hvor forbitret Kystbefolkningen maa have været paa Nordmændene. Morgenen efter (7de Juli) lod Kongen sætte Ild paa Helsingør, og sejlede derpaa op for Kjøbenhavn, hvor han lagde sig for Anker i Refshaledybet[1]. Det var hans Hensigt at angribe Staden, men Indbyggerne viste en saa kjek Holdning, at der ikke for det første blev noget af Angrebet; derimod droge Afdelinger af den norske Flaade om Løverdagen den 9de til Hveen og Amager, hvor de afbrændte Husene, og strax efter blev Høvdingen Thord Krytter sendt med en betydelig Styrke til Skanør, for at angribe denne Stad, men de vare uheldige, og Thord selv faldt med henved 70 Mand. Nu blev Kongen selv i noget over fire Uger liggende stille ved Amager med endeel af Skibene, uden at foretage sig noget, medens Stig Marsk, sandsynligviis med de øvrige Fredløse, der vare med paa Toget, gik til Samsø, hvor Marsken indtog og nedbrød Borgen, og siden til Beltet, maaskee i det Haab, at de her vilde faa aabenbar eller hemmelig Bistand af Hertug Valdemar, mellem hvem og det kongelige Parti der fremdeles herskede stor gjensidig Mistillid, og som for ikke ret lang Tid siden endog havde haft en formelig Fegtning at bestaa med de Kongelige paa et Møde, han havde med Enkedronningen og Kongen i Skjelfiskør. Anledningen og de nærmere Omstændigheder angives noget forskjelligt: efter en Beretning skal Hertug Valdemar have troet at spore svigagtige Anslag mod hans Sikkerhed, og derfor have grebet til Vaaben; efter en anden skal der være opkommen Strid mellem Hertugens og Dronningens Mænd; saa meget er vist, at Blod blev udgydt, at flere faldt, at Staden tildeels lagdes i Aske, og at Hertugen tog Drottseten, Hr. Peter Hosøld, til Fange, og lod ham hensætte i strengt Fængsel paa Nordborg Slot. Den rette Sammenhæng hermed bliver vel aldrig opklaret, dog synes man i alle Fald denne Gang at maatte fritage Hertugen for at have haft Ondt i Sinde; man finder ikke mindste Spor til, at han senere i mindste Maade stod de Fredløse eller Nordmændene bi[2]. Stig og hans Følge hjemsøgte først Tornborg, som de lagde i Aske tilligemed Kirken, derpaa Skjelfiskør, hvor de opbrændte de Huse, der stode tilbage siden sidste Brand; derfra gik de til Falster, hvor de indtoge Nykjøbing, og satte Ild paa den. Imidlertid havde endeel
- ↑ Dagen angives i Arne B. Saga som Octaven efter Petersmesse, i de esromske Annaler, der ellers nøje stemme med Sagaen, undtagen at Aaret urigtigt synes at være 1287, som Onsdag efter Octaven efter Petersmesse; det er aaabenbart, at Udtrykket her enten er unøjagtigt, eller at en Fejl er indløben, thi Octaven efter Petersmesse var selv en Onsdag. Maaskee man skal læse „in quarta feria, octava apostolorum Petri et Pauli“.
- ↑ Om disse Optøjer i Skjelfiskør, og Forvirringen ved Aarsangivelsen, se Suhm, XI. S. 15. 59. At Aaret er 1289, sees bedst deraf, at Peter Drott-
