Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/233

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
211
1293. Kong Eriks tredie Tog til Danmark.

er omtalt, et Tog til Danmark i egen Perſon[1]. Dette maa have været i Juli eller Auguſt Maaned, ſaaſom vi endnu den 29de Juni finde Kong Erik i Bergen[2], medens han derimod, efter hvad der ovenfor er viiſt, maa have holdt ſit Bryllup med Iſabella Bruce i Slutningen af Auguſt eller Begyndelſen af September. Sandſynligviis var det ved denne Lejlighed, at Erkebiſkoppen ſendtes til de norſke Fyrſter for at underhandle om Forliig paa eller ved det tidligere omtalte Varderø i Halland[3].

  1. I de isl. Annaler ſtaar intet herom, men de fleſte danſke Annaler nævne Toget ſom Kong Eriks „tredie Expedition til Danmark“. Man kan derfor ikke tvivle om at den fandt Sted. Dette følger desuden af hvad der berettes om Erkebiſkoppens Ferd.
  2. Se Brevet No. 34 i Dipl. Norv. II. (S. 31). Dette, dateret Bergen Petersvaka i Eriks 14de Riges Aar, er her urigtigt henført til 1294; Eriks 14de R. Aar begynder nemlig den 10de Mai 1293 og ender 9de Mai 1294.
  3. Om denne Underhandling paa muntrere tales der paa flere Steder i Erkebiſkop Jens’s Proces, nemlig Scr. r. D. VI. S. 292, 317, 322, 368, uden nogen nærmere Tidsbeſtemmelſe, men dog ſaaledes, at man faar Indtrykket af at den gik forud for de norſke Fyrſters ſaakaldte ſtore Udruſtninger, Danehofet i Nyborg, Kongens Beſøg i Skaane og Toget til Hunehals; navnlig faar man dette Indtryk S. 368. Heraf ſeer man i alle Fald, at det ej kan have fundet Sted i 1294; Spørgsmaalet er kun, om det ikke, ſom det med 1523 ſluttende Chron. i Scriptt. VI. 223 angiver, fandt Sted i 1292. Men dette Chron. er yderſt forvirret og uordentligt i fine Tidsbeſtemmelſer, og af den Omſtændighed, at det omtaler Sammenkomſten umiddelbart efter at have omtalt Skjalm Drottſetes Drab, ſom det lader foregaa i 1242, ſkulde man netop formode at 1293 er det rette Aar, thi da Skjalm blev dræbt 1292, har Nedſkriveren, ved at benytte ældre Annaler, urigtigt læſt xcij ſom xlij; og da han nu derefter begynder et nyt Aar, bliver det rimeligſt at dette maa bære 1293, hvor man let kan tænke ſig en enkelt Ener udeladt. Huitfeldt omtaler ogſaa denne Sammenkomſt under 1294, men kalder Stedet Gjederø. Maaſkee han her har Ret, og Varderø er den ſamme Ø ſom Geterø ved Vardberg, hvis det ikke ſnarere ſkal læſes Varderhø, og er det nuværende Varø, en Gaard ſtrax ſyd for Vardberg. For Reſten ſige baade han og Chroniſten, at begge Konger af Danmark og Norge her mødtes, Chroniſten tilføjende „med mange Skibe og Fredløſe“, eller aldeles det ſamme Tillæg, hvormed Petrus Olai omtaler Mødet paa Varderø 1283, ſe ovf. S. 87; deraf ſkulde man friſtes til at tro, enten at Veir. Olais Omtale af et Møde paa Varderø 1283 er urigtig, og at intet Møde da fandt Sted, men at han kun indſatte under 1283, hvad der ſkulde ſtaa under 1293, eller ogſaa, at der vel holdtes tvende Sammenkomſter paa Varderø, en 1283 og en 1293, men at Huitfeldt og Chroniſten have forvexlet dem, eller omtalt den ſidſte med Ord, der alene pasſe paa den førſte. Denne Antagelſe ſynes, naar man nærmere overvejer Sagen, at være den rigtigſte. Thi hvad der ſiges, at begge Konger mødtes, pasſer ikke paa Sammenkomſten 1293, hvor Erkebiſkoppen, ſom vi have ſeet, mødte paa den danſke Konges Vegne, hvorimod det netop kunde pasſe paa et Møde i 1283, ligeſom et ſaadant ogſaa ſelv ganſke pasſer ind i de øvrige, i det Aar eller paa den Tid ſtedfundne Forhandlinger.