Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/203

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
181
1290. Hr. Alf Erlingsſøn henrettet.

Hans Levninger bleve to Aar efter af Svogeren Hr. Thore Haakonsſøn nedtagne, ſandſynligviis i al Hemmelighed, og førte til Tunsberg, ſamt der rimeligviis begravne. Uagtet de til Utlegd fældte Ugjerningsmænds Gods efter Loven ſtrax ved Domfældelſen var forbrudt til Kro-

    der møder ham Bendikt Rimaardsſøn (Reinmodsſøn), hans Skjebne var ham ikke blid:
    „God Morgen, god Dag, liden Mindre-Alf, du eſt faa modig en Herre,
    Men bliver du Kongens Fange idag, ikke ſtaar Landet desværre“.
    „Ikke ſaa er jeg mindre Hr. Alf, du tør det ikke vente,
    Jeg er en liden Mesſedreng, ſkal Viin for Preſten hente“.
    Saa løfted han op hans høje Hat og ſaa ham i hans Pande,
    „Alt er du norſke Hr. Mindre-Alf, om jeg kan ret forſtande.
    Du haver og været en Klerk med mig, det maa jeg ſige forſande,
    Jeg kjendte dig i det Skolehuus, du gjorde os andre ſtor Vaande“.
    „Og eſt du Bendikt Rimaardsſøn, og da eſt du min Frænde,
    Du ſvær en Eed for mig i Dag, at du mig aldrig kjendte“.,
    Men de toge hannem, Mindre Hr Alf, de ſloge ham Bolten om Fod,
    førte de hannem til Helſingborg, den danſke Dronning imod.

    Her antydes det, at Alf, forklæd, ſom en Mesſedreng, var kommen i Land paa den danſke Kyſt, ſandſynligviis i Nærheden af Helſingborg, men at Benedikt Reinmodsſøn, en fordums Skolekamerat, kjendte og forraadte ham. Dette viſer da ogſaa, at Alf i ſin Ungdom havde gaaet i Skole. Naar der tales om, at han havde 15 Hereder i Leen, ſigter dette til hans Forlening med 15 af Borgeſysſels Skibreder; men af Viſens Ord ſkulde det næſten ſynes, ſom om han endnu havde Forleningen, da han blev fangen. Dette behøver man dog ikke at tage bogſtaveligt, men kun ſom om det ſigtede til hans tidligere Stilling, og alene ſkulde antyde, hvor unødigt det var for ham at agere Sørøver. Han blev nu, ſom Viſen fremdeles beretter, ført frem for Dronningen paa hendes Befaling:

    „Tager I nu Mindre Hr. Alf, lader ham i Stuen indgange,
    I lade de Fruer og ſtolte Jomfruer ſkue ſaa riig en Fange!“
    Det da ſvared den danſke Dronning, det førſte hun Mindre Alf ſaa:
    „Er det ikke andet for en Mand, der ſaadanne Sagne gaar fraa?“
    — „Endog jeg er paa Vexten liden, dog er jeg mandeligen køn (kœnn, tydſk kühn);
    Men aldrig lever du ſaa god en Dag, at du føder ſaadan en Søn.
    Jeg gav dertil min Kaabe blaa, (der) er ſkaaren i Roſer og Lilje
    Jeg maatte ikkun een Nat hos eder ſove, om det var ſaa eders Vilje.
    „Maatte jeg en Nat ikkun hos eder ſove — det vidſte ikke uden eders Terne —
    det vil jeg for Sanden ſige, I bade for mig ſaa gjerne“. —
    Det ſvared hannem danſke Dronning — hun ſlog fin Haand mod Bord —:
    „Du ſkal klæde en Stejle imorgen, førend Folk de gange til Bord.
    — „Hvi ſtejlede du ikke Knut af Sønderborg, ikke Ivar af Holſtebro?
    Ikke da vare de meget bedre end jeg, dog de vare dig meſt tro“.
    Toge de liden Greve Hr. Alf, lode hannem af Stuen Udgange;
    „Nok ſaa have Fruer og ſtolte Jomfruer ſkuet den ſkalkagtige Fange“.