Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/23

Denne siden er korrekturlest

Syvende Afsnit.

Det sejrende Kongedømme i jevnt tiltagende Vælde indtil Kongeættens Uddøen paa Sverdsiden og Foreningen med Sverige.

Fortsættelse.

65. Kong Erik Magnussøns Tronbestigelse og Kroning. Kirke- og Høvdinge-Møde i Bergen.

Af Kong Magnus’s og Dronning Ingeborgs Børn vare ved hans Død kun tvende, nemlig Sønnerne Kong Erik og Hertug Haakon, i Live, hiin fød 1268, altsaa nu kun halvtolfte Aar gammel, Haakon fød i 1270, altsaa kun tiaarig^[1]. Deres ældste Søn, Olaf, der var fød i 1262, var allerede død i 1267. Ligeledes skal de i 1264 have faaet en Søn, Magnus, men som kun levede i 18 Tage^[2]. End videre synes de at have haft en Datter, der døde endnu som Barn, men hvis Navn ikke kjendes^[3]. Erik tiltraadte uden mindste Hinder eller Vanskelighed

↑ Vi have allerede ovenfor omtalt, at den skotske Beretning i Chron. de Lanercost lader den af Kong Magnus’s Sønner, som blev gift med Margrete af Skotland (Erik), være henved 18 Aar i 1280, men dette maa være en Fejltagelse, da fornemmelig Egteskabstractaten, udstedt om Sommeren 1281 (se nedenfor) gjentagne Gange omtaler Kongen som den, der endnu ikke havde fyldt sit 14de Aar.
↑ Se Peder Claussens Snorre S. 797.
↑ Der opbevares i det norske Antiqvitetsmuseum en Barne-Liigsteen, der tidligere laa ved Fjære Kirke i Nærheden af Grimstad, fremstillende en kvindelig, kronet Figur med Omskrift i Majuskler fra det 13de Aarhundrede: HIC YSMAC NATA RECVBAT DE PROLE BEATA REGIS NORVEGIE PRINCIPIS ET DACIE, hvilken Indskrift neppe kan passe paa nogen anden norsk Kongedatter, end en Datter af Magnus og den danske Ingeborg, hvis man ikke gaar faa langt ned i Tiden som til Haakon Magnussøn den yngre og Margrete, hvilket dog Bogstavernes Form ej synes at tillade. Men YSMAC er intet norskt Navn, eller overhoved neppe noget i hele Europa paa den Tid brugeligt Navn. Det maa derfor være fremkommet saaledes, at Stenen var være bestilt udenlands, og at Steenhuggeren har læst det ham skriftligt opgivne Navn urigtigt. Dette er maaskee ogsaa Aarsagen til, at Stenen er bleven casseret, og liggende ved Fjære, hvor sandsynligviis det Skib, der førte den, er landet.

[1] Vi have allerede ovenfor omtalt, at den skotske Beretning i Chron. de Lanercost lader den af Kong Magnus’s Sønner, som blev gift med Margrete af Skotland (Erik), være henved 18 Aar i 1280, men dette maa være en Fejltagelse, da fornemmelig Egteskabstractaten, udstedt om Sommeren 1281 (se nedenfor) gjentagne Gange omtaler Kongen som den, der endnu ikke havde fyldt sit 14de Aar.

[2] Se Peder Claussens Snorre S. 797.

[3] Der opbevares i det norske Antiqvitetsmuseum en Barne-Liigsteen, der tidligere laa ved Fjære Kirke i Nærheden af Grimstad, fremstillende en kvindelig, kronet Figur med Omskrift i Majuskler fra det 13de Aarhundrede: HIC YSMAC NATA RECVBAT DE PROLE BEATA REGIS NORVEGIE PRINCIPIS ET DACIE, hvilken Indskrift neppe kan passe paa nogen anden norsk Kongedatter, end en Datter af Magnus og den danske Ingeborg, hvis man ikke gaar faa langt ned i Tiden som til Haakon Magnussøn den yngre og Margrete, hvilket dog Bogstavernes Form ej synes at tillade. Men YSMAC er intet norskt Navn, eller overhoved neppe noget i hele Europa paa den Tid brugeligt Navn. Det maa derfor være fremkommet saaledes, at Stenen var være bestilt udenlands, og at Steenhuggeren har læst det ham skriftligt opgivne Navn urigtigt. Dette er maaskee ogsaa Aarsagen til, at Stenen er bleven casseret, og liggende ved Fjære, hvor sandsynligviis det Skib, der førte den, er landet.

[1]

[2]

[3]