Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/196

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
174
Erik Magnusſøn.

uvante Afgifter, enten for Forbud, Takſetninger eller Stevner-, naar der ſkal lyſes til Feſtemaal eller Bryllup. Her ſigtes aller ſidſt til de i Cap. 41 af Erkebiſkop Jons Chriſtenret indeholdte Forſkrifter om Bryllups Afholdelſe efter Feſtemaalet.

2. De Anordninger, Folk gjøre i deres ſidſte Dage, hvad enten de give noget til Kirker eller til Kloſtre eller til Andre, ſkulle ikke holdes uden for ſaa vidt Lovbogen beſtemmer og gammel Skik har været.

3. Sejl og Redſkab til Landværnsſkibene ſkulle hænge i Kirken efter gammel Skik. (Dette ſigter ligefrem til Artikel 4 af Statuterne af 1280, hvorved der under Bannsſtraf forbødes at bruge Kirken til Opbevaringsſted for Sejl, Smør eller andre Varer).

4. Lægmænd ſkulle kunne arve Klerker og Preſter i alle Dele efter gammel Skik.

5. Leding ſkulle Alle udrede efter Jordegods og anden Ejendom. (Dette var, ſom vi have ſeet, maaſkee det vigtigſte Stridspunkt).

6. Den de Fattige tilkommende Fjerdedeel af Tienden ſkal tages af alle Tiender, og deles efter gammel Sedvane.

7. Alle Klerke-Tjenere ſkulle ſtaa under ſamme Lydighedsforhold til Kongedømmet ſom andre Thegner, baade med Henſyn til Sekter og Søgsmaal, Skat og Skyld, Told og andre Paalæg, undtagen ſaa mange ſom det udtrykkeligt er tilſtaaet Biſkopperne, nemlig af Erkebiſkoppens Mænd 100, hvilke han ſelv nævner, der ſkulle være ledingsfrie, Skutilſveinerne ſelv tredie og Huuskarlerne ſelv anden, ſamt derhos fritagne for Nævninger, Ledingsfærd med Kongen og Skibsdræt, og 40 af hver af de indenlandſke Biſkoppers Mænd, ſom de ligeledes ſelv opnævne. Hvis Erkebiſkoppens Mænd ſlaas indbyrdes i hans Nærværelſe, i hans Gaard eller paa hans Skib, naar to andre Skibe ere tilſtede, da tilkommer den halve Sekt Kongen og den halve Sekt Erkebiſkoppen, undtagen i Manddrabs- eller Lemmetabs-Tilfælde, hvor Kongen tager Sekten alene. Men ſkeer det ikke i Erkebiſkoppens Nærværelſe, da har Erkebiſkoppen ingen Sekt at fordre. Heller ikke have de andre Biſkopper Ret til nogen Sekter enten af ſine egne Mænd eller andre uden dem alene, ſom den gamle Chriſtenret tilſtaar dem. Og kun under den Betingelſe ſkulle Erkebiſkoppens eller Biſkoppens Mænd nyde de nys nævnte Friheder, at de alle ere navngivne i et ved hver Biſkopsſtol hvilende Brev. — Denne Artikel gjør en væſentlig Indſkrænkning i de Rettigheder, der ved Compoſitionens Art. 12 og iſær ved det yderligere Frihedsbrev af 13de September 1277 vare tilſtaaede Erkebiſkoppen og Biſkopperne. Compoſitionen beſtemte, at hvis Erkebiſkoppens 100 Mænd ſtredes i hans Nærværelſe, ſkulde han dømme dem og oppebære hele Sekten, med Undtagelſe af Drabs- og Lemlæſtelſes-Tilfælde, hvor Dommen og Sekten tilkom Kongen, dog ſaa-