havde haft noget Angreb fra Norge at befrygte. Formodentlig antog man da, at Magthaverne i Norge vare saa optagne, deels med de skotske Successions-Anliggender, deels med Bilæggelsen af Striden med Gejstligheden, at intet Krigstog i det mindste i dette Aar vilde blive foretaget. Man maa heller ikke synderligt have frygtet de Fredløse paa Hjelm og Hunehals, ligesom der ikke findes Antydning til, at disse i 1291 foretoge noget Angreb paa Kysterne, idet mindste intet af Betydenhed, som man har fundet værd at optegne. Formodentlig var man der endnu ikke bleven ret færdig med Opbyggelsen af Befestningerne[1]. Man kan forundre sig over, at der under disse Omstændigheder ikke skede Forsøg fra dansk Side paa at hevne de tidligere norske Herjetog. Men herpaa var neppe at tænke, saa længe Kong Erik endnu ikke selv havde overtaget Regjeringen, og saaledes kunde virke med større Kraft. Dette skede, som det synes, ikke førend i 1292, da han fyldte sit 18de Aar. Fra den Tid sporer man umiskjendelig større Virksomhed fra dansk Side, og større Kraft i alle Regjeringshandlinger, end under Eriks Mindreaarighed. Imidlertid lagde han dog ikke ganske Hænderne i Skjødet, med Hensyn til den norske Fejde, men søgte at sikre sig Bistand hos fremmede Magter, eller i det mindste at forebygge, at de understøttede Norge. Saaledes skal han allerede 1290 have faaet de mecklenburgske Fyrster Henrik af Werle og Nikolas af Rostock til at love, at de i to Aar ej vilde staa den norske Konge bi, eller tillade ham at drage gjennem deres Land, samt at deres Undersaatter ej skulde faa Tilladelse til at tjene ham, hvorimod Kongen lovede at betale dem ej ubetydelige Pengesummer[2]. Aaret 1292 gik ikke ganske fredeligt hen. Nordmændene, siges der, viste sig i Danmark i Følge med de Fredløse og gjorde stor Skade[3]. Formo-
- ↑ Huitfeldt siger rigtignok, at de i 1290 bleve færdige med at befæste Hjelm, men dette er dog vistnok kun hans egen Gjetning, da Annalerne kun fortælle at de Fredløse i det Aar befæstede Øen, hvilket, naar man nærmere iagttager Begivenhedernes Gang, ikke kan betyde andet end at de da paabegyndte Befestninger, og saaledes neppe kunne være blevne færdige førend faa sildigt, at de i alle Fald ikke have kunnet udføre nogen betydeligere Krigsforetagender førend i 1292.
- ↑ Suhm XI. S. 89, efter Rudloffs Mecklenburg. Gesch. II. 83.
- ↑ Detmars Chronicon, ved 1292. Dette er vistnok ikke altid nøjagtigt i Aars-Angivelsen, i Særdeleshed har det, som vi allerede før have seet Prøve paa, for Skik at omtale under eet Aar, hvad der kun begyndte i samme Aar, men fortsattes i de følgende. Navnlig ville vi see, at det saaledes for 1293 omtaler Begivenheder, som aabenbart fandt Sted 1294 og 1295; man kunde saaledes slutte, at den ogsaa omtaler for 1292, hvad der hører til 1293, og at følgelig det Tog fra Norge, som den nævner for hiint Aar, er Toget 1293, som den ej berører. Men herved er dog at merke,“ at de øvrige Begivenheder, den omtaler i 1292, ere rigtige for det Aar, og da nu dertil kommer,
