Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
VIII

hans egentlige Hensigt har været at skrive denne sin Helts Historie. Hvad der ligger forud, Kong Byrges og Hertugernes Umyndighedstid saavelsom Slutningen af Kong Magnus Byrgessøns Regjeringstid, er langt mere kortfattet, og danner aabenbart kun Indledningen; ja det er endog et stort Spørgsmaal, om det, der vedkommer Kong Magnus, hidhører fra samme Forfatter, og ikke er tilsat af en anden. Thi saa meget er vist, og af mig allerede paapeget i 4de Deel 1ste B. S. 88, Note 2, at Kong Valdemar Byrgessøns Historie, hvormed Udgaverne af Riimkrøniken nu begynde, ei kan være forfattet førend efter 1407, da den omtaler Karl Ulfssøn af Tofte, der døde i dette Aar, og fører Kong Erik den Helliges Æt ned til ham; jeg har ligeledes der paaviist, at denne Deel af Krøniken indeholder grove Fejl; det gaar endog saa vidt, at den omtaler den danske Kong Erik Valdemarssøn (dræbt 1250) som levende, da Kong Valdemar beilede til hans Datter Sophia (omkring 1261) og selv givende sit Samtykke dertil. Denne Deel af Krøniken er saaledes kun at betragte som et sildigere Makverk, og uden synderlig Interesse, end mindre Paalidelighed[1]. Men hvor denne senere Tilføielse ophører, og den oprindelige Text begynder, er vanskeligt at opdage i de hidtilværende ukritiske Udgaver, Hadorph’s, af 1674, og det endnu slettere Optryk deraf i Fants Scr. Rer. Svecicar. vol. I. sect. 1. p. 1–209. Nærmere Underretning ville vi sandsynligviis faa herom i den nye, nøiagtige og streng kritiske Udgave, der efter Sigende nu forberedes af Sveriges dertil mest kyndige Mand, og maaskee snart vil udkomme. Da Hertug Erik var Sjælen i de fleste politiske Begivenheder over hele Norden i de sidste 15 Aar for sin Død, og som Kong Haakons Svigersøn især havde meget med Norge at skaffe, skjønnes det let, at hans Historie, faa udførligt og nøiagtigt fortalt, som i Riimkrøniken, maa indeholde en Mængde vigtige og uundværlige Bidrag til Norges, og det er vist og sandt, at Riimkrøniken her har varet min og altid for dette Tidsrum vil blive den norske Historieskrivers fornemste Støtte. Vel er Forfatteren, som ivrig Tilhænger af Hertug Erik, aldeles, ja blindthen, partisk for denne, og man maa altid have dette for Øje ved

  1. Det er endog al Grund til at antage, at den Form, hvori Historien er udarbejdet, de rimede Knyttevers efter de franske eg tydske Ridderromaners Maneer, ikke engang var kjendt i Sverige paa Kongerne Valdemars og Byrges Tid, men indførtes og blev yndet gjennem de af Dronning Euphemia i Aarene 1302–1312 foranstaltede Oversættelser af slige Romaner paa Svensk i Originalens Versemaal. Dette har Riimkrønikens Forfatter søgt at efterligne, hvor han vilde beskrive sin Helts og Ridders Historie.