Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/216

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
194
Erik Magnussøn.

for des eftertrykkeligere at kunne befordre sine egne og sin Datters Anliggender, havde han laant, hvad han saaledes havde tilgode, nemlig 2800 Mkr., af sine kjære Kjøbmænd William Daverson og William Suat, imod at give dem Anviisning paa hiin Afgift; han anmodede derfor Edward om hans kraftige Medvirkning til at Skotlands Rigsforstandere og Camerarier udbetalte disse Penge til samme Kjøbmænd, hvorom han ogsaa havde tilskrevet dem umiddelbart[1]. Man kan for Resten ikke godt see, om de Gesandter fra Norge, Kong Edward ventede, skulde sendes tidligere end Margrete selv, eller om det var de samme, der skulde være i Følge med hende. Det sidste synes dog at være det rimeligste, da der saa sildigt som først i September, da Kong Edward skrev hiint Brev om Lejde for de norske Gesandter, kun var to Maaneder til Allehelgensdag, inden hvilken, i det aller seneste, Margrete selv skulde være kommen til Skotland, og i denne korte Tid vilde man vel neppe sende to Gesandtskaber. Man erfarer desuden af senere Brevskaber og Beretninger[2], at det var Kong Eriks Bestemmelse, allerede temmelig tidligt, enten sidst i September eller først i October, at sende hende til Orknøerne, hvorfra hun desto lettere til den bestemte Tid kunde indtreffe i Skotland, og de Gesandter, der fulgte hende, kunde da lettelig, om det behøvedes, foreløbigt aflægge et Besøg der eller i England; men den egentlige Afslutning af Egteskabscontracten selv, der for Resten med Hensyn til Kong Erik nu var en blot Formsag, synes at skulle have foregaaet paa Orknøerne, hvorhen derfor ogsaa saavel engelske som skotske Befuldmægtigede skulde begive sig. De skotske Magnater havde allerede sendt et Gesandtskab, bestaaende af tvende velstuderede og retskafne Mænd, Michael af Wemyng og Michael Scott, til Norge for at afhente Margrete[3]; formodentlig var det da efter Overlæg med dem, at den her omhandlede Bestemmelse blev truffen.

Om Maaden, hvorpaa den unge Margrete udstyredes og afsendtes fra Norge, og af hvilke Herrer og Damer hendes Følge bestod, er ingen Optegnelse levnet. Det er ikke usandsynligt, at Magister Huguitio har været med, da det lader til, at han havde saa meget med Margretes Anliggender at bestille; maaskee ogsaa Mag. Peter Algøtssøn, der ligeledes sees at have været meget brugt i disse Sager. Men om de medsendte Baroners og Ridderes Navne er det umuligt at fremsatte nogen sikker Gjetning. Saa meget kan man alene sige med Vished, at Bjarne Erlingssøn ikke kan have været med, da han just paa denne Tid indstevnedes af Erkebi-

  1. Brev, uden Datum, hos Rymer S. 732.
  2. Se fornemmelig det nedenfor meddeelte Brev fra Biskoppen af St. Andrews.
  3. Fordun, Hearnes Udgave S. 953.