Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
159
1289. Falster og Moen hjemsøges.

Enighed, og skiltes ad med uforrettet Sag. Derpaa lettede Kongen Anker den 6te August[1], sejlede med hele Flaaden syd om Møen til Grønsund, og gjorde her Landgang til begge Sider, baade paa Falster, hvor Stubbekjøbing blev afbrændt og Landet herjet[2], og paa Møen, hvor Stegeborg, eller, som den da kaldtes, Nyhuus[3], blev angrebet, skjønt det ikke tilhørte den danske Konge, men Fyrst Vitslav af Rügen, der havde Møen m. m. inde som Pant for den Medgift, han skulde have med sin Hustru Agnes af Braunschweig, en Datters Sønnedatter af Kong Valdemar den 1ste[4]. Vitslav fik nogle Aar senere Lejlighed til at hevne sig for den lidte Skade[5]. Nordmændene stormede Borgen en heel Dag og en Nat, men forgjeves, og med stort Tab baade af Faldne og Saarede. Blandt de sidste var Hr. Ravn Oddssøn. Der fortælles om ham, at han ellers hver Dag, han gik i Land, plejede at tage Velsignelse af Biskop Arne, der altsaa nu maa have staaet paa en nogenlunde venskabelig Fod med ham; men just den Dag, da man drog op til Borgen, glemte han det, og erindrede det ikke, førend han var kommen et Stykke paa Vejen. Da han talte derom til de nærmeste, sagde nogle af disse, der vare fra Throndhjem, at han jo endnu kunde vende om og tage Velsignelsen med; men han svarede, at det nu fik gaa som det vilde, det var for seent at vende om. Længer ud paa Dagen, medens Skudkampen stod paa, kom et Bud fra Kongen til Ravn, raabende, at han strax maatte komme for at forbinde nogle Saarede. De fiendtlige Krigere, der stode paa Volden, hørte Budet tydeligt raabe „Hr. Ravn“, og saa i det samme en Mand rejse sig, hvis Dragt og Rustning svarede til Herretitlen; de sigtede derfor alle paa ham, og sendte en heel Regn af Pile ned over ham, af hvilke trende traf, en i Armen, en i Ryggen og en i Lillefingeren. Det sidste Saar, skjønt det ubetydeligste, viste sig siden at være farligst. Mariemessedag den 15de August, lettede Kongen Anker fra

  1. I Arne B. Saga staar kun „nær Laurentiusmesse“, altsaa i de nærmeste Dage før den 10de August. De esromske Annaler have derimod Løverdag efter 1ste August, hvilken i 1289 er den sjette. Der staar nemlig: Sabbato proximo, efter at strax forud feria quinta ante diem b. Petri ad vincula (Thorsdag for 1ste August eller 28de Juli) er nævnt; proximo maa her aabenbart henføres til Petri ad vincula, ikke til Thorsdagen forud, ellers kom Kongen til at afsejle den 30te Juli, og der vilde saaledes ej blive nogen Tid til Underhandlingerne „efter Olafsmessen“.
  2. Stubbekjøbings Afbrændelse nævnes kun i de esromske Annaler.
  3. Arne B. Saga nævner kun Nyjahús, de esromske Annaler derimod Castrum domini Wiszlavi.
  4. At Vitslav havde Møen, Kjøge m. m. i Medgift, sees af de hos HuitfeldtS 348 og 379 meddeelte Breve.
  5. Nemlig da han i 1294 brændte Hisingen, se nedenfor.