Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/201

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
179
1290. De Fredløſe befæſte Hjelm og Hunehals.

anden løskjøbte ſig med Penge for videre Overlaſt. Derfra ſejlede han til Svenborg, ſom lagdes i Aſke, ſkjønt Byen tilhørte Hertug Valdemar: et temmelig ſikkert Tegn paa, at denne ikke kan have ſpillet under Dække med ham[1]. Paa Tilbagevejen ſkal han have anløbet Aggersø og Omø ved Korsør, og brændt Nykjøbing i Odshered, ſaavel ſom Holbek[2]. Men det vigtigſte, ſom ſkede paa dette Tog eller i dette Aar, var at Marſk Stig, ſom det foregives efter ſin Huſtru Fru Ingeborgs Raad, ſatte ſig faſt paa den lille Ø Hjelm tæt under den jydſke Kyſt, og indrettede her en Borg, hvor han tilligemed de øvrige jydſke Fredløſe i flere Aar havde Tilhold, og hvorfra han idelig foruroligede Jyllands Kyſter og de danſke Farvande[3]. De ſkulle ligeledes have ſat ſig faſt paa Spro eller Sprogø i Beltet og paa Samsø, hvor de ſkulle have haft deres Oplag af allehaande Krigsfornødenheder og Levnetsmidler[4]. Sandſynligviis ſkede Beſættelſen af disſe Steder, idet den norſke Flaade ſejlede der forbi paa Farten gjennem og fra Beltet. End videre indrettede Grev Jakob og hans Mænd en Befæſtning i lignende Form paa Hunehals i Nordre-Halland. Stedet tilhørte egentlig Erkeſtolen i Lund, men denne beklædtes ſiden 1289 af Stig Marſks Ven og Frænde og Kongehuſets afſagte Fiende, Johan eller Jens Thorbernsſøn Grand, forhen Provſt i Roskilde, der paa alle Maader befordrede de Fredløſes Interesſer, og traadte endog nærmere i Forbindelſe med Norges Konge og Hertug[5]. Begge Borge, ſaavel Hjelm ſom Hunehals, erklæredes at tilhøre den norſke Konge og Hertug, hvilke ſiden efter kaldte dem ſine Slotte[6], hvad enten de nu betragtede dem ſom ſelvtaget Pant for deres tilkommende Mødrenegods, eller fordi de derved vilde tilkjendegive, at de gjorde Fordring paa hele Danmarks Rige, og ſaaledes havde Ret til at tilegne ſig hver enkelt Deel deraf, der kom i deres Magt. De Fredløſe kunde ved denne Overdragelſe ſiges at have gjort Fyldeſt for den fleeraarige Beſiddelſe af Ragnhildarholmens Slot, ſom Kongen havde overladt dem, og ſom de nu venteligt forlode, medens det dog fremdeles maatte være dem magtpaaliggende at nyde godt af hans Beſkyttelſe og kunne

  1. De isl. Annaler, ved 1290, jvfr. de esromſke.
  2. Huitfeldt S. 302.
  3. Aaret 1290 ſom det, hvori Hjelm befæſtedes, nævnes i de fleſte Annaler, der handle om disſe Begivenheder. Scr. R. D. I. 256, II. 175, V. 88.
  4. Huitfeldt, l. c. Nye Samlinger til den danſke Hiſtorie III. 115. Scriptt. V. 626.
  5. Se Procesſen mod Erkebiſkop Jens, i Langebeks Scriptt. VI. 288, 292, hvor der udtrykkeligt klages over Erkebiſkoppen, „at han tillod Grev Jakob at opbygge og befæſte et Slot paa Erkebiſkoppens egen Grund“. Hunehals laa ikke langt fra det nuværende Kongsbakka.
  6. Se nedenfor Kongens og Hertugens Sikkerhedsbrev af 21de Auguſt for de lübeckſke Borgere, der rejſte gjennem deres Befæſtninger Hunehals og Hjelm.