Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/201

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
179
1290. De Fredløse befæste Hjelm og Hunehals.

anden løskjøbte sig med Penge for videre Overlast. Derfra sejlede han til Svenborg, som lagdes i Aske, skjønt Byen tilhørte Hertug Valdemar: et temmelig sikkert Tegn paa, at denne ikke kan have spillet under Dække med ham[1]. Paa Tilbagevejen skal han have anløbet Aggersø og Omø ved Korsør, og brændt Nykjøbing i Odshered, saavel som Holbek[2]. Men det vigtigste, som skede paa dette Tog eller i dette Aar, var at Marsk Stig, som det foregives efter sin Hustru Fru Ingeborgs Raad, satte sig fast paa den lille Ø Hjelm tæt under den jydske Kyst, og indrettede her en Borg, hvor han tilligemed de øvrige jydske Fredløse i flere Aar havde Tilhold, og hvorfra han idelig foruroligede Jyllands Kyster og de danske Farvande[3]. De skulle ligeledes have sat sig fast paa Spro eller Sprogø i Beltet og paa Samsø, hvor de skulle have haft deres Oplag af allehaande Krigsfornødenheder og Levnetsmidler[4]. Sandsynligviis skede Besættelsen af disse Steder, idet den norske Flaade sejlede der forbi paa Farten gjennem og fra Beltet. End videre indrettede Grev Jakob og hans Mænd en Befæstning i lignende Form paa Hunehals i Nordre-Halland. Stedet tilhørte egentlig Erkestolen i Lund, men denne beklædtes siden 1289 af Stig Marsks Ven og Frænde og Kongehusets afsagte Fiende, Johan eller Jens Thorbernssøn Grand, forhen Provst i Roskilde, der paa alle Maader befordrede de Fredløses Interesser, og traadte endog nærmere i Forbindelse med Norges Konge og Hertug[5]. Begge Borge, saavel Hjelm som Hunehals, erklæredes at tilhøre den norske Konge og Hertug, hvilke siden efter kaldte dem sine Slotte[6], hvad enten de nu betragtede dem som selvtaget Pant for deres tilkommende Mødrenegods, eller fordi de derved vilde tilkjendegive, at de gjorde Fordring paa hele Danmarks Rige, og saaledes havde Ret til at tilegne sig hver enkelt Deel deraf, der kom i deres Magt. De Fredløse kunde ved denne Overdragelse siges at have gjort Fyldest for den fleeraarige Besiddelse af Ragnhildarholmens Slot, som Kongen havde overladt dem, og som de nu venteligt forlode, medens det dog fremdeles maatte være dem magtpaaliggende at nyde godt af hans Beskyttelse og kunne

  1. De isl. Annaler, ved 1290, jvfr. de esromske.
  2. Huitfeldt S. 302.
  3. Aaret 1290 som det, hvori Hjelm befæstedes, nævnes i de fleste Annaler, der handle om disse Begivenheder. Scr. R. D. I. 256, II. 175, V. 88.
  4. Huitfeldt, l. c. Nye Samlinger til den danske Historie III. 115. Scriptt. V. 626.
  5. Se Processen mod Erkebiskop Jens, i Langebeks Scriptt. VI. 288, 292, hvor der udtrykkeligt klages over Erkebiskoppen, „at han tillod Grev Jakob at opbygge og befæste et Slot paa Erkebiskoppens egen Grund“. Hunehals laa ikke langt fra det nuværende Kongsbakka.
  6. Se nedenfor Kongens og Hertugens Sikkerhedsbrev af 21de August for de lübeckske Borgere, der rejste gjennem deres Befæstninger Hunehals og Hjelm.