lands Trone, hvilken Udsigt, som bekjendt, ogsaa efter ikke faa lang Tid gik i Opfyldelse. Det var derfor ret klogt betænkt af Kong Erik eller hans Raadgivere, men vidner ogsaa umiskjendeligt om bestemte Planer, at han søgte at gifte sig ind i Brum-Familien. Isabellas Fader Robert, Søn af Robert Bruce til Annandale, var ved Giftermaal med Margrete af Carrick bleven Jarl af Carrick; foruden Datteren Isabella havde han Sønnerne Robert og Edward, af hvilke den første siden saa berømmeligt tilkæmpede sig Skotlands Krone. Det skjønnes ikke rettere, end at de samme Gesandter, der fremmødte for Kong Erik med Arvefordringen paa Skotland, ogsaa indledede og aftalte Giftermaalet mellem ham og Isabella, thi dette stod allerede i 1293[1]. Den 24de Juli dette Aar gav Kong Edward fra Canterbury hendes Fader Robert Bruce, Jarl af Carrick, Lejdebrev for at kunne gjøre en Rejse til Norge, opholde sig der en Tid, og igjen rejse tilbage[2]; formodentlig bragte da Jarlen selv sin Datter over til Norge, og overvar Brylluppet. Isabella maa for Resten da have været meget ung, neppe engang fuldvoxen, hvilket kan sluttes deels deraf, at hendes Farfader endnu paa den Tid var i Live, deels af at hun ikke førend i 1297[3] fødde sin Mand noget Barn, og endelig deraf, at hun, merkeligt nok, ikke døde førend i Aaret 1358, hvorved hun, om man endog sætter hendes Fødsel saa seent som 1280, og hendes Giftermaal følgelig til hendes 13de Aar, dog ved sin Død bliver 78 Aar gammel[4]. Hun tilbragte, som det lader, sin meste Tid stille i Bergen[5], uden at blande sig i de politiske Storme, som i hendes modnere Aar rystede Norge.
Havde Erik virkelig det Haab, at hans Giftermaal med Isabella skulde kunne bringe en ny Forbindelse mellem Skotland og Norge til Veje, og maaskee skaffe hans Ætt nye Arvefordringer, saa gik det dog ingenlunde i Opfyldelse. Isabella fødde ham ikke engang nogen Søn, kun
- ↑ De isl. Annaler, ved 1293. Ifølge Suhm XI. S. 146 skal det have været Audun Hugleikssøn, der bragte Giftermaalet i Stand; saa vidt vides, findes ingen udtrykkelig Hjemmel for denne Angivelse, men efter hvad der ovenfor er viist, er den dog nok for saa vidt rigtig, som Audun vel var den, der fra først af fik Kongen til at bejle til Isabella; men at han selv skulde have rejst over til Skotland som Gesandt, naar der dog allerede før var Gesandter der, er lidet troligt.
- ↑ Rymer I. 2. 790. Leidet gjaldt først til Michelsdag, siden til næste Aars Michelsdag. Sandsynligviis stod da Brylluppet i August 1293, kort førend Kong Erik drog til Danmark, se nedenfor.
- ↑ Isl. Annaler, ved 1297.
- ↑ Isl. Annaler, ved 1358.
- ↑ Herom mere nedenfor, se især Dipl. Norv, II. 152, hvor man erfarer, at hun af Biskop Audfinn i Aaret 1324 fik en Gaard overladt; og hendes Testamente af 1316, Suhm XI. 788.
