Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/218

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
196
Erik Magnusſøn.

Orknøerne, for at underhandle med de norſke Geſandter og modtage vor Dronning. Men da lød blandt Folket det ſørgelige Rygte, at ſamme vor Frue ſkulde være død, hvorover Skotlands Rige er foruroliget, og det menige Folk fortvivlet. Sir Robert Bruce, ſom før ikke havde villet indfinde ſig ved hiin Samling, er nu efter Enkeltes Tilſkyndelſe kommen did med en betydelig Styrke, dog veed vi endnu ikke, hvad han agter at gjøre, eller paa hvad Maade han vil gaa frem. Men Jarlerne af Mar og Atholl have allerede opbudt deres Hære; de andre Magnater begive ſig ligeledes hver til ſit Parti, og man kan ſaaledes frygte for en almindelig Krig og ſtor Blodsudgydelſe, hvis ikke den Højeſte, ved eders Flid og Biſtand, bringer hurtig Hjelp. Biſkoppen af Durham, Jarlen af Guarenne og vi ſelv have ſiden hørt, at vor Frue er kommen ſig af ſin Sygdom, men endnu meget ſvag; vi ere derfor komne overeens om at opholde os her ved Perth, indtil vi af nogle til Orknøerne afſendte Riddere have faaet Vished om hendes Tilſtand, ſom Gud give maatte være god og tilfredsſtillende. Faa vi gunſtige Efterretninger om hende, hvilke vi vente Dag efter Dag, ere vi færdige at rejſe didhen efter Beſtemmelſen for da, ſaa godt vi formaa, at udføre oven nævnte Hverv. Kommer Sir John Balliol til eder, raade vi eder, at I ſeer til at forhandle med ham paa ſaadan Maade, at i alle Tilfælde eders Ære og Fordeel bevares. Men ſkulde det hænde, at vor Frue, hvilket Gud forbyde, ſiger denne Verden Farvel, da var det ønſkeligt, om eders Excellens fandt for godt at nærme eder Grændſen, for at trøſte det ſkotſke Folk og forebygge Blodsudgydelſe, ſaa at Rigets troe Mænd kunne bevare ſin Eed ukrænket, og tage den til Konge, ſom med Rette bør arve Riget, dog kun for ſaa vidt han vil rette ſig efter eders Raad“.

Om det virkelig forholdt ſig ſaaledes, at Margrete var kommen ſig igjen af fin førſte Sygdom, faar ſtaa ved ſit Værd, men i ſaa Fald vare de gode Forhaabninger om hendes Helbred kun af kort Varighed, da hun døde paa Orknøerne uden at ſætte Foden paa Skotlands Grund. Ved hendes Død maa der dog have været ſæregne Omſtændigheder, der gjorde, at der hvilede en vis Dunkelhed derover, ſaa at man ikke engang nøje veed Tiden, da den indtraf[1], og mange endog ikke troede at hun var død, hvorved det ti Aar ſenere blev muligt for en Kvinde fra Tydſkland, ganſke viſt en Bedragerſke, at udgive ſig for hende og vinde Tiltro, ſaaledes, ſom det

  1. Fordun l. c., ſaavel ſom S. 967, ſætter hendes Død til 1291, ganſke reiſt aldeles urigtigt: men maaſkee kom ikke den paalidelige Efterretning derom til Skotland førend efter Nytaar; Trivet i D’Achery Spicilegium 4to VIII. 653 ſætter den endnu urigtigere til 1289. Hvis hun er den Dronning Margrete, der nævnes i et gammelt Kalendarium, er hun død den 16de November, hvilket nok kunde pasſe, ſ. o. S. 31. Note 4. De islandſke Annaler ſætte hendes Død til 1290.