Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/224

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
202
Erik Magnusſøn.

lands Trone, hvilken Udſigt, ſom bekjendt, ogſaa efter ikke faa lang Tid gik i Opfyldelſe. Det var derfor ret klogt betænkt af Kong Erik eller hans Raadgivere, men vidner ogſaa umiskjendeligt om beſtemte Planer, at han ſøgte at gifte ſig ind i Brum-Familien. Iſabellas Fader Robert, Søn af Robert Bruce til Annandale, var ved Giftermaal med Margrete af Carrick bleven Jarl af Carrick; foruden Datteren Iſabella havde han Sønnerne Robert og Edward, af hvilke den førſte ſiden ſaa berømmeligt tilkæmpede ſig Skotlands Krone. Det ſkjønnes ikke rettere, end at de ſamme Geſandter, der fremmødte for Kong Erik med Arvefordringen paa Skotland, ogſaa indledede og aftalte Giftermaalet mellem ham og Iſabella, thi dette ſtod allerede i 1293[1]. Den 24de Juli dette Aar gav Kong Edward fra Canterbury hendes Fader Robert Bruce, Jarl af Carrick, Lejdebrev for at kunne gjøre en Rejſe til Norge, opholde ſig der en Tid, og igjen rejſe tilbage[2]; formodentlig bragte da Jarlen ſelv ſin Datter over til Norge, og overvar Brylluppet. Iſabella maa for Reſten da have været meget ung, neppe engang fuldvoxen, hvilket kan ſluttes deels deraf, at hendes Farfader endnu paa den Tid var i Live, deels af at hun ikke førend i 1297[3] fødde ſin Mand noget Barn, og endelig deraf, at hun, merkeligt nok, ikke døde førend i Aaret 1358, hvorved hun, om man endog ſætter hendes Fødſel ſaa ſeent ſom 1280, og hendes Giftermaal følgelig til hendes 13de Aar, dog ved ſin Død bliver 78 Aar gammel[4]. Hun tilbragte, ſom det lader, ſin meſte Tid ſtille i Bergen[5], uden at blande ſig i de politiſke Storme, ſom i hendes modnere Aar ryſtede Norge.

Havde Erik virkelig det Haab, at hans Giftermaal med Iſabella ſkulde kunne bringe en ny Forbindelſe mellem Skotland og Norge til Veje, og maaſkee ſkaffe hans Ætt nye Arvefordringer, ſaa gik det dog ingenlunde i Opfyldelſe. Iſabella fødde ham ikke engang nogen Søn, kun

  1. De isl. Annaler, ved 1293. Ifølge Suhm XI. S. 146 ſkal det have været Audun Hugleiksſøn, der bragte Giftermaalet i Stand; ſaa vidt vides, findes ingen udtrykkelig Hjemmel for denne Angivelſe, men efter hvad der ovenfor er viiſt, er den dog nok for ſaa vidt rigtig, ſom Audun vel var den, der fra førſt af fik Kongen til at bejle til Iſabella; men at han ſelv ſkulde have rejſt over til Skotland ſom Geſandt, naar der dog allerede før var Geſandter der, er lidet troligt.
  2. Rymer I. 2. 790. Leidet gjaldt førſt til Michelsdag, ſiden til næſte Aars Michelsdag. Sandſynligviis ſtod da Brylluppet i Auguſt 1293, kort førend Kong Erik drog til Danmark, ſe nedenfor.
  3. Isl. Annaler, ved 1297.
  4. Isl. Annaler, ved 1358.
  5. Herom mere nedenfor, ſe iſær Dipl. Norv, II. 152, hvor man erfarer, at hun af Biſkop Audfinn i Aaret 1324 fik en Gaard overladt; og hendes Teſtamente af 1316, Suhm XI. 788.