293 og ender 9de Mai 1294.
  3. Om denne Underhandling paa muntrere tales der paa flere Steder i Erkebiskop Jens’s Proces, nemlig Scr. r. D. VI. S. 292, 317, 322, 368, uden nogen nærmere Tidsbestemmelse, men dog saaledes, at man faar Indtrykket af at den gik forud for de norske Fyrsters saakaldte store Udrustninger, Danehofet i Nyborg, Kongens Besøg i Skaane og Toget til Hunehals; navnlig faar man dette Indtryk S. 368. Heraf seer man i alle Fald, at det ej kan have fundet Sted i 1294; Spørgsmaalet er kun, om det ikke, som det med 1523 sluttende Chron. i Scriptt. VI. 223 angiver, fandt Sted i 1292. Men dette Chron. er yderst forvirret og uordentligt i fine Tidsbestemmelser, og af den Omstændighed, at det omtaler Sammenkomsten umiddelbart efter at have omtalt Skjalm Drottsetes Drab, som det lader foregaa i 1242, skulde man netop formode at 1293 er det rette Aar, thi da Skjalm blev dræbt 1292, har Nedskriveren, ved at benytte ældre Annaler, urigtigt læst xcij som xlij; og da han nu derefter begynder et nyt Aar, bliver det rimeligst at dette maa bære 1293, hvor man let kan tænke sig en enkelt Ener udeladt. Huitfeldt omtaler ogsaa denne Sammenkomst under 1294, men kalder Stedet Gjederø. Maaskee han her har Ret, og Varderø er den samme Ø som Geterø ved Vardberg, hvis det ikke snarere skal læses Varderhø, og er det nuværende Varø, en Gaard strax syd for Vardberg. For Resten sige baade han og Chronisten, at begge Konger af Danmark og Norge her mødtes, Chronisten tilføjende „med mange Skibe og Fredløse“, eller aldeles det samme Tillæg, hvormed Petrus Olai omtaler Mødet paa Varderø 1283, se ovf. S. 87; deraf skulde man fristes til at tro, enten at Veir. Olais Omtale af et Møde paa Varderø 1283 er urigtig, og at intet Møde da fandt Sted, men at han kun indsatte under 1283, hvad der skulde staa under 1293, eller ogsaa, at der vel holdtes tvende Sammenkomster paa Varderø, en 1283 og en 1293, men at Huitfeldt og Chronisten have forvexlet dem, eller omtalt den sidste med Ord, der alene passe paa den første. Denne Antagelse synes, naar man nærmere overvejer Sagen, at være den rigtigste. Thi hvad der siges, at begge Konger mødtes, passer ikke paa Sammenkomsten 1293, hvor Erkebiskoppen, som vi have seet, mødte paa den danske Konges Vegne, hvorimod det netop kunde passe paa et Møde i 1283, ligesom et saadant ogsaa selv ganske passer ind i de øvrige, i det Aar eller paa den Tid stedfundne Forhandlinger.