Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/183

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
161
1289. Kongens Tilbagetog fra Danmark.

af Stavern ikke ſkulde nyde godt af denne Fred, hvis man traf dem, og kjendte dem ſom ſaadanne. Da Grøningen her ikke berøres, ſkjønt denne By ellers plejer at nævnes ſammen med Kampen og Stavern, ſkulde man næſten formode, at der ogſaa med den er indgaaet Forlig, og et eget Brev udſtedt derom[1]. Med Lübeckerne var nu Forſtaaelſen, ſom det ſynes, ſærdeles god, iſær da man vel under Krigstoget trængte til at kjøbe Levnetsmidler af dem. Den 14de Auguſt, Dagen førend den norſke Flaade forlod Grønſund, tilſkrev Kongen og Hertugen i Forening herfra Lübecks Foged, Raadmænd og Commune et meget venligt Brev, hvori de bade dem melde Stadens Borgere, at de trygt kunde komme til Hæren med ſine Varer og Levnetsmidler; det var deres oprigtige Vilje at ſkaffe ſaavel Lübeckerne ſom Andre, der gjorde dem Tjeneſter, god Fred; og om nogen af dem leed Skade i Hæren, ſkulde de holde dem ſkadesløſe[2]. Da Hæren ſaa ſnart efter ſejlede tilbage til Norge, blev der vel ikke ſynderlig Anledning for Lübeckerne til at forſyne den med Levnetsmidler; men ellers vilde de viſt ikke have undladt at benytte ſig af den gode Lejlighed til at fortjene Penge. At de under Fejden holdt ſig inde med Nordmændene, maa man ſlutte deraf, at de ſtrax efter denne Tid befandt ſig i et ſpendt Forhold med Danekongen.

77. Kongens Forhandlinger med Erkebiſkoppen. Den islandſke Kirkeſag paadømt. Erkebiſkoppens Forlig med Kongen i Bergen.


Efter ſin Tilbagekomſt til Norge tilbragte Kong Erik omtrent en halvanden Maaneds Tid i Viken, beſkjeftiget, ſom det ſynes, med ſin Datters Anliggende i Egenſkab af Skotlands Dronning, i hvilken Anledning han affærdigede et Geſandtſkab til Kong Edward i England, ſaaledes ſom det i det følgende nærmere ſkal omtales. Han ſynes at have tilbragt det meſte af denne Tid i Tunsberg, med Undtagelſe af at han, ledſaget af Biſkop Arne, var Hertug Haakons Gjeſt ved et prægtigt Gilde, ſom denne gjorde i Oslo Jfr. Mariæ Fødſelsdag, den 8de September. Derefter ſynes Kongen ret med Alvor at have gjort ſig Flid for at komme til Enighed med Erkebiſkoppen i Tide, førend den Strid, ſom denne paany havde yppet, ſkulde gaa til de ſamme Yderligheder, ſom den tidligere under Erkebiſkop Jon. Man ſporer her viſtnok Biſkop Arnes

  1. Utrykt Brev i Kampens Arkiv, afſkr. af Chr. Lange. Brevet er beſeglet af Kongens Cantſler Baard Serksſøn, og Hertugens, Erlend, men derimod ſkrevet af Gabriel Klerk, der af flere andre Breve ſees at have været Hertugens Skriver.
  2. Lübecks Urkundenb. No. 527. Disſe tvende her nævnte Breve ere, ved Siden af Biſkop Arnes Saga, uafviſelige Beviisgrunde for at Kong Eriks Tog ſkede i 1289, ej i 1290.