Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/217

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
195
1290. Margretes Sygdom og Død.


ſkop Jørund[1]. Derimod maa det anſeees udenfor al Tvivl, at en af Damerne i Margretes Følge var Fru Ingebjørg Erlingsdatter[2], Alf Jarls Syſter og Hr. Thore Haakonsſøns Huſtru; ſom nær beſlægtet med Kongehuſet maa hun endog have været den fornemſte af Fruerne, og den ſom nærmeſt havde den unge Kongedatter i ſin Varetægt. Uſandſynligt er det derfor ikke, at ogſaa hendes Mand, Hr. Thore Haakonsſøn, har været med i Følget.

Men Edwards klogt anlagte Planer og glimrende Forhaabninger ſkulde dog denne Gang blive til Intet, og de Fordele, Kong Erik maaſkee endnu lovede ſig af Datterens Ophøjelſe paa Skotlands Trone, gaa tabt. Det ſpæde ſexaarige Barn ſkal ikke have taalt Sørejſen paa denne ſildige Aarstid, ſaa at hun allerede undervejs blev ſyg, og rimeligviis i en meget daarlig Forfatning ankom til Orknø. Efter en enkelt Beretning ſkulle endog hendes Ledſagere paa Grund af hendes Sygdom have ladet Skibene, der førte hende og Følget, løbe ind til Orknøerne[3], men dette kan dog ikke forholde ſig ſaaledes, da det tydeligt nok kan ſees, at det allerede før hendes Afrejſe var beſtemt, at hun ſkulde bringes til Orknøerne og at de norſke Geſandter i hendes Følge der ſkulde mødes med de engelſke og ſkotſke Befuldmægtigede, ſaaledes ſom det ovenfor er viiſt. Allerede i de førſte Dage af October kom det Rygte til Skotland, at hun ſkulde være død, og vakte der ſtor Sorg hos alle fredelſkende Mænd, da netop de indvortes Fejder mellem de mægtige og uregjerlige Stormænd nys vare blevne nogenledes bilagte og Landefreden gjenoprettet i Forventning om hendes Ankomſt og om en kraftig Regjering under Kong Edwards Opſigt, medens derimod hendes Død vilde give Løſenet til nye Uroligheder. Der haves endnu et Brev til Kong Edward, dateret 7de October, fra Biſkoppen af St. Andrews, hvori denne underretter ham om det ſørgelige Rygte, og levende ſkildrer Stemningen og Forholdene i den Anledning[4]. „Efterſom det nys var beſtemt i eders Nærværelſe“, ſkriver han, „ſamledes de ſkotſke Sendebud, der havde været hos eder, ſaavel ſom nogle andre af Skotlands Stormænd, ved Perth Søndag efter Michelsdag (1ſte Octbr.) for at høre eders Svar paa, hvad ſamme Geſandter hos eder havde andraget og forhandlet om; og efter at have hørt dette Svar, takkede de troe Stormænd og en Deel af Rigets Menige eders Højhed paa det aller forbindtligſte, hvorpaa bemeldte eders Geſandter, ſaavel ſom vi, gjorde os rede til at drage til

  1. Se ovenfor S. 170.
  2. Dette fremgaar af Beretningen om den falſke Margrete, ſe nedenfor.
  3. Hemingford, hist. Edw. I. S. 30.
  4. Rymer, S. 741.