Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/227

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
205
1291, 1292. Ufreden med Danmark.

havde haft noget Angreb fra Norge at befrygte. Formodentlig antog man da, at Magthaverne i Norge vare ſaa optagne, deels med de ſkotſke Succesſions-Anliggender, deels med Bilæggelſen af Striden med Gejſtligheden, at intet Krigstog i det mindſte i dette Aar vilde blive foretaget. Man maa heller ikke ſynderligt have frygtet de Fredløſe paa Hjelm og Hunehals, ligeſom der ikke findes Antydning til, at disſe i 1291 foretoge noget Angreb paa Kyſterne, idet mindſte intet af Betydenhed, ſom man har fundet værd at optegne. Formodentlig var man der endnu ikke bleven ret færdig med Opbyggelſen af Befeſtningerne[1]. Man kan forundre ſig over, at der under disſe Omſtændigheder ikke ſkede Forſøg fra danſk Side paa at hevne de tidligere norſke Herjetog. Men herpaa var neppe at tænke, ſaa længe Kong Erik endnu ikke ſelv havde overtaget Regjeringen, og ſaaledes kunde virke med ſtørre Kraft. Dette ſkede, ſom det ſynes, ikke førend i 1292, da han fyldte ſit 18de Aar. Fra den Tid ſporer man umiskjendelig ſtørre Virkſomhed fra danſk Side, og ſtørre Kraft i alle Regjeringshandlinger, end under Eriks Mindreaarighed. Imidlertid lagde han dog ikke ganſke Hænderne i Skjødet, med Henſyn til den norſke Fejde, men ſøgte at ſikre ſig Biſtand hos fremmede Magter, eller i det mindſte at forebygge, at de underſtøttede Norge. Saaledes ſkal han allerede 1290 have faaet de mecklenburgſke Fyrſter Henrik af Werle og Nikolas af Roſtock til at love, at de i to Aar ej vilde ſtaa den norſke Konge bi, eller tillade ham at drage gjennem deres Land, ſamt at deres Underſaatter ej ſkulde faa Tilladelſe til at tjene ham, hvorimod Kongen lovede at betale dem ej ubetydelige Pengeſummer[2]. Aaret 1292 gik ikke ganſke fredeligt hen. Nordmændene, ſiges der, viſte ſig i Danmark i Følge med de Fredløſe og gjorde ſtor Skade[3]. Formo-

  1. Huitfeldt ſiger rigtignok, at de i 1290 bleve færdige med at befæſte Hjelm, men dette er dog viſtnok kun hans egen Gjetning, da Annalerne kun fortælle at de Fredløſe i det Aar befæſtede Øen, hvilket, naar man nærmere iagttager Begivenhedernes Gang, ikke kan betyde andet end at de da paabegyndte Befeſtninger, og ſaaledes neppe kunne være blevne færdige førend faa ſildigt, at de i alle Fald ikke have kunnet udføre nogen betydeligere Krigsforetagender førend i 1292.
  2. Suhm XI. S. 89, efter Rudloffs Mecklenburg. Geſch. II. 83.
  3. Detmars Chronicon, ved 1292. Dette er viſtnok ikke altid nøjagtigt i Aars-Angivelſen, i Særdeleshed har det, ſom vi allerede før have ſeet Prøve paa, for Skik at omtale under eet Aar, hvad der kun begyndte i ſamme Aar, men fortſattes i de følgende. Navnlig ville vi ſee, at det ſaaledes for 1293 omtaler Begivenheder, ſom aabenbart fandt Sted 1294 og 1295; man kunde ſaaledes ſlutte, at den ogſaa omtaler for 1292, hvad der hører til 1293, og at følgelig det Tog fra Norge, ſom den nævner for hiint Aar, er Toget 1293, ſom den ej berører. Men herved er dog at merke,“ at de øvrige Begivenheder, den omtaler i 1292, ere rigtige for det Aar, og da nu dertil kommer,