Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/211

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
189
1289. Forlig i Salisbury om Margretes Anerkjendelſe.

beſeglet af alle de elleve Herrer[1]. Under ſamme Dag udſtedte Kong Edward, fra Clarendon[2], et Brev, hvori han vedtog det ovenfor paa hans Vegne givne Løfte om at ſende Margrete fri for enhver Forpligtelſe til Skotland, under de der opſtillede Betingelſer; hvorhos han ogſaa ſamme Dag tilſkrev Skotlands Prælater, Magnater og menige Almue, at da han paa det ivrigſte ønſkede at bringe ſin kjære Slægtning Dronning Margretes Anliggender paa det Rene, til Guds Ære, Rigets Bedſte og hendes egen Fordeel, bad han dem indſtændigt fat viſe de i hendes Navn indſatte Rigsforſtandere den Opmerkſomhed og Lydighed, at han ſelv og Dronningen kunde have Grund til at roſe deres Loyalitet. Saa ſnart det nu foreſtaaende Parlement i London var til Ende, ſkulde han ſende nogle Medlemmer af ſit eget Raad til Skotland, af hvilke, ſaavel ſom af Rigsforſtanderen, han vilde faa vis Underretning om Rigets Tilſtand, den han med Guds Hjelp haabede var rolig og fredelig[3]. Man ſeer for øvrigt af alle disſe Forhandlinger, at han her optraadte ganſke ſom Skotlands øverſte Leensherre, og at Skoterne ſelv heller ikke ligefrem proteſterede derimod. Muligt, at han dog derhos handlede i Egenſkab af Margretes nærmeſte Frænde i England og Skotland. Han havde ellers nu faaet ſikret ſig det vigtigſte, Margretes Anerkjendelſe, og benyttede Tiden paa det bedſte til ogſaa at bringe det paa det rene. Hvilke Mænd han ſendte for at raadſlaa med de ſkotſke Regjeringsherrer, vides ikke, heller ikke hvad Forhandlinger der fandt Sted imellem dem[4]; ſaa meget ſeer man kun, at de maa have forſtaaet at drive Sagen, og benyttet Tiden godt, thi den 17de Marts, Fredagen efter Midfaſte, der var den i Overeenskomſten til Salisbury beſtemte Tid til Sikkerhedens Stilling m. m.[5], tilſkrev allerede ſamtlige Biſkopper, Abbeder og Baroner i Skotland, med Rigsforſtanderne i Spidſen, fra Brigham baade Kong Edward og Kong Erik hver ſit Brev, hvori de paa det ivrigſte anbefalede Gif-

  1. Rymer I. 2. S. 719, 720.
  2. Sammeſteds, S. 719. Kongens Brev er dateret ſimpelt hen 6te November, medens Overeenskomſten er dateret St. Leonards Dag, der ogſaa er 6te November. Clarendon Park ligger ganſke tæt ved Salisbury, og Kongen har formodentlig opholdt ſig der under hele Mødet.
  3. Rymer I. 2. S. 721.
  4. Sandſynligviis var det dog fornemmelig den i disſe Forhandlinger ſaa meget benyttede Biſkop Anton af Durham, hvis Biſkopsdømme grændſede nærmeſt til Skotland, og ſom ſaaledes formodentlig af alle Englands Biſkopper baade kjendte bedſt til de ſkotſke Forhold, og havde ſtørſt Indflydelſe der i Landet.
  5. Rymer I. 2. S. 731. Brevene, der ere forfattede paa Franſk, ere daterede Fredag efter Gregoriusdag, men denne, 12te Marts, var i 1290 Midfaſte Søndag.