Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/181

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
159
1289. Falſter og Moen hjemſøges.

Enighed, og ſkiltes ad med uforrettet Sag. Derpaa lettede Kongen Anker den 6te Auguſt[1], ſejlede med hele Flaaden ſyd om Møen til Grønſund, og gjorde her Landgang til begge Sider, baade paa Falſter, hvor Stubbekjøbing blev afbrændt og Landet herjet[2], og paa Møen, hvor Stegeborg, eller, ſom den da kaldtes, Nyhuus[3], blev angrebet, ſkjønt det ikke tilhørte den danſke Konge, men Fyrſt Vitſlav af Rügen, der havde Møen m. m. inde ſom Pant for den Medgift, han ſkulde have med ſin Huſtru Agnes af Braunſchweig, en Datters Sønnedatter af Kong Valdemar den 1ſte[4]. Vitſlav fik nogle Aar ſenere Lejlighed til at hevne ſig for den lidte Skade[5]. Nordmændene ſtormede Borgen en heel Dag og en Nat, men forgjeves, og med ſtort Tab baade af Faldne og Saarede. Blandt de ſidſte var Hr. Ravn Oddsſøn. Der fortælles om ham, at han ellers hver Dag, han gik i Land, plejede at tage Velſignelſe af Biſkop Arne, der altſaa nu maa have ſtaaet paa en nogenlunde venſkabelig Fod med ham; men juſt den Dag, da man drog op til Borgen, glemte han det, og erindrede det ikke, førend han var kommen et Stykke paa Vejen. Da han talte derom til de nærmeſte, ſagde nogle af disſe, der vare fra Throndhjem, at han jo endnu kunde vende om og tage Velſignelſen med; men han ſvarede, at det nu fik gaa ſom det vilde, det var for ſeent at vende om. Længer ud paa Dagen, medens Skudkampen ſtod paa, kom et Bud fra Kongen til Ravn, raabende, at han ſtrax maatte komme for at forbinde nogle Saarede. De fiendtlige Krigere, der ſtode paa Volden, hørte Budet tydeligt raabe „Hr. Ravn“, og ſaa i det ſamme en Mand rejſe ſig, hvis Dragt og Ruſtning ſvarede til Herretitlen; de ſigtede derfor alle paa ham, og ſendte en heel Regn af Pile ned over ham, af hvilke trende traf, en i Armen, en i Ryggen og en i Lillefingeren. Det ſidſte Saar, ſkjønt det ubetydeligſte, viſte ſig ſiden at være farligſt. Mariemesſedag den 15de Auguſt, lettede Kongen Anker fra

  1. I Arne B. Saga ſtaar kun „nær Laurentiusmesſe“, altſaa i de nærmeſte Dage før den 10de Auguſt. De esromſke Annaler have derimod Løverdag efter 1ſte Auguſt, hvilken i 1289 er den ſjette. Der ſtaar nemlig: Sabbato proximo, efter at ſtrax forud feria quinta ante diem b. Petri ad vincula (Thorsdag for 1ſte Auguſt eller 28de Juli) er nævnt; proximo maa her aabenbart henføres til Petri ad vincula, ikke til Thorsdagen forud, ellers kom Kongen til at afſejle den 30te Juli, og der vilde ſaaledes ej blive nogen Tid til Underhandlingerne „efter Olafsmesſen“.
  2. Stubbekjøbings Afbrændelſe nævnes kun i de esromſke Annaler.
  3. Arne B. Saga nævner kun Nyjahús, de esromſke Annaler derimod Castrum domini Wiszlavi.
  4. At Vitſlav havde Møen, Kjøge m. m. i Medgift, ſees af de hos HuitfeldtS 348 og 379 meddeelte Breve.
  5. Nemlig da han i 1294 brændte Hiſingen, ſe nedenfor.