Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/18

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VIII

hans egentlige Henſigt har været at ſkrive denne ſin Helts Hiſtorie. Hvad der ligger forud, Kong Byrges og Hertugernes Umyndighedstid ſaavelſom Slutningen af Kong Magnus Byrgesſøns Regjeringstid, er langt mere kortfattet, og danner aabenbart kun Indledningen; ja det er endog et ſtort Spørgsmaal, om det, der vedkommer Kong Magnus, hidhører fra ſamme Forfatter, og ikke er tilſat af en anden. Thi ſaa meget er viſt, og af mig allerede paapeget i 4de Deel 1ſte B. S. 88, Note 2, at Kong Valdemar Byrgesſøns Hiſtorie, hvormed Udgaverne af Riimkrøniken nu begynde, ei kan være forfattet førend efter 1407, da den omtaler Karl Ulfsſøn af Tofte, der døde i dette Aar, og fører Kong Erik den Helliges Æt ned til ham; jeg har ligeledes der paaviiſt, at denne Deel af Krøniken indeholder grove Fejl; det gaar endog ſaa vidt, at den omtaler den danſke Kong Erik Valdemarsſøn (dræbt 1250) ſom levende, da Kong Valdemar beilede til hans Datter Sophia (omkring 1261) og ſelv givende ſit Samtykke dertil. Denne Deel af Krøniken er ſaaledes kun at betragte ſom et ſildigere Makverk, og uden ſynderlig Interesſe, end mindre Paalidelighed[1]. Men hvor denne ſenere Tilføielſe ophører, og den oprindelige Text begynder, er vanſkeligt at opdage i de hidtilværende ukritiſke Udgaver, Hadorph’s, af 1674, og det endnu ſlettere Optryk deraf i Fants Scr. Rer. Svecicar. vol. I. sect. 1. p. 1—209. Nærmere Underretning ville vi ſandſynligviis faa herom i den nye, nøiagtige og ſtreng kritiſke Udgave, der efter Sigende nu forberedes af Sveriges dertil meſt kyndige Mand, og maaſkee ſnart vil udkomme. Da Hertug Erik var Sjælen i de fleſte politiſke Begivenheder over hele Norden i de ſidſte 15 Aar for ſin Død, og ſom Kong Haakons Svigerſøn iſær havde meget med Norge at ſkaffe, ſkjønnes det let, at hans Hiſtorie, faa udførligt og nøiagtigt fortalt, ſom i Riimkrøniken, maa indeholde en Mængde vigtige og uundværlige Bidrag til Norges, og det er viſt og ſandt, at Riimkrøniken her har varet min og altid for dette Tidsrum vil blive den norſke Hiſtorieſkrivers fornemſte Støtte. Vel er Forfatteren, ſom ivrig Tilhænger af Hertug Erik, aldeles, ja blindthen, partiſk for denne, og man maa altid have dette for Øje ved

  1. Det er endog al Grund til at antage, at den Form, hvori Hiſtorien er udarbejdet, de rimede Knyttevers efter de franſke eg tydſke Ridderromaners Maneer, ikke engang var kjendt i Sverige paa Kongerne Valdemars og Byrges Tid, men indførtes og blev yndet gjennem de af Dronning Euphemia i Aarene 1302—1312 foranſtaltede Overſættelſer af ſlige Romaner paa Svenſk i Originalens Verſemaal. Dette har Riimkrønikens Forfatter ſøgt at efterligne, hvor han vilde beſkrive ſin Helts og Ridders Hiſtorie.