Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/210

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
188
Erik Magnusſøn.

Efter mange Debatter og Forhandlinger enedes de forſamlede Herrer endelig om følgende Punkter, hvorom de den 6te November udſtedte deres Brev:

1. At Jomfru Margrete, der her kaldes Dronning og Arving, ſkulde komme til England eller Skotland inden næſte Aars Allehelgensdag (1ſte Novbr.) fri for al Giftermaals- og Feſtemaals-Aftale; de norſke Geſandter ſkulde ſørge for at dette ſkede ſaaledes, med mindre Dronningen havde en gyldig Undſkyldningsgrund.

2. Kongen af England lovede, at hvis Dronning Margrete kom i hans Hænder, fri for al Egteſkabs-Aftale, ſkulde han, naar Skotland var roligt og fredeligt, ſaa at hun ſikkert kunde komme derhen og opholde ſig der, ſamt Skotlands Folk anmodede ham derom, ſende hende til Skotland, lige ſaa fri for ſaadanne Egteſkabs-Aftaler, ſom hun kom, dog ſaaledes at Skoterne, førend de modtoge hende, ſkulde ſtille ham tilſtrækkelig Sikkerhed for, at de ej vilde bortgifte hende uden efter hans Foranſtaltning, Vilje og Raad, eller med hendes Faders, den norſke Konges, Samtykke.

3. De ſkotſke Befuldmægtigede lovede for ſig og ſine Landsmænd, at de ſkulde ſikre Jomfru Margrete Skotlands Rige, førend hun kom derind, at de ſkulde ſtille Borgen for at hun trygt kunde komme derſom i ſit Rige og opholde ſig der efter Behag, ſom Landets Herſkerinde og Arving, ſamt at de for alt dette ſkulde ſtille ſaadan Sikkerhed, ſom billigt kunde fordres, og de norſke Geſandter ſagde at de kunde præſtere.

4. Hvis der blandt Skotlands Rigsforſtandere eller Miniſtre var nogen, ſom de norſke Befuldmægtigede eller Dronningen fandt uduelige eller mistænkelige, ſkulde de ſtrax fjernere„ og nye, bedre indſættes i deres Sted, efter Overlæg og Omſorg af retſkafne Mænd fra Skotland og Norge, ſamt dem, Kongen af England dertil beſkikkede. Kunde de ſkotſke og de norſke Mænd ej blive enige i dette Stykke, ſkulde de raade, til hvilke de engelſke Geſandter ſluttede ſig, og det ſamme ſkulde ogſaa gjelde i alle andre Forhandlinger imellem hine Mænd, Skotland vedkommende, hvorfor der ogſaa ſkulde afgives en Beretning ſaavel til Englands ſom til Norges Konge om det ſkotſke Riges Tilſtand.

5. Ved næſte Aars Midfaſte ſkulde de nys berørte ſkotſke Mænd indfinde ſig i eller ved Grændſeſtaden Roxburgh, og de af den engelſke Konge udnævnte ved Warks eller Carham, hvor der da ſkulde handles nærmere om Opfyldelſen af de ovenforbeſtemte Punkter ſamt de Sikkerheder, der vare at ſtille.

Brevet blev chirographariſk udfærdiget i tre Exemplarer, to paa Franſk, for England og Skotland, og eet paa Latin for Norge, ſamt