Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/179

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
157
1289. Kong Erik udenfor Kjøbenhavn.

hvor forbitret Kyſtbefolkningen maa have været paa Nordmændene. Morgenen efter (7de Juli) lod Kongen ſætte Ild paa Helſingør, og ſejlede derpaa op for Kjøbenhavn, hvor han lagde ſig for Anker i Refshaledybet[1]. Det var hans Henſigt at angribe Staden, men Indbyggerne viſte en ſaa kjek Holdning, at der ikke for det førſte blev noget af Angrebet; derimod droge Afdelinger af den norſke Flaade om Løverdagen den 9de til Hveen og Amager, hvor de afbrændte Huſene, og ſtrax efter blev Høvdingen Thord Krytter ſendt med en betydelig Styrke til Skanør, for at angribe denne Stad, men de vare uheldige, og Thord ſelv faldt med henved 70 Mand. Nu blev Kongen ſelv i noget over fire Uger liggende ſtille ved Amager med endeel af Skibene, uden at foretage ſig noget, medens Stig Marſk, ſandſynligviis med de øvrige Fredløſe, der vare med paa Toget, gik til Samsø, hvor Marſken indtog og nedbrød Borgen, og ſiden til Beltet, maaſkee i det Haab, at de her vilde faa aabenbar eller hemmelig Biſtand af Hertug Valdemar, mellem hvem og det kongelige Parti der fremdeles herſkede ſtor gjenſidig Mistillid, og ſom for ikke ret lang Tid ſiden endog havde haft en formelig Fegtning at beſtaa med de Kongelige paa et Møde, han havde med Enkedronningen og Kongen i Skjelfiſkør. Anledningen og de nærmere Omſtændigheder angives noget forſkjelligt: efter en Beretning ſkal Hertug Valdemar have troet at ſpore ſvigagtige Anſlag mod hans Sikkerhed, og derfor have grebet til Vaaben; efter en anden ſkal der være opkommen Strid mellem Hertugens og Dronningens Mænd; ſaa meget er viſt, at Blod blev udgydt, at flere faldt, at Staden tildeels lagdes i Aſke, og at Hertugen tog Drottſeten, Hr. Peter Hoſøld, til Fange, og lod ham henſætte i ſtrengt Fængſel paa Nordborg Slot. Den rette Sammenhæng hermed bliver vel aldrig opklaret, dog ſynes man i alle Fald denne Gang at maatte fritage Hertugen for at have haft Ondt i Sinde; man finder ikke mindſte Spor til, at han ſenere i mindſte Maade ſtod de Fredløſe eller Nordmændene bi[2]. Stig og hans Følge hjemſøgte førſt Tornborg, ſom de lagde i Aſke tilligemed Kirken, derpaa Skjelfiſkør, hvor de opbrændte de Huſe, der ſtode tilbage ſiden ſidſte Brand; derfra gik de til Falſter, hvor de indtoge Nykjøbing, og ſatte Ild paa den. Imidlertid havde endeel

  1. Dagen angives i Arne B. Saga ſom Octaven efter Petersmesſe, i de esromſke Annaler, der ellers nøje ſtemme med Sagaen, undtagen at Aaret urigtigt ſynes at være 1287, ſom Onsdag efter Octaven efter Petersmesſe; det er aaabenbart, at Udtrykket her enten er unøjagtigt, eller at en Fejl er indløben, thi Octaven efter Petersmesſe var ſelv en Onsdag. Maaſkee man ſkal læſe „in quarta feria, octava apostolorum Petri et Pauli“.
  2. Om disſe Optøjer i Skjelfiſkør, og Forvirringen ved Aarsangivelſen, ſe Suhm, XI. S. 15. 59. At Aaret er 1289, ſees bedſt deraf, at Peter Drott-