opstod der dog blandt Skoterne et Sagn om, at Nordmændene siden „den norske Piges“ Tid havde Rettigheder paa Skotland, som de seent eller tidligt vilde kræve med væbnet Haand; man sang et mystiskt Vers af den bekjendte skotske Digter og Spaamand, Thomas af Erceldoune, kaldet Thomas Rhymer, hvor der hentydes til den sorte Flaade, der skulde komme fra Norge til Forth-Fjorden; først naar den var borte, heed det, skulde man kunne bygge varige Borge:
It will be seen upon a day
Between the Bass and Bay
Craigin and Fidderay, –
The black fleet of Norroway;
Quhen the black fleet is come and gane
Then may they biggit thair burgh of lime and stane,
Quhilk they biggit ak straw and hay,
That will stand till doomes day[1].
Medens disse Forhandlinger med Skotland stode paa, havde Ufreden med Danmark, som det synes, næsten ganske hvilet. Om Sommeren 1291 havde den danske Konge endog følt sig saa tryg, at han med sin Moder gjorde en Rejse til Estland[2]. Dette havde han neppe vovet, hvis han
- ↑ Om Thomas af Erceldoune eller Thomas Rhymer, se især Indledningen til Sir Walter Scotts Udgave af Tristam og Isolde. Han levede idet 13de Aarhundrede, og man har tillagt ham flere Spaadomskvad om Skotlands tilkommende Skjebne, blandt hvilke dog det her anførte ikke plejer at findes; det er nemlig kun meddeelt af Mag. Absalon Pederssøn i hans „Norges Beskrivelse“, Suhms Samlinger II. 73, men meget forvansket, skjønt ikke værre, end at det lader sig berigtige, saaledes som ovenfor er skeet. Bass eller Bass Rock, Craig og Fidderay eller Fiddra, der nævnes i Verset, ere Holme i Indløbet til Forth-Fjorden. Altsaa. „den vil en Dag i Tiden blive seet, mellem Bass-Rock, Bugten, Craig og Fiddra, (følgellg i Forthfjorden), den sorte Flaade fra Norge; naar den sorte Flaade er kommen og gaaet, da først kan de bygge deres Borg af Kalk og Steen, som de før byggede af Straa og Hø; den vil stande til Dommedag.
- ↑ Suhm, XI. S. 103; efter Arndts liefl. Chronik. II. 69 og Gadebusch liefl. Jahrh I. 332.
S. 463) og hans Søn Alexander, hvilke alle tre under 7de Juli gave Forsikring om at de skulde holde Fred paa Øerne indtil næste Parlement, 14 Dage efter Michelsdag (Rymer l. c.).
